Der var engang en kirke - Frederiksberg kirker Mystery Cache

CLASSERKIRKEN -
1888 - 19??

De classenske Boliger
Hvor Frederiksberg svømmehal og Aksel Møllers Have ligger i dag, var der i første halvdel af 1800-tallet frugtbare marker. Her havde Det Classenske Fideikommis fra 1866-1881 ladet opføre en hel by (24 langhuse med lejligheder til 378 familier) for ”at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed”. Det var efter koleraepidemien i1853. Epidemien dræbte hen ved 5.000 mennesker, og efterfølgende var der megen debat om boligstandarden i hovedstaden. For at gøre noget ved sagen besluttede Det Classenske Fideikommis at opføre en række ’sunde arbejderboliger’.

Det Classenske Fideikommis var en filantropisk fond, der var stiftet af generalmajor J. F. Classen, som i 1700-tallet havde skabt sig en formue ved at lave krudt og kugler i Frederiksværk. En del af hans penge gik altså nu til at gøre noget for arbejderstanden.

Grunden, som Fideikommis’et købte, strakte sig fra Godthåbsvej til den nuværende Nyelandsvej på den ene led, og fra Yrsavej hen mod Langelandsvej på den anden led. Rækkehusene, der blev kaldt De classenske Boliger, var i to etager, og lejlighederne var små. Beboerne måtte hente vand ved fælles haner og selv bære det beskidte vand ud igen, da der ikke var noget afløb i selve lejlighederne, ligesom der heller ikke var noget toilet.

Udover de 378 lejligheder hørte også en centralbygning med forretninger, inspektørbolig og fælles vaskeri til de Classenske Boliger. Senere kom også et børneasyl og en kirke til.

Classerkirken
I 1880 blev ”Classerkirken”, en lille rødstensbygning med to korte korsarme, tårn og indvendigt bjælkeloft, indviet som kirke for området. Kirkens første præster var Johannes Levinsen, der døde allerede 1884 og Carl Johannes Tolstrup, der 28 år gammel blev præst ved Classerkirken i 1898. Tolstrup havde i 3 år efter sin embedseksamen været huslærer ved hoffet hos kronprins Frederik, den senere Frederik VIII. Tolstrup beskrives som en dygtig igangsætter og organisator, og han fik et virksomt menighedsliv til at blomstre frem, ikke mindst for de unge.

De classenske Boligers videre skæbne
De viste det sig hurtigt, at De classenske Boliger ikke var tidssvarende.

Lige efter opførelsen blev boligerne ellers meget berømmet i både indland og udland, og Det Classenske Fideikommis høstede megen ros for sit sociale engagement. Men efterhånden blev ideen med sunde arbejderboliger alment udbredt og tabte derved sin nyhedsværdi. Det fik Fideikommis’et til at miste interessen for Classerne, og vedligeholdelsen af bygningerne blev forsømt. Oveni det var Det Classenske Fideikommis i sin filantropiske ånd meget eftergivende med hensyn til betalingen af huslejen lige fra de første beboere flyttede ind. Det resulterede i, at beboerne i De classenske Boliger oftest var folk med trange kår ( i 1906 var 40% af husstandene i De classenske Boliger ’uden mandligt familieoverhoved’). Resultatet blev, at Classerne stort set var befolket af fattige, og at bygningerne fik lov til at forfalde. Inden længe have Frederiksberg fået sig en slumbebyggelse på halsen.

De Classenske Boliger med deres ringe standard stod efterhånden mere og mere i kontrast til de nye arbejderboliger, der skød op omkring de små rækkehuse. Og i 1909 blev det for meget for Frederiksberg Kommune, som købte De classenske Boliger med nedrivning for øje. Bolignød og pengemangel gav dog Classerne ’kunstigt åndedræt’ i mange år fremover, og kun gradvist blev husene revet ned. Faktisk overlevede De classenske Boliger helt op til slutningen af 50’erne. Classernes ry som rabarberkvarter overlevede ligeså længe.

Samtidig med, at De classenske Boliger blev solgt til Frederiksberg kommune, reserverede Fideikommis’et 75.000 kr. til opførelse af en ny kirke på en grund, skænket af proprietær, exam. juris. H. I Nyeland

Cachens koordinater er fiktive der er ingen cache der!

Når du er rundt til de andre 15 caches i min cache serie om kirkerne på Frederiksberg, så skal du kigge op, de fleste kirker har et spir eller et tårn.

På dette er der næsten altid en eller anden dims der stritter op i luften og på denne er der forskellige ting, det være sig kors, skibe, kroner og haner mm. - Det er dem du skal lægge mærke til.

Her under er der et skema med nogle tal, hvis du på en af kirkerne ser der er et tårn, så streger du tallet i feltet tårn ud, ligeledes hvis der på tårnet er en hane så streger du tallet ud ved hane osv.

Når du så har været ved alle 15 kirker så har du 6 kolonner med tal, dem skal du lægge sammen nedefter og på bundlinien skulle du så meget gerne have slut koordinaterne på cachen.

Sct Lukas kirke er "min" kirke, der har jeg siddet mange år i menighedsrådet, jeg er blevet viet der og jeg har begravet min hustru derfra.

God fornøjelse med kirkerne på Frederiksberg.

Det er enten et tårn eller et spir eller måske ingen af delene.

Et tårn har et forløb, så det på en eller anden måde når ned til jorden.

Det gør et spir ikke.

(Digital Root: N=9, E=1)

Er der en der vil oversætte cachens danske tekst til engelsk for mig? -------------------------- Gade