Skip to content

Maker Magic: 10 år med geocaching og kreativitet Event Cache

This cache has been archived.

Geocaching HQ Admin: Thank you for hosting this geocaching Event! The date of the Event has passed. We automatically archive Events after 30 days (60 days for Mega- and Giga-Events). Attendees can still log archived Events, log trackables, and share their experiences.

More
Hidden : Thursday, June 29, 2023
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

29 June 2023, 15:30 - 16:30

29. juni er det 10 år siden, jeg fandt min første cache - efter 1 måned og 2 dages forarbejde med at finde ud af, hvad geocaching egentlig er. Jeg brugte en del tid på at løse myster og se på (og forsøge at løse hjemmefra) multier i mit eget nærområde, inden jeg en dag sammen med Ismo og Sappy113 var en tur i Gilleleje og vi besluttede at se, om vi kunne finde de to cacher, der var på havnen - den ene lykkedes - den anden lykkedes ikke. Siden er der røget næsten 20.000 fund på kontoen af varierende type.

I de 10 år er jeg gået fra at være ret anonym til at være en, som alle ved hvem er - bla. fordi jeg har lagt omkring 700 cacher ud (på tværs af konti og inkl events). Nogle cacher har været kreativt bygget, mens andre har haft det kreative gemt i cachebeskrivelsen - og ikke mindst har jeg kreeret en del geoarts efterhånden. Jeg har altid tænkt at der skulle være en rød tråd i mine udgivelser - således har selv enkeltudgivelser ofte vist et mønster - fx til Halloween et år lavede jeg natcacher i uhygge-tema, til valentine et år lavede jeg statistikcacher over emnet kærlighed, til diverse is-events har jeg lavet cacher, som har haft is som omdrejningspunkt - for ikke at tale om mine serier med Star Wars tema, rock tema, juletema (3 serier) og meget andet. 

Jeg har desuden afholdt 100+ events og brugt disse til forskellige aktiviteter - dog har jeg holdt lidt igen de senere år, da der har været ret optaget i kalenderen. De events, jeg husker bedst har været, da jeg fik deltagerne til at hoppe i vandet - det både i havet men også i det lokale gadekær. Desuden har jeg prøvet at skabe aktivitet ved events her på pladsen ved at vælge et emne og give alle taletid om dette emne - de events planlægger jeg at genoptage snarest - måske med dette som startskuddet på fase to.

Formålet med dette event:

I og med flere gennem tiden har spurgt mig, hvordan jeg laver geoart, vil mit event her primært omhandle dette, vist på en poster session og med mulighed for at se, hvordan ideen kommer til live på kortet via computeren:

  • Hvordan laver man en geoart?
    • Hvilke programmer bruger jeg?
    • Hvordan kommer jeg fra ide til virkelighed?
      • Fra tomt kort til geoart
    • Hvilke trin er der til at lave en geoart?
    • Hvordan binder jeg en rød tråd mellem mine ideer, så cacher og beskrivelser også reflekterer geoarten?
    • Hvordan transformerer jeg eksisterende geoarts fra sydligere breddegrader, så de også ser godt ud her?
      • da afstanden mellem sekunderne er anderledes tættere på ækvator vil en geoart blive forvrænget, hvis den transformeres til nordligere himmelstrøg.
  • Fremvisning af selvbyggede kreative cacher, der har en rød tråd mellem geoart, cachebeskrivelse og selve cachen - eller steps undervejs mod slutcachen.
    • Virkemidler til kreative cacher til få penge.

Jeg håber at kunne give jer nogle ideer til at lave kreative cacher - både på den "administrative" side, men også ude på vores fælles spilleplade.

 

 

Additional Hints (No hints available.)