Blommeskobbel
Denne cache er lagt i forbindelse med eventen "Sol over
Als".
Skoven Blommeskobbel ligger ud til
Lillebælt, ca. 4 km sydøst for Fynshav. Skoven er en frodig
løvskov, og består overvejende af bøg, med et par bevoksninger
af eg og ask, samt en smule nåletræ. Tilsammen med naboskoven
Oleskobbel findes her Nordeuropas største samling af
stendysser. Blandt andet findes her 2 store langdysser og
flere runddysser fra bondestenalderen (Tragtbægerkulturen 3600
- 3200 år før vores tidsregning). Den største langdysse er 53
m. lang og har 69 randsten. Dækstenen over det ene gravkammer
er en af Danmarks største.
English:
In Blommeskobbel and the neighboring forest Oleskobbel you can find
the largest collection of dolmen in Northern Europe.