MSE - Bomskolen
De publicerede koordinater er ikke cachens placering, men en mulig parkering.
Havreballe Skov er den nordligste og mest bynære af Marselisborg-skovene. Den er omgivet af bebyggelse, gennemskåret af vejanlæg og har afgivet arealer til Tivoli, idrætsanlæg, parkeringspladser og militære anlæg og er til stadighed udsat for ønsker om en ny lille luns. Alligevel er der stadig mange naturværdier, og det vil du få lejlighed til at opleve på jagten af denne cache.
Marselisborg-skovene er ikke bare dejlig natur men indeholder også spor fra fortiden.
En god guide er Jesper Laursens bog "Fortidens Spor i Århusskovene" (Jysk Arkæologisk Selskab 1982 ISBN 87-88415-00-7)
Bomskolen er et firkantet område indrammet af et dige. Det er resterne af en planteskole anlagt af Marselisborgskovenes første forstuddannede skovrider, tyskeren G.W.Hampe i begyndelsen af 1800 tallet. Bomskole er en fordanskning af det tyske Baumschule. For 200 år siden og i årene derefter er her produceret mange af de fyr, gran, lærk og birk der er udplantet i Marselisborgskovene. Den store lærk i Bomskolen er sandsynligvis fra den periode. Nu bærer området præg af børns leg
Cachen er en såkaldt O-cache, hvor du skal du ud på et lille orienteringsløb for at indhente oplysninger før du skal bruge GPS’en.
|
Du skal bruge et orienteringskort O-kort (O-kort)), som du kan hente ved at klikke i det lille kort (åbner i nyt vindue eller ny fane hvorfra det kan downloades). Hvis du er i tvivl om signaturernes betydning, kan du hente en signaturplan her.
I skoven er placeret en række nummererede pæle, som er vist som røde cirkler på kortet. Hver pæl er forsynet med en 3-bogstavskode, som kan omsættes til et tal ved at hvert bogstav erstattes med et ciffer fra skemaet nedenfor (f.eks. bliver GPS omsat til 769).
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
L |
M |
N |
O |
P |
Q |
R |
S |
T |
U |
V |
W |
X |
Y |
Z |
|
|
|
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
0 |
|
|
|
Til denne cache skal du finde pælene 6, 9, 25 og 26 og omsætte koderne til konstanterne henholdsvis a, b, c og d
Cachen findes her: N56° x' E10° y', hvor x = (a+b+6790)/1000 og y= (c+d+10787)/1000
Cachen er en cylindrisk beholder med skruelåg, 9x5 cm. Der er kun plads til ganske små bytteting.
Den indeholder fra starten:
- Logbog og blyant (men tag hellere selv et skriveredskab med)
- Certifikat i miniformat (3x4 cm) til First Finder, Junior First Finder (<15 år) og Second Finder
- et par mønter