Fund fra jernalderen i en køkkenmødding ved Slivsø
Potteskår synes at bekræfte formodningen om, at visse bopladser i det sydlige Jylland ikke "fulgte med tiden"
Undersøgelser har tidligere givet arkæologerne det indtryk, at visse sønderjyske bopladser i årene omkring Kristi fødsel var langt bagud for deres tid - at man på disse bopladser stadig levede af muslinger og snegle, selvom man andre steder i landet var nået frem til jernalderen og var begyndt på korndyrkning. Ligeså benyttede man på disse bopladser redskaber og våben af flint, skønt andre forlængst havde taget metallerne i anvendelse. Man levede altså i stenalderen, selvom jernalderen var inde.
Et fund, som netop er gjort ved Slivsøen, synes at forstærke den formodning, sagkundskaben hidtil har haft om dette besynderlige forhold.
Under det store tørlægningsarbejde ved Slivsøen, har en gravko grebet midt ind i en køkkenmødding. Møddingen indeholdt skaller og sneglehuse, som køkkenmøddinger fra stenalderen normalt gør, men det interessante var, at der i møddingen lå potteskår, som uden tvivl stammer fra jernalderen.
Man kan af dette fund slutte sig til, at befolkningen omkring Slivsøen (som vel dengang har været en bugt) har levet i stenalderen på en tid, da jernalderen var nået til vore kyster iøvrigt. Stenalderen strækker sig tilbage til 8000 år før Kristi fødsel, medens jernalderen indtraf i tiden omkring vor tidsregnings begyndelse.
Et andet besynderligt forhold gør sig gældende. Det er flere gange bevist, at de flinteredskaber og våben, som beboerne på nogle af de sønderjyske bopladser benyttede, er af betydelig ringere kvalitet end redskaber og våben, man har fra andre bopladser. Det viser f. eks. boplads-fundet fra Sønderballe, som er udstillet på Haderslev amtsmuseum.
Man kan naturligvis ikke sige, hvorfor det forholder sig sådan, men den tanke er nærliggende, at folkene på disse bopladser ikke har været tvunget til at skabe sig bedre våben. De har fået lov at leve i fred, og derfor har det ikke været nødvendigt for dem, at beskytte sig med bedre våben. De har fået lov at leve i deres egen verden århundreder igennem, og derfor har de ikke fulgt med i den nye tid, men har fortsat med at leve som deres forfædre.
Man kunne godt tænke sig, at disse fund fra forskellige tidsperioder kunne bringe forvirring ind i arkæologernes tidsbestemmelser, men foreløbig har man kun kunnet konstatere denne "sammenblanding" af tiderne på enkelte bopladser i det sydlige Jylland, og desuden har videnskabsmændene nu metoder til aldersbestemmelse, der er frigjort fra tingenes udseende.
Der er ingen tvivl om, at der ligger en række bopladser omkring Slivsøen, og museumsinspektør Neumann, Haderslev, udtaler, at han havde den største lyst til at undersøge sagen til bunds, men afvandingsarbejdet kan ikke standses, og man må se tiden an. Måske er der senere mulighed for at gå videre med spørgsmålet for at få en grundig undersøgelse af, om nogle af vore forfædre har levet i enklaver, hvor den gamle tids skikke holdtes i hævd, mens udviklingen fandt sted uden om dem.
cix.
|