Stensigmose Klint
Generelt om landskabet
Den sidste istid har haft stor betydning for hvordan vores landskab ser ud i dag, og lokale isfremstød har vendt op og ned på mange tidligere aflejringer.
Vemmingbund er et godt eksempel på et lokalt isfremstød, hvor en istunge har skubbet og presset aflejringer fra smeltevandet foran sig. Ikke blot egne aflejringer, men også (og måske mest af alt) aflejringer fra den foregående istid og mellemistid er således blevet foldede og skubbet ind over hinanden.
Når isen på denne måde har presset sig frem, og skubbet materialet ind over, opstår der et meget broget billede, hvor lagene ikke nødvendigvis passer sammen mere, og hvor aflejringer ikke længere ligger i den retning de oprindeligt lå i.
På denne måde er Vemmingbund opstået, med Dybbøl Banke mod nord, og Broagerland mod syd. Det er her på Broagerland vi finder Stensigmose Klint, der også kaldes Gammelmarke Klint.
Da Stensigmose Klint gennem lang tid har været udsat for vandets tæring af morænen, ser vi i dag ikke blot en kystnær bakke, men et flot snit ind i de gamle aflejringer. På denne måde kan klinten her, fortælle om stedets geologiske historie.
Denne klare geologisk profil har også gjort, er det flere steder påpeges, hvor vigtigt det er at havet til stadighed får lov til at "spise" lidt af klinten. På denne måde kan alle få lov til at se de flotte lag, specielt hvor der er friske skred.
Moræne er en betegnelse for materiale (sediment) der er transporteret af en gletcher og dets smeltevand og senere aflejret. Her ved Vemmingbund er materialet blevet efterladt hvor istungens rand befandt sig, og derfor kaldes de høje bakker og klinter i området for "randmonæne".
Saale, Eem og Weichsel
Herunder kommer der en beskrivelse af de enkelte perioder der kan findes i denne klint.
Ved hver periode har jeg prøvet at angive hvornår denne startede, hvis vi nu lod som om hele jordens udvikling varede ét år, - altså hvis vores jords historie begyndte 1. januar kl. 00:00:00. F.eks. opstår de første flercellede dyr d. 6. nov. kl. 10:57:23, og dinosaurene uddør d. 26. dec. kl. 20:13:03
Saale Istiden
(390.000 - 130.000 år tilbage i tiden)
De ældste aflejringer som ses i klinten, er fra Sen Saale - altså fra den sidste del af Saale Istiden, hvor der virkelig har været gang i aflejringerne fra den afsmæltende iskappe.
Enkelte steder kan man finde noget gråt og kalkrigt moræneler, som repræsenterer det ældste lag fra Saale, som du kan finde i denne klint. Dette ler kaldes også Lillebælt Till (till = moræne), og kan også findes andre steder i sydjylland.
Over dette findes diverse lag af sand, grus og ler. Det er en skøn blanding af smeltevandaflejringer fra gletcheren, aflejring fra smeltevandsfloder og søaflejringer. Det er disse aflejringer du oftest ser på turen langs Stensigmose Klint, og det skaber nogle virkelig flotte lagdelinger. Grovkornede lag fortæller om meget bevægelse i vandet f.eks. fra smeltavandfloder. Helt finkornede lag kan tyde på søaflejringer.
Eem Mellemistid
(130.000 - 115.000 år tilbage i tiden)
I den tidlige Eem mellemistid fandtes der ferskvandsøer og moser, og pollenanalyser har påvist tilstederværelse af åbne birke-fyrreskove, og senere af tætte egeskove i denne periode. Derfor kan du finde lag med tydelig organisk plante-materiale - f.eks. tørv.
Da der stadig - i Eem mellemistiden - sker en afsmeltning af Saale-isen, kommer der en havstigning og ferskvandsområderne overskylles af det salte havvand. Dette resulterer i mere marine aflejringer hvoraf det første er et lag af blåmuslingeskaller. Herover kommer et tykt lag (op til 10 meter), af først ler og senere (ovenpå) sand. Undersøgelser af mikrofossiler (foraminiferer) i disse lag viser, at vanddybden i denne periode var ca. 20 meter i begyndelsen (nederst i lerlaget) og derefter faldende til ganske lav (øverst i sandlaget).
De to lag har fået navn efter indholdet af muslingerester, der forøvrigt altid er knuste pga. lagenes bevægelse mod hinanden under isens fremskydning under sidste istid.
Leret kaldes for Cyprina Ler efter havmuslingen Cyprina islandica, som senere er omdøbt til Arctica islandica.
Sandet kaldes Tapes Sand, efter muslingen Tapes senescens (nu Paphia senescens).
Weichsel Istid
(115.000 - 11.500 år tilbage i tiden)
Profilerne i Stensigmose Klint indeholder visse steder et mindre lag af Bælthav Till - bestående af smeltevandssand og moræneler fra den sidste del af vor sidste istid - Weichsel Istiden. Dette lag findes øverst i klinten.
Der findes ikke lag fra hverken Tidlig eller Mellem Weichsel og dermed er det kun Sen Weichsel lag, fra en Ungbaltisk Isstrøm, der kan ses her.
Vil man se lag fra de ældre dele af Weichsel, kan man tage til Mommark på Als, hvor man finder lag fra den tidlige del af Weichsel + hele Eem Mellemistid. Lag fra hele Weichsel findes ved Ristinge, Sydfynske Hav (EarthCache GC2X57K). Disse 2 steder mangler til gengæld det flotte billede fra Sen Saale som findes her ved Stensigmose Klint, men samlet giver de 3 lokaliteter et godt billede af Saale, Eem og Weichsel, og Cyprina Leret (Eem Mellemistid) binder stederne sammen.
På denne måde har den sidste istid mere bidraget til landskabet ved at skubbe rundt på tidligere aflejringer, end selv at bidrage med materiale, - i hvert fald lige her!
Holocæn Mellemistid
(11.500 år tilbage, og frem til i dag)
Dette blot for lige at gøre opmærksom på at vi i skrivende stund befinder os i en mellemistid der hedder Holocæn. Om nogle hundredetusinde år, vil en geocacher måske logge en Earthcache hvor aflejringer fra Holocæn er en væsentlig del af opgaven.
Happy caching c",)
Logning af denne Earthcache
For at logge denne Earthcache skal du besøge følgende 7 WP'er.
Det er kun de første 4 WP'er der indholder spørgsmål/opgaver! Svarene på spørgsmålene drejer sig om istiderne beskrevet her på siden.
Undlader du at besøge WP5 afkortes turens længde med omkring 600 meter. Det er helt op til dig, men du vil måske gå glip af endnu mere viden ved at springe denne del over?
Opgaverne besvares gennem en besked via min profil, som sendes INDEN du logger online. Du må ikke skrive svar eller hints til svar i din log.
- WP1 - N 54° 52.225 E 009° 44.508
Tag et lille stykke af klinten i hånden. Hvad står du med og hvad hedder det når vi snakker istidsaflejring?
- WP2 - N 54° 52.416 E 009° 44.443
Beskriv de nederste 4 meter af klinten. Hvor mange forskellige lag kan du se? Brug f.eks. begreberne farve, hårdhed, hældning.
- WP3 - N 54° 52.586 E 009° 44.479
I ca 1 meters højde finder du noget der adskilder sig væsentligt fra hvad du ellers har set! Et smalt og mørkt lag. Hvad er det? Er det tegn på ferskvand eller saltvand? (kan være svær at finde hvis der er sket nylige skred - I så fald må du fortælle hvad du observerer på stedet).
- WP4 - N 54° 52.644 E 009° 44.467
Kig nærmere på indholdet i lerlaget! Hvilke spor af liv fra fortiden finder du her? Beskriv mindst 2 forskellige "fund"? Er det tegn på ferskvand eller saltvand?
- WP5 - N 54° 52.817 E 009° 44.442
VALGFRIT: Frem til dette punkt passerer du nogle bølgebrydere. Bemærk hvordan klinten ikke har friske skred pga. disse bølgebrydere!
- WP6 - N 54° 52.566 E 009° 44.478
Her skal du gå op til toppen af klinten! Deroppe støder du på Gendarmstien, som resten af turen foregår på! Gå til WP7!
- WP7 - N 54° 52.600 E 009° 44.417
Klintens højeste punkt. Hvis din GPS er kalibreret burde den vise 25 meters højde her! Det er også heromkring du kan finde et godt sted til en selfie! Følg stien mod syd tilbage til P-pladsen.
NB: Når du har sendt svarene på opgaverne, behøver ikke at vente på et svar fra mig før du logger cachen online som fundet. Jeg kontakter dig, hvis der er problemer.
Jeg ser gerne at du uploader et billede med dig, og/eller din GPS og udsigten fra toppen af klinten i din onlinelog, men der er ikke noget krav!
Fotos må ikke være spoiler-foto i forhold til spørgsmålene!!
Nyd din tur til Stensigmose Klint.
Kilder:
"Naturen i Danmark - Geologien", Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2006
"Geologisk set - Det sydlige Jylland", Geograf Forlaget, Michael Houmark-Nielsen 1984 og Peter Roll Jakobsen 2003.
|