Skip to content

Bjergskov - et oprindeligt istidslandskab EarthCache

Hidden : 2/29/2016
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


[DK] Dette er en EarthCache, og der findes ikke en fysisk beholder. Du skal besøge stedet og svare på nogle spørgsmål for at logge denne EarthCache.
[GB] This is an EarthCache, and there is no physical container. You must visit the site and answer the questions in order to log this EarthCache.



Denne EarthCache giver dig:
  • En tur i et nærmest uberørt istidslandskab.
  • Se strøsten og dødishuller.
  • En gåtur på ca. 2,1 km.

This EarthCache gives you:
  • A trip in an almost untouched glacial landscape.
  • See scatter stones and kettle holes.
  • A walk of 2.1 kilometers.
Go to English version


Bjergskov

Generelt om landskabet

Bjergskov er et stærkt kuperet randmorænelandskab, og har karakter af at være et stort overdrev.
Området er fredet og fremstår stort set som isen efterlod det for små 14.000 år isen, ved Weichsel-istidens slutning. Der har, modsat mange andre steder i området, ikke været nogen form for råstofindvinding lige her = ingen grusgravning. Det kuperede terræn har desuden gjort det uegnet til opdyrkning og der har derfor heller ikke været nogen nævneværdig færdsel af maskiner. Kun kreaturafgræsning er foregået - og forgår stadig, og så har man brugt en del af områdets sten til markskel, i form af stengærder.

Ved cachens frigivelse ryddes en del af områdets lave vegetation for at tydeliggøre landskabets karakter.


Weichsel-istiden og strøsten.

Den seneste istid vi har haft hedder Weichsel-istiden og fandt sted for 115.000 til 11.500 år siden, sådan i runde tal. Denne kolosale isgletcher bevægede sig fra det nordøstlige Skandinavien/Balkan og ned over Danmark, og stoppede i dette område, ca. 5 km vest for Bjergskov.
Man kan nok bedst beskrive denne kæmpegletcher som en stor plastisk masse, der stille og roligt "opslugte" sand, grus, småsten og store sten på op mod flere hundrede tons. Se f.eks. Dammestenen - Danmarks STØRSTE sten - Earthcache. Den vejer omkring 1000 ton.
Dette materiale blev indlejret i isen, og skubbet afsted mod Danmark, hvor det enten blev spulet ud foran isen gennem store smeltevandporte, eller blot dumpet, der hvor isen stoppede og smeltede.
Skillelinjen mellem isen og det åbne land kaldes hovedstilstandlinjen, og markerer altså hvor isen nåede til.

Arealet foran hovedstilstandslinjen kaldes for hedesletten, og er kendetegnende ved at være forholdsvis fladt og meget sandet. Her væltede vandet ud under isen, ved istidens afslutning, og spulede store mængder sand, grus og sten ud over hedesletten.
Variende strømhastigheder har typisk lagdelt det materiale (sediment) smeltevandet førte med sig. Størst sortering i aflejringerne findes lige ved stilstandslinjen, og det er også typisk her vi finder grusgravene. Prøv f.eks. at køre en tur til Rødekro hvor der findes grusgrave "over alt".
Det skal lige nævnes at man også kan finde større højereliggende området på hedesletten. Disse kaldes bakkeøer, og repræsenterer aflejringer fra forrige istid (Saale - 390.000 - 130.000 år siden).

Arealet bag hovedstilstandslinjen, altså der hvor der var is, kaldes typisk for moræne, og er kendetegnet ved at være mere eller mindre bakket, og at jorden her er mere leret og "fed".
Randmoræne er den del af morænen der findes hvor isen stoppede under et fremstød. Ved randmoræner er landskabet typisk mere bakket fordi isen har skubbet materiale op foran sig. Dette kan være ved det store fremstød (hovedstilstandslinjen), eller det kan være nogle af de mindre og lokale fremstød der har været, i den sidste del af Weichsel-istiden. Disse "genfremstød" påvirkede landskabet i mindre grad, og lagde sig ofte blot ovenpå den tidligere bakkemoræne og dumpede det indlejrede materiale i en uordnet blanding, ovenpå. Det er bl.a. derfor at du finder så mange strøsten rundt i netop dette område.
Bjergskov er et super eksempel på et randmorænelandskab fra et mindre genfremstød, og et af de få områder i Danmark, der har ligget uforstyrret - rent landskabsmæssigt - siden istiden.

Da istiden gik mod sin afslutning (over nogle tusinde år), smeltede isen i større eller mindre grad. Nogle steder brækkede større isklumper af gletcheren og blev efterladt som store klumper "dødis". Nogle af disse klumper har været tusinde år om at smelte helt væk. Klumperne har typisk stukket dybere i landskabet, samtidig med at der er kommet aflejringer rundt om klumpen.
I dag findes disse "mærker" i landskabet som dødishuller. Nogle er tydelige lavninger i landskabet uden afløb, og andre er større søer med stor vanddybde, som f.eks. Rygbjerg Sø ved Vedsted, som har en dybde på op til 13 meter.


Logning af denne Earthcache

For at logge denne Earthcache, skal du besøge følgende 4 WP'er. Det passer med at du blot skal følge den markere gule rute, rundt i Bjergskov, for at komme til punkterne (Bemærk at du kan hente kort til din GPS længere nede på siden).
Du kan stort set se fra pæl til pæl. Enkelte steder er den gule rute dog markeret med en gul plet på et træ.
Opgaverne besvares gennem en besked via min profil. Du må ikke skrive svar eller hints til svar i din log.

  • WP1 - N 54° 57.607 E 009° 27.178
    Her får du et lille indblik i undergrunden. Bortset fra det øverste muldlag - kan du så se lagdeling af sand og grus/sten i denne lille skrænt, eller ligger tingene mere spredt?
    Forklar hvad det kan fortæller om stedets tilblivelse?
  • WP2 - N 54° 57.732 E 009° 27.200
    Du er her på toppen af en bakke. Beskriv underlaget du går på, mellem WP2 og WP3.
    Hvordan er stenene kommet her?
    Hvad er højdeforskellen mellem WP2 og WP3?
  • WP3 - N 54° 57.760 E 009° 27.247
    Her er du ved en "Gul rute"-pæl nedenfor bakken. Husk at du skal måle højdeforskellen mellem WP2 og WP3.
  • WP4 - N 54° 57.676 E 009° 27.015
    Sæt dig på bænken og kig i sydlig retning. Beskriv landskabet og forklar hvad det er og hvordan det er opstået.
    VALGFRIT: Her er et godt sted at tage et foto af dig selv eller din GPS. Brug gerne den 10-stammede bøg som baggrund.

NB: Du behøver ikke at vente på et svar fra mig før du logger cachen som fundet. Jeg kontakter dig, hvis der er problemer. Du skal dog have sendt mig dine besvarelser inden du logger cachen online.

Jeg ser gerne at du uploader et billede med dig, og/eller din GPS (evt. fra WP4) i din onlinelog, men der er ikke noget krav!
Fotos må ikke være spoiler-foto i forhold til spørgsmålene!!



Selfie ved den 10-stammede bøg.

Kort over Bjergskov på din GPS

Du kan hente en kmz-fil, som du kan lægge direkte ind i din GPS. Så har du et kort med Gul Rute tegnet ind.
Klik her for at hente filen. På de fleste Garmin-GPSer skal filen lægges i [Garmin] --> [CustomMaps], og kan herefter slåes til/fra under kort-indstillingerne.
Du kan også hente kortet som et billede - LIGE HER - og så printe det ud.


Nyd din tur i Bjergskov.


Kilder:
"Naturen i Danmark - Geologien", Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2006
"Naturen i Danmark - Det åbne land", Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2007
"Ture til geologiske naturperler - Bjergskov", www.geus.dk, Tove Stockmarr
"Velkommen til Bjergskov - Sønderjyllands smukkeste overdrev", Infotavle i området, Skov- og Naturstyrelsen.




Bjergskov

General information about the landscape

Will be available later!
Expect to have it ready within 3 weeks after release!



Flag Counter

Additional Hints (No hints available.)