Bette Berlin Traditional Geocache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Bette
Berlin
Midt
ude i engen ved Fræer står resterne af et grimt, firkantet hus i rå
beton. I sine velmagtsdage - eller måske er det mere rigtigt at
kalde det i sine "wehrmachtsdage", blev huset kaldt for
"jagtslottet".
Det var under krigen, da der her lå en stor og meget hemmelig
radarstation.
Hefra kunne tyskerne holde øje med et luftrum, der strakte sig
et godt stykke ud i Skagerrak, Vesterhavet, det meste af
Kattegat og sydpå ned til
Kolding.
Radarstationen var ikke oprettet for kun at opfange allierede fly
på vej ind over Danmark, men også for at dirigere de omkring 400
tyske natjagere, der var stationeret i Danmark og i Slesvig.
Efterhånden udvidedes radarstationen igen og igen - og til stor
undren for den lokale befolkning, der ikke anede, hvad de store
antenner og paraboler gjorde godt for. Til sidst dækkende den
hele engen og skråningerne op mod Fræer - og alt var
afspærret.
Det var først, da man nogle dage efter befrielsen overtog
radarstationen, at man blev klar over, hvor langtrækkende og
vigtig, den havde været.
Af de atten radatstationer, som tyskerne havde i Danmark, var Fræer
den største.
Da nogle lokale frihedskæmpere og en engelsk officer "indtog"
stationen, blev de med fuldt honnør vist ind til
lejrkommandanten, der var i sit stiveste puds - en nystrøget og
fuldstændig pletfri uniform, flot svungen kasket og hagekors på
brystet. Det var noget af en kontrast til englænderen, der
skødesløst var i et batteldres, der ikke havde set et strygejern i
lang tid. Skødesløsheden forsvandt imidlertid med ét, da den tyske
kommandant og hans adjudant gjorde "Heil Hitler", og viste
englænderen og de danske madstandsfolk ind i det allerhelligste,
her sad der henved 40 flot uniformerede tyske piger og
plottede flyvemaskiner ind på kort og skærme, som om krigen stadig
var i fuld gang.
Da var ligesom den engelske "frelsersoldat" voksede op af jorden og
meget kort og myndigt gjorde kommandanten og de tilstædeværende
opmærksom på, at krigen var slut.
Tyskland havde kapituleret, Hitler var død, og der var ikke længere
noget, der hed "Heil Hitler".
Da de forlod den fuldstændig indtakte lejr, var englænderen fuld af
undren og sagde: "Dette var aldrig sket for os. Vi havde
tilintetgjort alt!"
Nu er der ikke ret meget tilbage af lejren, men "jagtslottet" står
endnu, og det er ikke sådan at få bugt med - efterhånden er det vel
også blevet historie, og som sådan er det måske
bevaringsværdigt.
Ordet "Jagtslottet" var et udtryk for de lokales forkærlighed for
øgenavne. Det samme galdt for lejren, der selvfølgelig også fik et
godt og rammende navn med et stænk lune og ironi, nemlig :
"Bette Berlin"
Efter krigen blev "Bette Berlin" anvendt som flygtningelejr.
På et tidspunkt var der henved 250.000 tyske flygtninge i
Danmark, som ikke uden videre kunne sendes hjem.
Efterhånden udbyggedes lejren ved Fræer med store træbarakker, så
den kunnne huse mere end 2.000 internerede.
Der var både kvinder, børn og mænd, men mændene var i mindretal, og
der var streng adskillelse kønnene imellem.
Der går mange historier i Fræer om, hvordan landsbyens unge bengler
sneg sig gennem pigtråden til lejrens piger, der naturligvis
savnede mandlig selskab.
I de to år lejren blev anvendt som flygtningelejr, blev det født 29
børn indenfor pigtråden. Fædrene skulle vist søges udenfor!
De internerede i lejren kom næsten alle fra de østtyske områder:
Østpreussen, Vestpreussen, Danzig og Pommern. I forhold til de kår,
som de ville have haft bag jerntæppet, havde de det godt - når man
ser bort fra selve interneringen.
Man holdt nøje øje med, at de fik 2.000 kalorier om dagen, og
man satte det endda op til 2.500 kalorier. I juli 1946, da lejrens
indbyggertal var på sit højeste, blev der på en uge brugt 5 tons
rugbrød, 7 tons kartofler, ½ ton kød, ½ ton kålroer og 100 kg salt.
Grøntsager dyrkede man selv i lejren.
Ikke kun forplejningen var god, også sundhedstilstanden var
upåklagelig, men lejren havde også egen tysk læge, tandlæge og
plejepersonale.
Den sidste flygtning forlod lejeren d. 20 maj 1947
Additional Hints
(No hints available.)