Skip to content

Lyngby Fort Traditional Geocache

Hidden : 12/28/2020
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Dette er slags omvendt Adventure Lab Bonus. Det er en traditionel cache og den ligger på koordinaterne. Bonus består i en QR-kode til en Adventure Lab, som du kan skaffe dig adgang til ved at finde denne cache. Koden til Adventure Lab'en Lyngby Fort er nemlig i cachen. Når du scanner koden eller indtaster linket til den i en browser, får du adgang til den. Uden koden eller linket, finder du den ikke i AL app'en.

TIP: Hvis du bruger iPhone, så scan QR-koden med dit kamera i stedet for en app.

Lyngby Fort

Lyngbyfortet er opført i årene 1886 til 1892 som en del af Nordfronten i Københavns Landbefæstning. Arbejdet blev påbegyndt af den private forening ”Fædrelandets Forsvar”, som allerede var ved at opføre Garderhøjfortet ved Jægersborg. På grund af pengemangel var foreningen nødt til at overdrage fortet uden armering til staten, som færdiggjorde anlægget.

Fortet havde den stærkeste bevæbning af de fem forter i Københavns Landbefæstning:

  • Fire lange 15 cm kanoner i to dobbelte pansertårne
  • Tre korte 15 cm kanoner i panserlavetter beregnet på hhv. fjerne og mindre fjerne mål

Kanoner med en indvendig diameter i kanonrørene (kanonens kaliber) på 15 cm, var de største, som en fjende dengang kunne fremføre på landjorden, og dermed de stærkeste, som fortet kunne forvente at skulle forsvare sig imod. Disse syv kanoner skød ud fra de fem pansertårnes kupler, som altid ragede op over fordækket. Tårnene kunne dreje rundt om en lodret akse, og fortet kunne altså også forsvare terrænet bagud. Foruden kanontårnenes kupler ragede også to mindre observationskupler op over fortets betondæk.

Til beskydning af nære mål havde fortet to 75 mm hurtigskydende kanoner i såkaldte forsvindingstårne. Med ”hurtigskydende” menes, at de kunne skyde flere skud i minuttet. Et forsvindingstårn var sædvanligvis sænket ned i sin brønd og dermed usynligt for fjenden. Når det skulle skyde, blev det et øjeblik hejst op, så kuplen med kanonen ragede op over fordækket, hvorefter det igen blev sænket ned i brønden. Disse to kanontårne var anbragt i fortets spidser mod øst og mod vest.

Fortet var bemandet med 200 artillerister.

Beliggenhed

For ikke at kunne ses af fjenden var fortet gravet ned i jorden i toppen af et bakkedrag og havde kun små pansrede observationstårne. Derfor havde man svært ved at indstille kanonerne rigtigt fra selve fortet. Skydningen foregik i stedet efter anvisning fra en kikkertstation i nærheden af fortet, der lå for enden af vejen Kikkerthøjen.

Ud imod graven er fortet hele vejen rundt omgivet af en høj betonmur, og oven på denne var der et højt jerngitter, som en fjende yderligere skulle forcere for at nå op på fortdækket.

Graven langs de to sider af fortet, kaldet facen, udgjorde fortets front og kunne beskydes fra Saillantkaponieren på yderspidsen af graven over for fortets nordlige spids.

Nedlæggelse og videre drift

Fortet blev nedlagt som militært anlæg i 1920 og havde efterfølgende flere private ejere, som har fjernet alt, hvad der kunne sælges. Det gælder navnlig kanoner og pansertårne og i det hele taget alt jern og stål bortset fra portene og skodderne. Desuden solgte de det lag af store granitsten, som lå i fortets kappe af jord for at få fjendtlige granater til at eksplodere, inden de nåede ned til betonbygningen.

Desuden har forskellige former for beboelse og erhverv sat deres spor indvendigt. I 1940 opførte den daværende ejer endda en villa på toppen af fortet. Jernlågerne ved Østindgangen stammer formentlig derfra.

I 1979 blev fortet erhvervet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Københavns Amt og Fredningsstyrelsen. Fortdækket blev herefter ryddet for bevoksning, villaen blev fjernet, og en nødtørftig restaurering af facaden blev udført. I 2001 blev der foretaget en indvendig oprydning og bortkørsel af skrot fra forskellige brugere af fortet, og de elektriske installationer blev fornyet.

I 2010-2011 blev der udarbejdet en tilstandsrapport og en renoveringsplan. Derefter skulle mulighederne for finansiering af renoveringsarbejderne undersøges således, at de mest tiltrængte renoveringsarbejder kunne blive iværksat. Det er desværre ikke sket og fortet lider i dag under store fugtproblemer, idet det øverste betondæk med årene er blevet utæt, hvorved regnvand trænger ned i fortet.

Når du har logget cachen, vil vi opfordre dig til at følge Adventure Lab'en på en lille rundtur, som ender ved Parkering Øst.

God fornøjelse.

Additional Hints (Decrypt)

Haqre greeæageva. [Bemærk - ophænget er magnetisk. Genplacér så magneterne fanger skruerne under trinet]

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)