SKOVTROLDEN i RISSKOV.
Der går rygter om, at der sidder en gammel skovtrold og vogter over en skat med diamanter i sin hule, i bunden af et stort bøgetræ, et eller andet sted i skoven.
Dette er en cache hovedsagelig for børn.
SÅ DET ER KUN BØRN, DER MÅ TAGE EN DIAMANT.
De skal ikke lægge noget i cachen. Det er ikke en bytte-cache.
De voksne må selvfølgelig gerne logge cachen.
Desuden må I som voksne meget gerne læse historien højt for børnene, inden I begiver jer afsted.
Husk at banke på døren. Ellers bliver trolden måske sur.
HISTORIEN OM SKOVTROLDEN.
Der går rygter om, at der sidder en gammel skovtrold og vogter over en skat med diamanter i sin hule, i bunden af et bøgetræ, et eller andet sted i skoven.
Jeg har det fra en pædagog i én af byens SFO'er.
Hans egen historie lyder sådan her:
Jeg var på vej hen for at drille min onkel Troels, der evig og altid sad i sin hule og holdt vagt over sin skat af diamanter.
Han var så sjov at drille, fordi han altid var sur. Vi måtte ikke engang bare KIGGE på hans diamanter. Og så blev han noget SÅ arrig og rød i hovedet, når han blev drillet.
Ja, egentlig vidste jeg vel godt, at jeg ikke måtte drille ham. Men når man nu var en lille skovtroldedreng på kun 39 år. Så ER man altså meget drillesyg.
Og meget meget nysgerrig!! Eller FARLIGT nysgerrig, som min mor altid sagde.
"Der er så mange farlige ting ude i skoven," sagde hun "mange farlige dyr: Men de farligste dyr er MENNESKENE. DE SPISER SMÅ SKOVTROLEBØRN!! Så dem skal du passe ekstra meget på ikke at møde."
Derfor skulle min storesøster Pernille også altid holde øje med mig, når jeg var ude i skoven. Det var godt nok temmelig træls!!
Men lige dén dag, var ramsløgene sprunget ud i skovbunden, der var helt oversået af hvide blomster. Og Pernille blev hurtigt optaget af at plukke blomster og glemte helt mig.
Så jeg benyttede mig af chancen til at stikke af.
Og så var jeg ellers på vej hen for at drille onkel Troels.
Men på vej hen til onkel Troels hørte jeg nogle meget mærkelige lyde. Jeg blev meget nysgerrig og nærmede mig forsigtigt.
Jeg så en stor gruppe af meget mærkelige dyr. Nogle var store, men de fleste små. Og de havde tøj på. De lignede faktisk lidt skovtrolde; men de havde ingen haler.
Sådan nogle dyr havde jeg godt nok aldrig set før. Men de så nu meget fredelige ud. De små så rigtig søde ud, og de havde sådan nogle fine, sprøde stemmer. Det lød så sødt, når de talte sammen.
Jeg fulgte efter dem hen til en mærkelig firkantet, gul tingest, som de alle sammen gik ind i. Jeg fulgte efter dem og gemte mig under et sæde.
PLUDSELIG BEGYNDTE TINGESTEN AT BEVÆGE SIG!!
Jeg blev bare SÅ bange. Klamrede mig til benene på sædet. Og troede, jeg skulle dø.
Men efterhånden fandt jeg ud af, at de små dyr slet ikke var bange. Jeg slappede mere af og faldt i søvn.
Jeg vågnede ved, at tingesten standsede og alle dyrene gik ud.
Jeg fulgte efter - også ind i et stort hus, hvor de små dyr hurtigt efter blev hentet af flere store dyr.
Pludselig var jeg HELT ALENE.
Helt alene i denne fremmede verden!!
Nøj, hvor savnede jeg bare min mor og far rigtig meget!
Og jeg fandt ud af, at min mor havde haft ret: små skovtroldedrenge er farligt nysgerrige!
Efter et stykke tid gik jeg rundt for at finde et sted at sove, da jeg fandt en stor kasse med en masse forskelligt og mærkeligt tøj.
Pludselig SPRANG jeg tilbage! Der lå en mand nede i kassen og kiggede på mig. Puh, hvor blev jeg bange!!
Efter et stykke tid overvandt nysgerrigheden frygten, og jeg listede mig tilbage, da der ikke var nogen bevægelse fra kassen. Og kiggede forsigtigt ned i kassen. Jo, der lå i hvert fald et hoved. Men hov, der var ingen øjne.
Jeg stak forsigtigt hånden ned og rørte ved ham. Han rørte sig ikke. Så løftede jeg ham op og fandt ud af, at det var et hoved, som man kan sætte udenpå sit eget hoved.
Jeg beholdt det på og fandt også et par andre bukser, som kunne skjule min hale.
Så. Nu lignede jeg et af de store dyr.
Ja, og så har jeg altså været i SFO'en lige siden. Og jeg har fundet ud af, at dyrene var mennesker, og at mennesker slet ikke er så farlige.
Men hold fast, hvor jeg savner min mor og far!
Og min storesøster.
Og selv min sure onkel Troels, der vel stadig sidder i sin hule og ruger på sin skat.
Den her historie må du altså ikke fortælle til nogen!
Der er ikke nogen, der må få at vide, at der arbejder en skovtrold i en af byens SFO'er. Så bliver der bare ballade.
Det er en hemmelighed!
Så det bliver mellem os to, ikke?
Cachen indeholder fra start:
Logbog og blyant (medbring blyant for en sikkerheds skyld)
FFC-junior (under 15 år)
FFC (som også tilfalder et barn, hvis dét er FTF)
Nogle diamanter
perwaldi 4