Skip to content

Don't get fooled Event Cache

This cache has been archived.

Geocaching HQ Admin: Thank you for hosting this geocaching event! The date of the event has passed. We automatically archive events after 30 days (60 days for Mega- and Giga-Events). Attendees can still log archived events, log trackables, and share their experiences.

More
Hidden : Saturday, April 1, 2017
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


1. april er der tradition for at man driller eller narrer hinanden. Så pas derfor ekstra godt på denne dag!

Aprilsnar er en gammel tradition, der kan spores mere end 400 år tilbage i tiden. Før i tiden narrede man hinanden til at løbe et falsk ærinde - man narrede en til at løbe april. I Indien kan man spore skikken flere tusind år tilbage, hvor man også narrede hinanden til at løbe falske ærinder i forbindelse med Holi-festivalen i slutningen af marts måned.

Det er en tradition, der er spredt over næsten hele verden - en slags frirum til at vende rundt på tingene eller slække på normerne - for at markere en overgang eller forandring. I tidligere tider startede kalenderen omkring 1. april når foråret startede.

En forklaring på traditionen kan være at finde i den katolske kirke. I 1582 skiftede man fra den julianske til den gregorianske kalender, hvor nytår blev flyttet fra starten af april til starten af januar. Mange var imod dette skift - fx fejrede man i Frankrig nytår fra 25. marts til 1. april - og her gjorde tilhængerne af januar-nytåret nar af tilhængerne af april-nytåret, fx ved at hænge en papirfisk på ryggen af folk, så de blev april-fisk eller aprilsnar.

I Danmark har 1. april også indtil 1950'erne været markeret som begyndelsen på et nyt år - nemlig det nye skoleår. Det blev flyttet til august i 1958 - men menes ikke at have noget med traditionen med aprilsnar at gøre.

Medierne har en stor ære for at fastholde traditionen, da et hvert medie med respekt for sig selv opdigter en historie, som dog skal være så troværdig, at folk hopper på den.

Blandt befolkningen er det dog mindre udbredt i dag end det var tidligere - men også sværere, da de fleste er på vagt overfor fænomenet nu.

 

Men jeg vil ikke narre jer (for meget). Derfor tænker jeg det er tid til årets første carport-event med noget til ganen - hvad det bliver vil være en overraskelse!

Så lad os mødes i Ramløse 1. april kl 14 og se, hvad jeg kan finde på at servere. Jeg regner med at carporten er fuld af glade geocachere i mindst en halv time frem.

Additional Hints (Decrypt)

fr aniarg cå riragrg :-)

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)