-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(regular)
Related Web Page
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Cachen er placeret med Tersløsegårds tilladelse.
Der kan være mange muglere, så genplacer cachen omhyggeligt igen.
Tillykke med FTF til 2JP og JFTF Frida (muggimor)
Tersløsegård
Tersløsegaard er en lille herregård, højt beliggende i det vestsjællandske landskab. Gårdens historie rækker tilbage til middelalderen, men bygningerne var forholdsvis nyopførte ved Holbergs køb i 1745.
I dag resterer af det store gårdanlæg den hvidkalkede, trefløjede bindingsværks hovedbygning, hvor midterfløjens smukke stuer giver et udmærket indtryk af gårdens interiør på Ludvig Holbergs tid.
Gården er absolut et besøg værd!
Martin Nyrops sommerlejlighed
Uden Nyrop, intet Tersløsegaard.
Da Tersløsegaard i begyndelsen af 1900tallet som flere gange før var tæt på sin undergang, lykkedes det en lille kreds af gammel-soranere at få bygningerne gennemrestaureret og indrettet omtrent som de står i dag. Dette skete ikke mindst takket være den store – og vederlagsfrie - indsats fra især een fra kredsen, Martin Nyrop, en af tidens bedste arkitekter.
Ludvig Holberg
(3. december 1684 i Bergen, Norge - 28. januar 1754 i København) var en epokegørende norsk-dansk forfatter. Holberg er blevet kaldt "den danske litteraturs fader". Han var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev således både lærde videnskabelige værker om historie, geografi og filosofi, foruden nu klassiske skønlitterære værker indenfor genrerne komedier, romaner og poesi. Derudover var han en lærd akademiker af internationalt format, som indførte mange af den tidlige oplysningstids tanker i Danmark-Norge. Mange af hans komediefigurer, såsom Erasmus Montanus, Jean de France, Jeppe på bjerget og den Politiske Kandestøber er blevet optaget som genkendelige arketyper i danske sprogbrug.
Figuren Jeppe på Bjerget - og Holberg som hans direkte modsætning
Komediens titelfigur er fæstebonde i den fiktive landsby Bjerget på Sjælland og i klemme mellem sin kone, Nille og ridefogeden. Desuden ydmyges han socialt ved at konen ligger i med degnen. Han kan ikke stå lavere end han gør.
I stedet for at prøve at løse sine problemer rationelt, fortrænger han dem ved et voldsomt drikkeri - og forstærker dermed problemerne så meget at de på det nærmeste bliver uløselige. En meget ond cirkel eller spiral er etableret.
Holberg selv var den direkte modsætning til Jeppe. Han var asketisk; han var tilbageholdende med stimulanser og mente at når han havde overvundet en malaria, han havde hentet på én af sin ungdoms rejser til Sydeuropa, skyldtes det hans mådehold, og at han foretrak at bevæge sig til fods frem for at blive båret omkring af lakajer.
Ved at leve jævnt og billigt og ikke at falde for tidens krav, sparede han penge, en ting der fornøjede ham - og som også bidrog noget til at hans formue til sidst blev så stor at han kunne finansiere Sorø Akademi.
Komediens plot
Godsejeren, baronen, og hans folk beslutter at anstille et socialt eksperiment. De bærer Jeppe, der er den mest uduelige bonde af alle, og som er sanseløs af druk, op i baronens seng for at se, hvad der vil ske.
Jeppe vågner og spekulerer på om han er kommet i himmelen eller om han stadig er levende. Han ændrer hurtigt karakter fra at være undertrykt og hundset med af alle og enhver til selv at blive undertrykker. Derefter kastes han på møddingen, stilles for (en fiktiv) domstol og hænges på skrømt. Til sidst bringes han tilbage til sin oprindelige tilstand med et par rigsdaler som kompensation. Om han har lært noget, kan man være i tvivl, drikke gør han stadig, men han er blevet skamfuld – og om muligt endnu mere selvopgivende.
Nille, hans kone, jages væk af dommeren (baronen i forklædning) fordi hun går for vidt over for Jeppe; måske kommer hun tilbage? Dommeren - ikke baronen - tilbyder Jeppe sin bistand, hvis Nille vil retablere sit hårde regimente.
Psykologisk set er der belæg for at den der er blevet undertrykt af andre selv bliver undertrykker.
Baronens afsluttende ord:
Vi derfor Øvrighed fra Ploven meer ey tage,
Giør Bonde til Regent, som udi fordum Dage,
Thi gamle Griller hvis man fuldte derudi,
Hvert Herredom, maa ske, faldt hen til Tyrannie
Stykket har altid været populært, men hvorfor?
Selv om man ikke fra bondefrigørelsens tid har brudt sig meget om baronens afsluttende ord, har publikum holdt meget af stykket uanset Jeppes tåbeligheder - eller måske netop på grund af dem, og fordi stykket viser at de store ofte drev gæk med de små. Hver tilskuer, sin fortolkning?
Cachen indeholder fra start:
Logbog, blyant og blyantspidser (må ikke fjernes)
FFC + JFFC (under 15 år)
Klør konge
Perleplader (H)
Diverse bytteting
Additional Hints
(Decrypt)
Haqre fgra