Skip to content

Besøgscenter Østerild Traditional Geocache

Hidden : 9/7/2017
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild har siden før sin åbning været genstand for manges nysgerrighed. Fra den 9. september vil de besøgende blive mødt af et flot, nyt besøgscenter


Der kommer mange forskellige besøgende til testcentret, og det nye besøgscenter er designet til at modtage dem alle. Der kommer selvfølgelig masser af turister fra både Danmark og vores nabolande. Der kommer skoleklasser, studerende og forskere, som studerer de naturvidenska-belige fænomener omkring vindenergien. Der kommer naboer og lokale, som nyder den genop-rettede og rigere natur, og som fascineres af de store ingeniørbedrifter, som vindmøller i den størrelse er udtryk for. Og så kommer vindmøllefabrikanterne selvfølgelig med deres kunder, når de skal vise deres møller i drift.

Thisted Kommune har på baggrund af trafiktællinger vurderet et årligt besøgstal på ca. 30.000 gæster - et tal, som man forventer, vil stige væsentligt, nu hvor det bliver muligt at markedsfø-re et rigtigt besøgscenter i stedet for den midlertidige pavillon med plancher, der indtil nu har informeret gæsterne.

Bygningen svæver

Den nye bygning er tegnet af Cubo Arkitekter fra Aarhus. Den er placeret på 48 søjler, som hæver den ca. en meter over skovbunden, hvilket giver den et let udseende, som passer godt til placeringen mellem plantagens træer. Fra formidlingsrummet er der en flot udsigt til møllerne, som det hele jo drejer sig om. Bygningen er beklædt med en særlig glasfiber, som giver den et indbydende udseende, der henviser til de materialer, som vindmølleindustrien er kendt for.

Det har kostet i omegnen af 15 mio. kr. at etablere de nye 600 m2, og bygningen er finansieret af Thisted Kommune, DTU og Realdania med tilskud fra Naturstyrelsen og Vindmølleindustrien. 

De forskellige udendørs og indendørs udstillingsgenstande og informationer er leveret af en bredt sammensat gruppe af formidlere fra Thisted Kommune, DTU, Naturstyrelsen, vindmølle-fabrikanterne, Vindmølleindustrien, Museum Thy, Thy Mors Energi, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi samt Thy Turistbureau. Ambitionen er, at der til enhver tid skal præsenteres en tidssvarende og aktuel formidling om vindenergi set fra mange perspektiver og om testcentret i Østerild helt konkret. Udstillingen vil løbende blive udbygget, så der også vil være noget nyt at fordybe sig i, når man besøger stedet for anden, tredje og fjerde gang.
Også i testcenterområdets natur er der gjort en ekstra indsats for publikum. Der er etableret en sti langs Testcentervej og gennem plantagen, så man både kan komme helt tæt på møllerne og møde den forbedrede og mere righoldige natur, som vokser frem i forbindelse med naturgenopretningen.

Additional Hints (Decrypt)

Uæatraqr / Unatvat

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)