Højt at falde dybt at flyve Traditional Geocache

Eventyret om Jacob Christian Hansen Ellehammer (1871 - 1946) er andet og mere end eventyret om en dansk flypioners legendariske bedrift - det er også historien om en alsidig, kreativ og beslutsom opfinder i ordets mest oprindelige betydning.

På engene nær Vålse Vig på Nordfalster kunne den besøgende i 1880'erne på blæsende dage betragte et sælsomt skue. En flok drenge satte drager op, men de var anderledes end de fleste. Både dragerne og drengene.

Dragerne var gennemtænkte og meget store. De havde form som en retvinklet trekant med den rette vinkel bagud og nederst. Trekantens midterlinje var markeret af en tynd stang, som var syet fast til sejldugen. Bardunerne var fæstnet til trekantens hjørner.

Og de teknisk velfunderede drenge var tilmed meget dristige:

"Til midterstangen havde vi fastgjort en rebstige, som vi kunne klatre op ad, når vinden var kraftig nok", fortæller en af drengene i sine erindringer næsten halvtreds år senere.

Når Ellehammer så detaljeret husker forsøgene på at konstruere drager, der kunne bære en drengs vægt, skyldes det, at drengetidens leg modnede hos ham og medvirkede til at realisere den voksne opfinders mest berømte indsats:

Hans 42 meter lange flyvetur i 3/4 meters højde den 12. september 1906.

Det - stort set - originale fly fra dengang kan i dag ses på Danmarks Tekniske Museum. Og studerer man denne "Luftmaskine", som Ellehammer som den første europæer besejrede tyngdeloven med, er det tydeligt, at "vingerne" af sejldug er konstrueret med kraftig inspiration fra barndommens dragebygning.

I dag er det denne pionerbedrift i flyvningens historie, man forbinder med navnet Ellehammer, men for samtiden var han tillige en driftig opfinder, der i sit 75 år lange og aktive liv nåede at udtage omkring 400 patenter.

Nogle var døgnfluer og bagateller, andre epokegørende med anvendelsesmuligheder den dag i dag. Hans virkefelt strakte sig eksempelvis fra avancerede motorcykler og benzindrevne stjernemotorer til sparebøsser og en æggeåbner, der skar toppen af æggets skal af uden at beskadige hinden.

Altsammen undfanget i den stadige strøm af kreativ foretagsomhed, der karakteriserer opfinderen i ordets mest oprindelige betydning.

Han havde det ikke fra fremmede. Kun tre år gammel flyttede Jacob i 1874 med sin familie fra Bakkebølle nær Vordingborg til Nordfalster, hvor faderen, entreprenør M. J. Hansen, der havde opfundet en vandløfter, stod over for sit livs store udfordring.

Trods lokal skepsis over for den tilrejsende skibstømrer, der var gået i land for at slå sig på opfindelser, var faderen blevet tildelt opgaven at udtørre store arealer ved Vålse Vig. Alle tilløb til kritik forstummede imidlertid, da projektet lykkedes.

Vandløfteren, der blev drevet af en meget stor vindmølle, som M. J. Hansen også havde konstrueret, viste sig uhyre effektiv. Faderens ekspertise blev snart særdeles efterspurgt, og familien slog sig ned på "Storholmen" ved Vålse Vig.

Jacob fulgte sin faders arbejde med stor interesse. Selv puslede han i i sin barndom blandt andet med at bygge miniature-vindmøller, og da han efter sin konfirmation kom i urmagerlære, fik han lavet mange små opfindelser inden for finmekanik.

Det stod tidligt klart, at han foruden idérigdom og opfindersnilde også besad en stor håndværksmæssig kunnen. Denne kombination af evner, der tillod ham selv at realisere sine ofte teknisk set komplicerede ideer, skulle vise sig at være en stor fordel over for de mange udfordringer, opfindertilværelsen bragte med sig.

Ellehammer blev udlært i Nykøbing Falster i 1889. Indtil han i 1896 blev selvstændig, beskæftigede han sig som udlært i el-mekaniske firmaer som C. P. Jürgensen mek. Etabl., Fa. Otzen og Torstensen, Fa. Ludvig Lund (Siemens Schuckert). Både som ansat og som selvstændig var hans gøremål talrige.

I sine unge år var han således med til at bygge de første telefoner i København; han installerede buelamper og konstruerede i 1896 nogle primitive "jukebokse". De blev i datiden betegnet som "Musikautomater" og afspillede melodier optaget på voksvalser.

I forlystelseshallerne kunne Ellehammer også præsentere "Røntgen Straaler pr. Automat", der tillod publikum at se tværs gennem portemonnæen. Det var populært, ligesom hans apparat til fremvisning af levende billeder - med elektromekanisk billedfremføring - var det.

Som selvstændig begyndte Ellehammer tidligt at producere motorcykler, der under navnet "Elleham" nød stor popularitet. Den første blev bygget i 1904, i alt blev der fremstillet og solgt omkring 1.000.

Mest af alt mindede køretøjet med sit lavtliggende tyngdepunkt om en scooter. Det havde mange interessante detaljer. Blandt andet en selvregulerende karburator og en særlig startventil, der tillader den komprimerede gasblanding at strømme ud, når stemplet går langsomt op. Mens ventilen automatisk lukker, når eksplosionen indtræder, eller når stempelhastigheden vokser. Et eksemplar af "Elleham"-motorcyklen kan i dag betragtes på Danmarks Tekniske Museums Trafikafdeling på Ole Rømers Vej i Helsingør.

I de travle år, da han etablerede sig som selvstændig opfinder og fabrikant, slap Ellehammer ikke drengetidens drømme om drager og om det at kunne flyve. Og undervejs i arbejdet med at udvikle motorcykler på værkstedet i Istedgade, opstod ideen om den lette benzinmotor, der ville gøre det muligt at få en maskine "tungere end luften" til at lette.