Cachen ligger ikke på ovenstående koordinater
Vinderup Rådhus
I 1970 blev de 5 sogneråd (Ryde, Handbjerg, Ejsing, Sevel og Sahl) lagt sammen til en storkommune. Denne blev meget passende opkaldt efter Vinderup der var centrum. Til en sådan ny kommune måtte der jo også findes et passende byvåben og der blev udskrevet konkurrence blandt kommune og realskolens elever. 5 blev udvalgt og sendt til Heraldisk Institut, men alle blev vraget. I stedet valgtes et billede af den flyvende hejre fra Vinderup Turistforenings plakat.
Rådhuset i Vinderup blev opført i 1971, men allerede d. 20 juni 1978 brændte dele af rådhuset ned ved en næsten eksplosionsagtig brand. I marts måned samme år var skat og teknisk forvaltning netop flyttet til en ny fløj og derfor var det "kun" sekretariatet, social og økonmomisk forvaltning der ikke stod til at redde. 36 arbejdspladser og meget papir gik bogstavelig talt op i røg. Og for en gangs skyld lykkedes det for lille Vinderup at komme på forsiden af landets aviser "Rådhus lammet efter brand" "Kommunalpolitikere flygtet ud gennem vindue" " Forkerte rykkere fra kommunen efter brand- 400 indbetalinger gået tabt"
Der blev nedsat et hurtigt arbejdende byggeudvalg der besluttede at genopføre på eksisterende sokkel. Soklen og den vestlige endemur var det eneste der stod til at genbruge. Man snakkede også på det tidspunkt om en udvidelse men det blev forkastet med den begrundelse at kommunen snart skulle lægges sammen med Holstebro (hvilket også skete dog 3 årtier senere)
I det gamle rådhus er der idag bibliotek, vuggestue/børnehave Tusindben, musikskole og kommunekontor. Tæt herpå findes Vinderup Realskole, hallerne, fodboldbanerne, lægehuset, plejehjemmet og børnehave Grønningen.
(A+Ø) (F+Ø).((B+C)x(F+C))
(C) (V).(Ø+F+A+B+C+V)