Rummets lyre er oprindelig lavet af Piet Hein og en af hans drømme gik i opfyldelse, da det med opbakning fra mere end 100 sponsorer lykkedes at forstørre hans mobile Rummets lyre 20 gange og lade den få form som en skulptur opstillet i rundkørslen ved motorvejsafkørsel 76 på E 45.
Det er virkelig et imponerende skue, når man nærmer sig og bevæger sig rundt om skulpturen. Centrifugalkraften i den runde form spiller op mod bilernes bevægelse rundt om den. Skupturen er på en gang spinkel og kraftfuld, rolig og dynamisk, poetisk og geometrisk.
I nærområdet har Lyren inspireret til navnet for Lyreskoven og lyreskovstien samt lyreskovskolen i Bov.
I Lyreskoven er der stier, motionsredskaber samt en hundeskov.
Vi nyder dette område og geocaching, der bringer os på tur i naturen . Vores børn, der dyrker Pokemon, forsøger at få os med, men nej det er Geocaching og de mange opgaver, der tiltaler os.
Derfor lige en udfordring -se galleriet final lokation -fra os til Jer, der elsker geocaching