Skip to content

Ole Lund Kirkegaard Mystery Cache

This cache has been archived.

MygRa: Cachen er hentet og lukkes hermed

More
Hidden : 7/17/2006
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Forfatteren Ole Lund Kirkegård, der er født i Skanderborg 1940, har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge. Mon ikke alle, der kender Ole Lund Kirkegaards bøger ville ønske, at der var flere end de 13, han nåede at skrive fra 1967 til sin død samme sted i 1979.
Skanderborg, omegnen og menneskene her har været inspirationskilde til hans dejlige fortællinger.



I Skanderborg centrum har kommunen valgt at bygge et Ole Lund Kirkegaard-hus i krydset mellem Adelgade og Møllegade. Et stykke af Møllegade - fra Adelgade til Kirkegaards tidligere bolig - er omdøbt til Ole Lund Kirkegaards Stræde. Derudover er der forskellige andre udsmykninger i bymidten, nogle ledes I rundt til via denne cache - andre opdager I måske selv, kig bl.a. på fortovsfliserne!
Vi har valgt at bygge denne mystery-cache på 2 af hans bøger.

Waypoint 1 - ovenstående koordinat: er Kvickly's P-plads. Et fint sted at parkere i op til 3 timer - husk at stille P-skiven!
V = antal fugle som ikke er i bur på gavlmaleriet.

Waypoint 2 - N56 02.115 E009 55.795
W = antal personer uden hat på gavlmaleriet.

Waypoint 3 - N56 02.103 E009 55.872 - nu er vi ved Ole Lund Kirkegaard-huset
X = antal vinduer i OLK-huset minus V
Y = antal fødder på dragen foran huset minus W

Cachens koordinater findes ved at finde ud af hvad A, B, C, D, E & F i nedenstående 6 citater fra de 2 bøger er, og dernæst lave nedenstående beregning. Det vil samtidig give jer en god anledning til at (gen)opleve lidt af hans forfatterskab.

Cachen er gemt på koordinaterne N56 0X.A*B*C* E009 5Y.D*E*F* (bemærk: stjernerne betyder ikke multiplicer/gange!)

A* = A-9, B* = B-5, C* = C+2, D* = D+1, E* = E+2, F* = F-17


Viggo benede af sted, det bedste han havde lært, og han kom styrtende ind i fiskeboden til Toppers mor med sådan en fart, at han væltede en hel dame med en pakke fisk omkuld.
Hun trillede hen i et hjørne af butikken, hvor hun lå og ømmede sig.
"Som børn dog har travlt nu om stunder," stønnede hun og rejste sig op. "Da jeg var barn, gik det sandelig mere stilfærdigt til."
"Ja," prustede Viggo. "Men jeg skulle have penge til A rugbrød."
Toppers mor slog en vældig latter op.
"I er skam blevet sultne," sagde hun.
"Jamen," sagde Viggo. "Det er slet ikke til os. Det er til Otto."
"Nåda," sagde Toppers mor. "Er Otto en ny legekammarat?"


"GRUMMP, HONK," sagde Otto.
Og så snuppede han politimesterens kasket.
"I lovens navn," råbte politimesteren og blev helt blå i hovedet. "I lovens navn, det er forbudt at spise en politimands tøj."
"HONK," sagde Otto og åd hele kasketten.
"Jeg ulykkelige," skreg politimesteren. "Jeg må have min kasket tilbage. Ellers er der jo ingen, der kan se, at jeg er politimester."
"Den er allerede væk," sagde Topper. "De kan låne en hue af mig."
Han fandt en gammel, grøn hue frem fra bunden af et skab.
Men den vrede politimester kylede huen fra sig i høet og råbte:
"Det frække dyr må bort inden i morgen klokken B. Ellers bliver det sat i fængsel."


"Jamen hvad så med mig," sagde politimesteren og så helt ulykkelig ud. "Det ender jo med, at jeg skal til at være politimester igen."
"Du tager selvfølgelig med Otto til Fittihuli-øerne," sagde Toppers far. "Og du skal få alle de C kønne koner."
"Åhh," sagde politimesteren lidt forskrækket. "Jeg vil helst nøjes med én kone."
"Ja, det må du snakke med høvdingen om," sagde Toppers far. "Men Topper, hvor er det gule dyr kommet fra?"
Topper trak sin far til side.
"Kan du holde på en hemmelighed?" hviskede han.
"Selvfølgelig," hviskede hans far. "Selvfølgelig, sønnike."
"Jeg har tegnet det," hviskede Topper og trak den lille blyant op af lommen, så hans far kunne se den.


De næste par dage prøvede Ivan Olsen at lære andre ting.
Somme tider, når han kom forbi de store drenge, så han, hvordan de stod og spyttede langspyt hen ad fortovet.
De stod med hænderne i lommerne og så meget overlegne ud.
Nogen af de store drenge kunne sende en spytklat helt over på den anden side af gaden.
Nogen af dem kunne osse ramme en lygtepæl - D meters afstand. Det så flot ud.


Hele den nat lå Ivan vågen og tænkte på, hvad han skulle ønske sig af heksen den næste dag.
"Jeg kunne ønske mig 100 kroner," tænkte han. "Eller 1.000 kroner - eller måske E millioner. Jeg kunne også ønske mig, at jeg var superskrap til at spille fodbold. Eller til at spytte. Men det er nu vist alligevel nogen kedelige ønsker."
Han lå i mørket - gjorde Ivan Olsen - og tænkte sig om, så det knagede i hans seng.
"Jeg kunne jo også ønske mig, at jeg var lige så stærk som Tarzan," tænkte han. "Så kunne jeg gi' de store drenge nogen ordentlige nogen på sylten."


Der blev pludselig meget, meget stille i skolegården.
"Du godeste," hviskede en af de store drenge. "Tænk, hvis han bruger den kæmpemuskel..."
"Det gør jeg," sagde Ivan Olsen. "Jeg bruger den nu!"
Og så gav han F af de værste bøller buksevand, og resten af de store drenge låste han inde på skolens lokum'er.
Sammen med gymnastiklæreren.
"Jeg vil ikke," råbte gymnastiklæreren. "Jeg tør ikke ..."
"Arhh," sagde Ivan Olsen. "Sådan en stor dreng som dig er da ikke bange for noget, hva'?"
Og så smækkede Ivan døren i med et brag, lige for næsen af gymnastiklæreren.


No English version. It is required you read 2 Danish books to find the final coordinates.

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)