Skip to content

jyllands kirker vester sottrup kirke Traditional Geocache

This cache has been archived.

carmal: denne lukkes

More
Hidden : 9/16/2009
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

en flot kirke

Sottrup betyder ”Sotis bebyggelse” og er dokumenteret første gang o. år 1400.

Sognets største by, Vester Sottrup, er vokset betydeligt i nyere tid.

Orienteringen i byen er ikke som tidligere, idet der er anlagt nye veje og nybyggerkvarterer, hvorfor orienteringen er ændret. Fra Preusische Landesaufnahme fra 1879 ved vi, at det var de østvest-gående gader Gl. Landevej, Skolevej og Kirkeagervej, der allerede dengang var let bebygget.

I dag er det det sydnord-gående vejforløb Nybølvej, Stationsgade og Basaavej, man orienterer sig efter. Vest for denne gade og nord for Kirkeagervej, en smule afsides fra det bebyggede område, ligger kirken på en bakke. Den hvidkalkede, romanske kampestensbygning med blytækkede saddeltage blev opført omkring år 1200 og består af kor, skib og en gotisk korforlængelse i mursten.

På det markante, gotiske tårn fra det 15. århundrede er der talrige murankre og i 1650 blev det suppleret med kraftige støttepiller. Det afsluttes af et højt, skiferdækket spir, der fik sin nuværende form og højde efter en brand i 1860.

Kirken ligger i midten af en stor kirkegård, der begrænses af en kampestensmur. Her findes adskillige danske og tyske gravsten og –kors fra de slesvigske krige.

Syd for byen fører en jernbanelinje fra Tinglev til Sønderborg. Fra 1910 til 1932 drejede Broager Banen af her og førte mod syd. Stationsbygningen i Vester Sottrup er nu nedrevet. Lidt længere mod sydvest ligger Lundsgård, der blev opført i slutningen af 1500-tallet af Hertug Hans den Yngre. Her ses resterne af en endnu ældre borggrav.

Forlader man Vester Sottrup ad Skolevej i østlig retning ( vejen er underført landevejen mod Aabenraa ved hjælp af en tunnel ) kommer man til Øster Sottrup, der er en vejlandsby med et landligt præg. Her ligger Nydam Mose, Danmarks vel nok mest betydningsfulde offermose.

I 1863 opdagede arkæologer her den berømte Nydambåd, en fint bevaret båd fra ca. år 300 e.Kr.

På grund af de forvirrede forhold i forbindelse med krigens udbrud kort efter, blev fundet først bragt til Flensborg, senere til Slesvig, hvor man nu kan beundre det på Gottorp Slot. I 1990´erne genoptog man udgravningerne hvorfor dette 400 meter nordvest for vejen beliggende område er nemt at få øje på. På informationstavler, der er opstillet foran den gamle stråtækte bygning fra 1863, forklares den historiske baggrund og fundene på stedet. Før i tiden var Nydam Mose en stor sø, der havde forbindelse til en sidearm til Als Sund, en sø ved Sandbjerg Gods, der i 1500-tallet blev lukket med en dæmning og kunstigt opstemmet. Sandbjerg blev bygget i 1500-tallet af hertug Hans den Yngre og var i nogle år kongeligt gods, før det i 1673 blev solgt til Reventlow-familien.

I 1787 – 88 lod grev Conrad von Reventlow palæet opføre, en toetages, 11-akset, gulpudset murstensbygning med ubrudte, hvidpudsede lisener og gesimser, en tjæret sokkel af huggede kampesten og et laseret, sort teglvalmtag. Til gården hører også en forpagterbolig fra 1783, avlsgården med nogle stråtækte bygninger samt et stråtækt bindingsværkshus med krangavl, der ligger ved søen og tidligere var skovfogedbolig.

Dette anlæg var indtil 1930 i familien Reventlows besiddelse. Det blev afhændet til en grosserer Dahl, fra København, hvis hustru i øvrigt var en søster til forfatterinden Karen Blixen.

I 1954 donerede boet efter fru Dahl Sandbjerg Gods til Århus Universitet og huset er i dag kursus- hotel- og kongrescenter.

Fra Sandbjerg anbefales en vandretur langs Als Sund gennem skovstykket Sottrup Storskov til Sottrup Skov, der ligger godt to kilometer længere mod nord.

Fra dette kystafsnit kom de preusiske soldater om natten den 29. juni 1864 over Als Sund til Arnkil på Alssiden.

Sottrupskov er i dag en lille fiskeri og bådehavn med kro og adskillige gamle stråtækte huse, der ligger malerisk på en skråning.

Den nordlige del af sogneområdet præges af talrige store gårdanlæg. Nævneværdig er gården Nørremølle, der ligger i en dal ved bækken Snogbæk ( i øvrigt den kendte sønderjyske stridsmand H. P. Hanssens fødehjem ), den trefløjede gård Dallsgård for enden af en kastanieallé, gården Østergård ved Snogbækskov samt den trefløjede gård Havgaard i Snogbæk Nederby.

Additional Hints (Decrypt)

irq fgnzzr

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)