Rasmus Rasmussen blev født i 1808 på Samsø.
Efter sin konfirmation kom han til Jylland, og tjente i nogle år på Mollerupgaard. De sidste år som "Avlskarl" for Rasmus Nielsen Holm, til denne blev myndig og selv kunne drive gården. Her var han til 1845. Kort efter giftede han sig med den godt 10 år ældre Ane Sørensdatter fra Elsted. Hun er formodentlig død i 1853. I 1855 gifter han sig igen med "Fruentimmer" Bodil Marie Nielsdatter,i Lisbjerg. Hun har en datter udenfor ægteskab Marie Herlevsen. Denne datter har en søn, også født udenfor ægteskab, med tjenestekarl Ole Sørensen. Denne søn Rasmus Nielsen bliver optaget i huset og opdraget af bedstemoderen og Rasmus Rasmussen. Han er den senere så bekendte højskoleforstander Rasmus Nielsen Særslev.
Han elskede plejefaderen, og har sat ham et smukt minde i fortællingen "Rasmus Skovfoged". Rasmus Rasmussen, eller som han i daglig tale kaldtes "Sams Ras" var trods lille og spinkel en rigtig slider.
Han var blevet skovfoged i Lisbjerg skov og elskede sin skov. Da sognerådet i 1870 ønskede tilbud på en grøft gravet omkring Lisbjerg skov, der til alle tider kunne danne grænsen mellem marker og træerne, gående fra, som det hed "Roholm langs med Søren Peder Lassens mark op over Skråningen ved Kongsbjerg, ned langs Tyvekrog og forbi Peder Sommers Skovskifte henover Rybak, ned forbi Stoderup Kilde og hen til Eløvvejen".
Sams Ras synes det var noget for ham og gav tilbud på arbejdet. Sognerådet var dog noget betænkelig da Ras var fyldt 72 år, men den gamle mente dog at han var mand for at kunne udføre arbjdet, og han fik det overdraget, og den gamle arbejdshærgede mand tog fat på sin livsgerning.
Om morgenen når det første dagskær gav lidt lysning under træernes kroner var han på færde. Han måtte hjælpes de hvide strømper og vadmelsbukserne på, selv kunne han klare vesten. I en mørkeblå vadmelsfrakke og med en egekæp i den ene hånd og en trepæls flaske med tyndt øl i den anden, traskede han ud til arbejdspladsen. Rustningen var stribede uldærmer, vadmelsvest med hvid ryg, der synedes på lang afstand, mørkeblå og slidte vadmelsbukser, lappet for enden og knæene, tunge træsko, jernbeslåede med træovertag.
Gigten plagede ham meget, men når han var varmet op ved arbejdet gik det strygende.
Arbejdet varede i 4 år og 6 måneder, og da Sams Ras mødte op hos sognerådet for at få de sidste af sine penge, fik han tillige en hæderstale af formanden og en hædersgave på kr. 200,- mens tårene løb ned af den gamle mands kinder. Senere rejstes denne sten til minde om Rasmus Rasmussens gerning.
Rasmus Rasmussen døde d. 20.2.1894, 86 år gammel.
Deutch:
Rasmus Rasmussen wurde 1808 auf Samsø geboren.
Rasmus Rasmussen, oder wie er umgangssprachlich „Sams Ras“ genannt wurde, war trotz seiner kleinen und schlanken Größe ein echter Schieber. Er war Förster im Wald von Lisbjerg geworden und liebte seinen Wald.
Als der Gemeinderat 1870 ein Angebot für einen Graben um den Lisbjerg-Wald wollte, der jederzeit die Grenze zwischen Feldern und Bäumen bilden konnte und von, wie es genannt wurde, "Roholm entlang Søren Peder Lassens Feld bis über Skråningen bei Kongsbjerg führte, hinunter entlang Tyvekrog und vorbei an Peder Sommers Skovskifte über Rybak, hinunter an Stoderup Kilde vorbei und in Richtung Eløvvejen ".
Sams Ras denkt, es wäre etwas für ihn und hat ihm auf der Arbeit ein Angebot gemacht. Der Gemeinderat war etwas besorgt, als Ras 72 Jahre alt war, aber der alte Mann dachte, er sei ein Mann, um die Arbeit zu erledigen, und er bekam sie, und der alte fleißige Mann nahm sein Lebenswerk auf.
Am Morgen ihm musste in die weißen Socken und Hosen geholfen werden. Er selbst konnte mit dem Westen umgehen. In einem dunkelblauen Wollmantel und mit einem Eichenstock in der einen und einer Flasche dünnem Bier in der anderen Hand stapfte er zum Arbeitsplatz hinaus. Die Arthritis machte ihm sehr zu schaffen, aber als er sich bei der Arbeit aufwärmte, lief es reibungslos.
Die Arbeit dauerte 4 Jahre und 6 Monate, und als Sams Ras beim Gemeinderat auftauchte, um sein letztes Geld zu holen, erhielt er auch eine Ehrenrede vom Vorsitzenden und ein Ehrengeschenk von DKK 200,- während der Tränen liefen über die Kinder des alten Mannes.
Später wurde dieser Stein in Erinnerung an Rasmus Rasmussens Tat errichtet.
Rasmus Rasmussen starb am 20.2.1894 im Alter von 86 Jahren.