Nyboder
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nyboder er et
gammelt boligkvarter nær Østerport i København,
som på københavnsk udtales "Nybo'er", og hvis opførelse blev
iværksat på initiativ af kong Christian
4. i 1631.
Det var et kvarter for søfolk, idet flåden under Christian 4.
voksede, og der var behov for rigtige boliger til
de menige og deres familier. Der var et tidligere kvarter
med samme navn, "Skipperboderne", der først blev opført
på Bremerholm, og var forbeholdt officerer - og det
var disse, der dannede forbillede for det nye Nyboder, der senere
opstod ved Østerport. Den tidligere private indkvartering i byen
var ikke populær.
De første 20 huse af Nyboder opføres i 1631, på de grunde kongen
tidligere havde købt uden for København. Navnet på den nye bydel
kaldes først "dy Boer til Søefolckied" - senere "Bådsmandshusene".
Det blev til ca. 200 boliger på hver ca. 40 m² bestående af en stue
på 19 m², et kammer, en forstue og køkken fælles med
nabolejligheden. Lejlighederne var spejlvendte to og to, og vendte
ryggen mod hinanden, hvilket gav problemer med varme og kulde,
fordi nogle fik sol, andre ikke. Trods den beskedne størrelse
ragede de op over datidens arbejderboliger.
1641 er Nyboder ved at være færdig, som Christian 4. havde
planlagt det i samarbejde med Hans van Steenwinckel den
yngre og Leonhard Blasius - dvs. den del der ligger
sydvest for Suensonsgade. Husenes farve var dengang nationale, dvs.
hvide og røde - og ikke som i dag okkergule med rødt tag.
Nyboder anvendes fortsat som tjenesteboliger for forsvarets
personale. Frem til 2006 havde Søværnet haft fortrinsret
til boligerne.
Nyboder var flere gange udset til at blive revet helt ned,
idet ejendomshandlere fristede Staten, der var i
pengeforlegenhed. I 1650 finder det første salg sted af
Nyboder-huse. Få år senere skæres der yderligere af i yderkanterne.
I 1700-tallet blev der dog bygget nye huse på to etager
af arkitekt Philip de Lange, mens man nedriver de oprindelige
enetages boder i 1800-tallet. Af disse er der kun én længe
tilbage, nemlig i Sankt Pauls Gade: "Nyboders Mindestuer", som blev
bygget
i 1635 og fredet i 1918.
Angreb på
Nyboder
Bygherren H.P. Lorentzen købte
på auktion i 1858 karreen mellem Kattegade og
Pindsvinegade og opførte straks store "kaserner" på grunden
samtidig med, at han det følgende år fik omdøbt Pindsvinegade til
Lorentzengade trods bystyrets modstand. Arkitekten for disse
ejendomme var P.C. Hagemann. I 1865 forberedtes den
endelige sanering af Nyboder, men så galt gik det dog ikke.
Arkitekten Ferdinand Meldahl ville have én stor
karrébebyggelse i stedet for "de usle barakker". Han opnåede dog
ikke andet end at få bygget Sankt Pauls
Kirke samt frimurerlogen i Klerkegade. I stedet
forsøgte man i provisorietiden at genoplive Nyboder med
bygning af 2-etagers huse og i 1890'erne blev de fleste huse
renoveret kraftigt.
Herved var det dog ikke slut med angreb på
Nyboder. Marineminister Jøhnke kaldte på den ene
side "Nyboder blottet for hyggens og hygiejnens mest elementære
krav", og Marinebladet på den anden side gendrev
dette med "et enestående bygningsværk - en by i byen ... om den lå
i Paris eller London ville det være en seværdighed".
Holmens bygningsinspektør Olaf Schmidth tegnede
de Nye Stokke eller Grå Stokke, der
blev opført 1886-1893 i gaderne Haregade, Gernersgade,
Rævegade, Sankt Pauls Gade og Olfert Fischers Gade.
I 1930'erne begyndte kommunen at sælge husene til
nedrivning af hensyn til forlængelsen
af Kronprinsessegade nordud. Forfatteren Johannes V.
Jensen blandede sig og udtalte: "Gaderne er fuldstændig ens,
lejlighederne er den samme type, om man fredede et eneste af dem,
var det mere end nok".
Nyboder blev fredet i 1944. De Nye
Stokke blev fredet i 2006.
Den 29. juli 1900 afsløredes en statue af bygherren Christian 4,
hvor den nuværende Krokodillegade krydser Kronprinsessegade.
Gadenavne
Det var spændende og eksotiske navne, der blev anvendt - med en
hovedvægt på krydderier og dyr:
- Tulipanstrædet, Timianstrædet,
Merianstrædet, Krusemyntestrædet, Salviestrædet, Balsamstrædet,
Nellikestrædet, Rosenstrædet, Lavendelstrædet
- Elefantstrædet, Harestrædet,
Kamelstrædet, Rævestrædet, Enhjørningestrædet, Ulvestrædet,
Bjørnestrædet, Løvestrædet, Hjortestrædet, Elsdyrstrædet,
Kattestrædet, Pindsvinestrædet, Hindestrædet
Nogle stræder fik også folkelige navne som:
- Bagerens gade, Kockegaden,
Skolemesterlængen, Hoppens længe, Bryggerens længe, Nybygte længe
eller Fyrstegade, Stenbroen eller bare Broen
I dag (2005) er ikke alle stræder bevaret, bl.a. ville
ingeniørkaptajn Thorvald Krak, der
blev stadskonduktør i 1858 (og senere kendt for
Kraks Kort) ikke acceptere forskellige navne for gader på linje, så
antallet af gadenavne er mindsket og nye navne er kommet til:
- Krokodillegade, Delphingade,
Tigergade, Leopardgade
Gadenavne blev malet på husmurene. Husnumrene var
også anderledes, idet de er fortløbende. Desuden fik husene aldrig
et matrikelnummer, måske fordi området var ejet og administreret af
flåden.
------------
Denne cache er lidt større end et filmhylster, og kan derfor kun
indeholde meget små bytteting.
Cachens originale indhold:
FFC
Logbog + blyant
Christian IV's Nyboder
From
Wikipedia, the free encyclopedia
Under Christian IV the Royal Danish Navy grew rapidly and there
was am urgent need for suitable accommodation for its personnel and
their families. Bremerholm already offered similar
housing for naval officers, these were
the old houses referred to by implication in
Nyboder's name, so now the new barracks were to house common
sailors and other rrivate personel. The new development was
planned on land outside Copenhagen previously acquired by the king
with the intention to expand the fortified
city northwards. This had still not happened butSaint
Anne's Post, later to develop into Kastellet, had already been
constructed a little further north.
Construction of Nyboder was commenced in 1631. The area was laid
out around two main streets radiating from a planned square which
was never established. The house rows were oriented perpendicular
to these streets.The architects assisting the King was Hans
van Steenwinckel the Younger and later Leonhard Blasius.
Christian IV's Nynoder was completed around 1641.
Absorption by the city
In 1647 Østerport is moved, one year before Christian
IV's death, and Nyboder is definitively absorbed by the fortified
city, yet much of its surroundings still awaits redevelopment. Just
north of Nyboder lay a piece of undevelopped land known
as Greenland (Danish: Grønland).
On 16 December 1658 a Gunpowder magazine just north of
Nyboder explodes, damaging or demolishing many houses and causing
numerous casualties.
In 1668 Copenhagen's gallows is moved from its previous
location, at the site where Kongens Nytorv is laid out a
few years later, to Greenland. In 1677, Nyboder gets
another bleak neighbour when the first Stocks House is
built not much to the south.
Expansion of the Nyboder
In 1695 a commission considers to move part of the naval personnel
to the island of Møn, due to lack of space in the crowded city
which is still not allowed to develop beyond its fortifications but
it never happens. When the Frederiksholm islet is created by a
series of Land reclamation, the intention is to use it for new
naval barracks but again the plans are not carried out.
In the end it was decided to build new houses at Nyboder and the
expansion would continue for the next 40 years. In 1756 24
two-storey houses designed by Philip de Lange were build
and while later extensions would be directed by other architects,
it continued to be to his initial design. In 1771 some of Christian
IV's original rows were extended with an extra storey
byAnthon and Harsdorff. From 1781-96 another app. 150
houses were built. A guard house (1787) and five officer's houses
were also added to the area during the same period.
Between 1853 and 1878 half of Nyboder was sold off and
demolished.
Nyboder today
Nyboder still house enlisted personnel of the Danish
Navy, Army and Air Force. But since 2006 priority is
no longer given to enlisted personel.