Svinedrengen - The Swineheard
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(regular)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Denne skat er en rigtig familieskat - også for de små på cykel. Der er parkering lige ved østerbyvej.Den er lagt ud første gang 13. Juni 2011. Hvis H.C. Andersens svinedrengen havde haft sit lille kongerige på halvøen Kegnæs er det ikke sikkert han havde fået sine kys af prinsessen. Virkeligheden har været en del barskere gennem de sidste 400-500 år - svin har der dog været nok af på Kegnæs....
Denne skat er en rigtig familieskat - også for de små på cykel. Der er lavet for at familier og børn kan komme ud og opleve en rigtig geocaching - men de mere erfarne må selvfølgelig også se om de kan komme først. Den ligger i højde med terræn. Den er lagt ud første gang 13. Juni 2011.
Hvis H.C. Andersens svinedrengen havde haft sit lille kongerige på halvøen Kegnæs er det ikke sikkert han havde fået sine kys af prinsessen. Virkeligheden har været en del barskere gennem de sidste 400-500 år - svin har der dog været nok af på Kegnæs....
Der har i stenalderen levet mennesker på Kegnæs, men derefter synes halvøen i det meste af et par tusinde år at have ligget hen som et ubeboet, skovklædt land, hvor ejeren på Kegnæs havde sine svin på olden. I en oversigt over kronens indtægter fra 1544 omtales 2-3000 svin på Kegnæs.
De mange svin ødelagde skoven og Hans den Yngre besluttede derfor at rydde en stor del af den og anlægge to avlsgørde Hjortholm og Nygård. For at få dem dyrket blev der grundlagt tre landsbyer, Østerby, Sønderby og Vesterby. Boelsmænd Kådnere og inderster (bønder og husmænd), skulle forrette hoveri på de hertugelige gårde mod at få jord og bygninger i fæste. I den miderste af de 3 landsbyer er, Sønderby, byggedes en Kirke. Den bærer årstallet 1615 på tårnet som et vidnesbyrd om sognets grundlæggelse
Ved arvedelingen 1622 tilfaldt Kegnæs Sønderborg-linjen, men i 1667 gik hertugen konkurs, og forpagteren på Hjortholm, ritmester Wolf Ralhlou, overtog gården som godtgørelse for, hvad hertugen skyldte ham. Det var imidlertid et stærkt forsømt og delvist ødelagt gods, Rathlou fik, og i forsøget på at skrabe i det mindste noget sammen, førte han et sandt rædselsregimente. Han forjog folk fra hus og hjem for at lægge deres jord ind under Hjortholm, og hovbønderne blev udnyttet til det yderste. Derfor var der også mange, der flygtede.
I alt rejste i hans tid 36 familier fra Hjortholms område til Angel, Ærø og Langeland.
I sognekrøniken fortælles: "Når fogeden ved det tidligere morgengry havde fået bønderne i gang i hovmarken, og gårdene var tømt for mænd, gik godsejeren på besøg hos bøndernes koner og søstre eller lod de kønneste af dem hente op til sig på herregården".
Når folk i nabosognene brugte udtryk som "Kegnæs-junkere" eller "Kegnæs-kukker", så skal forklaringen være at Rathlou som en anden gøg havde lagt sine æg i andres reder. Det kan dog også have den forklaring at, at man anså kegnæs'er for at være lidt storsnuede, og måske med rette: de taler om Kegnæs-land i modsætning til Als-ø!
Additional Hints
(Decrypt)
[Hvis du blev træt og havde brug for at sætte dig ned ville du nok vælge at sætte dig ovenpå skatten - uden at rørre den. Hvis du stod på stranden og kiggede på hytten ville du kunne se skatten (hvis der ikke var så meget græs).....]. Fxnggra vaqrubyqre olggrgvat, fzå fcvy, yrtrgøw, vafgehxgvbare bt ybtobt zrq oylnag bt oylnagfcvqfre. Fxnggra re trzg v ra cynfgvxobxf haqre qra oæax qre iraqre zbq fgenaqra. Qn fxnggra oyri yntg vaqrubyqg qra Oybx, oylnag, oylnagfcvqfre, Ratryfx Ebhgrznfgre Ohf(Qvrpnfg), Onzfr aøtyrevat, Syøwgr, Syboore (Ubccrobyq), Yvyyr Cebsrffbe greavat, Ohetrefyvx, Oenaqznaq svthe, Fbyoevyyre, Onzfrersyrxf, Zbafgreersyrxf.