C.F. Harsdorff
Caspar Frederik
Harsdorff (1735 –
1799) var en dansk arkitekt, der regnes for en af klassicismens
vigtigste. Gennem sin undervisning som professor på Kunstakademiet
fik han skabt en skole af talentfulde arkitekter, hvoriblandt
C.F.Hansen var den mest fremtrædende.
Han begyndte at studere bygningskunst på det
nyoprettede Kunstakademi i 1754. Han var muligvis allerede
elev på det ældre kunstakademi. Harsdorff vandt den store
guldmedalje 1754. Derefter fik han Akademiets store rejsestipendium
og var på rejse i Paris september 1757 til 1762 og Rom september
1762 til 1764. Han har utvivltsomt været påvirket af læreren
Nicolas-Henri Jardin, der både var orienteret om og
praktiserede de nyeste klassicistiske tendenser fra
Paris.
Efter udlandsopholdet blev han bygningsinspektør
og i 1770 hofbygmester.
Han var desuden professor ved akademiet fra
1766.
C.F. Harsdorffs arkitekt
virksomhed omfattede bl.a.:
A.G. Moltkes gravkapel ved Karise Kirke (1774
– 1778)
Herculespavillonen i Kongens Have (1773
)
Ombygninger på bl. a Fredensborg Slot (1774
– 1776 )
Kolonnaden mellem Moltkes og Schacks Palæ på
Amalienborg (1794 )
Projekter med model til Frederikskirken
(Marmorkirken) (1796-1799)
Flere privathuse i København bl. a. Eriksens Palæ
(1799) ved kgs. Nytorv
Løveapoteket på Amagertorv (1796)
Frederiks 5.s Kapel ved Roskilde Domkirke
(1778)
Harsdorffs Hus, Kongens Nytorv 3-5
(1779-80)
Projekt til Amaliegade 37-49 opført 1781
– 1783.
Vestindisk Pakhus, nu Den Kongelige
Afstøbningssamling, Toldbodgade København ( 1779-81)
C.F. Harsdorff
skabte et mønster for de talrige
nyklassicistiske borgerhuse, der stadig præger København inden for
voldene. Som den første danske professor i arkitektur fik Harsdorff
meget stor betydning for den næste generation af arkitekter,
deriblandt som tidligere nævnt hans mest begavede elev, C.F.
Hansen.
Kilder: Den Store Danske og
Wikipedia