Udflyttersten Traditional Geocache
Toa Ignika: Hej<br>
<br>
En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.<br>
<br>
Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, men det er en betingelse for genåbning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption. <br>
<br>
For at få cachen genåbnet skal du skrive en mail til mig med cachen nummer, navn og et link til cachen. Du skal skrive til t.ignika@gmail.com<br>
<br>
<b>Følg de danske reviewere på Facebook https://www.facebook.com/DanskeReviewere</b><br>
<br>
Geohilsen<br>
<br>
<br>
Toa Ignika<br>
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland<br>
Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil<br>
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link<br>
(Arkiveret)
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
12 landbrug blev flyttet
På få år flyttede 12 gårde fra Neder Lysabild til LysabildskovVi skriver 1779. Det siges, at bønderne i Neder Lysabild ved lodtrækning havde valgt hvilke gårde, der skulle brydes ned og flyttes ud til Lysabildskov. De resterende gårde skulle hjælpe udflytterne med byggematerialer og formentlig også penge. Udflytterne fik desuden skattefrihed for den nybrudte jord. I Lysabildskov etablerede de sig med et mere effektivt jordbrug, hvor jorden lå tæt ved gårdene. De 12 gårde ligger der stadig på adresserne Søen 1-3, 2-4, 6-8, Gammel Pøl 6, 8-10, Skovforten 3-5, 6, 13-15, Humbæk 2 og Klapleddet 3-5, 4, 7-9. Når der ofte er to husnumre knyttet til gården, skyldes det, at der også blev opført en aftægtsbolig.
Spektakel i fællesskabetBønderne i Neder Lysabild var ikke de eneste, der flyttede gårdene ud fra landsbyfællesskabet i 1700-tallet. En lov fra 1766 muliggjorde, at der ved 2/3 flertal i landsbyen kunne ske en udflytning fra landsbyfællesskabet. Vi har desværre ingen kilder, der kan fortælle os, hvorfor bønderne var trætte af driftsfællesskabet i Lysabild. Men fra andre steder i landet ved vi, at fællesskabet havde ulemper. I jordarbejdet skulle alle vente på alle, og græsningen blev dårlig, fordi gødningen blev brugt hjemme på gårdens egen toft. Pløjningen var desuden vanskelig, fordi hesten og ploven ofte skulle vende i en forager, hvor der var sået. Og det kom der selvfølgelig meget spektakel ud af. Løsningen blev derfor udskiftning af jorden, så gården kom med jorden, så at sige.
Landsbysamfund i LysabildskovDet var ikke kun bøndergårde, der blev bygget i Lysabildskov. Med tiden blev der også udstykket fra ejendom¬mene. Der kom bl.a. en mølle på Skovforten 9-11. Desuden adskillige kådner-huse. Kådnerne var det nederste lag i det hierarkiske landbrugssamfund. De havde bare et lille hus, eventuelt med et lille stykke jord, og arbejdede hos gårdbønderne eller tjente til føden på anden vis. Ved udflytningen betingede bønderne sig, at der kom en skole og en smedje i Lysabildskov. Smedjen (Skovforten 2) fungerede dog som et værksted til fælles afbenyttelse. Først i 1860 fik man ”egen smed”. Skolen (Skovforten 4) blev straks etableret ved udflytningen og fungerede frem til 1966. Udflytterne skabte i slutningen af 1700-tallet et nyt lokalsamfund i Lysabildskov med egen identitet og fællesskab. Og den dag i dag har egnen et fællesskab, som blandt andet markeres ved midsommer, hvor beboerne i Lysabildskov samles omkring Skt. Hans -bålet.
Kilde: Bogen om Lysabildskov. Udgivet ifm. udflytterjubilæet i 1979 af beboerne i Lysabildskov. I bogudvalget var Kirsten Jørgensen, Søgård, Peter Jørgensen, Skovgården, og Hans J. Hansen, Møllegården. Red: Viggo Vandkær Thomsen.
Additional Hints
(Decrypt)
Genr