Dette er en af flere cacher, som er lagt ud i forbindelse med FDF og KFUM & KFUK's internationale projekt "Minglabar Myanmar - Fundament for Forandring".
Projektet er med til at støtte etableringen af et frivillighedshus i Yangon, Myanmar. Her kan unge burmesere komme på kursus, og sammen med unge danskere lære om frivillighed og medborgerskab. Sammen kan vi lægge et fundament for forandring for en stærkere fremtid for Myanmar.
Læs meget mere om projektet på www.MinglabarMyanmar.dk og se hvordan du let kan støtte projektet.
Her kan du også se en oversigt over alle de cacher, der er lagt ud i forbindelse med projektet!
God fornøjelse og god tur!
-
Aarhus Ø er et moderne boligbyggeri på den tidligere container- og erhvervshavn, der nu er flyttet ud på Molearmen. 50% af Danmarks im- og eksport går gennem Aarhus Havn.
I Myanmar ligger hovedhavnen i Yangon. Hele Yangon-regionen står for 23% af Myanmars BNP, og mange tusinde containere bliver hver dag shippet ind og ud af havnen af det statsejede Myanma Port Authority. Der har været tale om at privatisere selskabet, men det er endnu ikke sket. Thilawa havn, der ligger knap 25 km. fra Yangon, er privatiseret af et Hong-Kong baseret firma.