Aasevang Traditional Geocache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Åsevang ved Furesøen
Nørreskov, Kollekolle Sletten og Åsevang omgiver Furesøens vestlige
bredder som et grønt bælte. Den store, rolige sø med søskrænternes
gamle, krogede træer leder ikke tankerne hen på en dramatisk
fortid. Men når man ved, at Furesøen med sin dybde på 38 meter er
Danmarks dybeste sø, står det klart, at vi er i et landskab skabt
af voldsomme naturkræfter. Vi står ved den mest markante tunneldal
i Nordøstsjælland - Mølleådalen, dannet af smeltevand i sidste
istid.
Her har der sandsynligvis været skov lige siden skoven indvandrede
efter sidste istid. Navnet Furesøen, i ældre tid Fuursø, indeholder
den gamle form af trænavnet fyr. Skovfyrren var sammen med birken
et af de første skovtræer, der indvandrede til Danmark. Siden er
fyrreskovene forsvundet, men på de store skrænter og i de dybe
slugter ned mod Furesøen har skoven fortsat udviklet sig uden
konkurrence fra den danske bonde, der foretrak jævnere
terræn.
I dag er det vanskeligt at påvise rester af den sjællandske urskov,
der har været en blanding af lind, eg, el og bøg. Det er dog ikke
svært at forestille sig, at bevoksningen på Furesøens stejle
skrænter er levn fra en sådan naturskov. Disse bevoksninger får
også i dag lov at ligge urørt hen. Flere af de andre gamle
bevoksninger i Nørreskoven har imidlertid en kendt historie.
Det gælder bl.a. von Langens Plantage: l 1763 kom den tyske
forstmand Johann Georg von Langen hertil, tilkaldt af kongens
overjægermester Gram. De nordsjællandske skove var i en elendig
forfatning - åbne og fattige på træ, blandt andet fordi husdyr
græssede i skoven. Ved systematisk dyrkning af skoven ændrede von
Langen denne tilstand. Først foretog han en kortlægning af skoven.
Dernæst anlagde man stendiger og grøfter rundt om skoven for at
holde husdyrene ude. Så blev skoven inddelt i firkantede
afdelinger, der blev hegnet for at holde vildtet ude. Endelig blev
der i afdelingerne på rad og række plantet en blanding af mange
forskellige træarter.
Som noget nyt indførte von Langen nåletræarterne rødgran, ædelgran,
lærk og skovfyr til dansk skovbrug. l Nørreskoven står endnu 2
meget høje ædelgraner og flere imponerende lærk tilbage. Von Langen
indførte også træarten ær (ahorn). Æren sår sig så villigt overalt,
at den har fået tilnavnet "von Langens fodspor", og de store ær i
Nørreskoven har da også utallige efterkommere. Von Langens Plantage
i Nørreskovens sydøstlige hjørne er den største og mest velbevarede
af hans plantager. Her kan man i et levende museum opleve store
kæmper plantet tilbage i 1765-70. Vest for den gamle plantage har
skovdistriktet i 1975 anlagt en kopi af plantagen, hvor det er
muligt at studere det systematiske skovbrug nærmere.
Også i nutiden undergår landskabet store forandringer. I 1960'erne
kom Hillerødmotorvejen og skar sig vej gennem skove og marker. Som
kompensation for tabet af store rekreative værdier købte staten den
store landbrugsejendom Kollekolle og Kulhusarealerne med Åsevang
Skov. Herved sikredes store landskabelige værdier mod byudvikling,
og der blev skabt en sammenhæng mellem statsskovene Nørreskoven,
Harreskovene og Bøndernes Hegn.
Kilde:
http://www.natura2000.dk/Koebenhavn/vandrefl/03norreskv.htm
Traditional forest cache. Just go and get it!
Additional Hints
(No hints available.)