Skip to content

Rødbjerghavn Traditional Geocache

This cache has been archived.

Sulbæk: Jeg lukker cachen, så er der plads til at andre kan bruge stedet. Tak for alle der har fundet den, og forhåbentligt nydt stedet :-)

More
Hidden : 6/14/2008
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Rødbjerghavn


.
Den trelængede gård er typisk for byggeskikken på Langeland i 1800- årene. Mange steder på øen ses disse karakteristiske gårde med stuehus flankeret af stald- og ladelænger omkring en snævert gårdsplads. Når gårdene tidligere ikke havde behov for større bygningsrum skyldes det, at det regnfattige klima tillod at en del af høsten kunne sættes i hæs i det fri.
Rødbjerghavn er en klassisk, trelænget gård af langelandsk type. Bygningerne, som stammer fra 1845, står rødpudsede med hvide gesimser. Anlægget danner et kulturmiljø af betydning for Langelandsområdet. Rødbjerghavns nære sammenhæng med nabogården Hjortholm, det trelængede bygningsanlæg og det omliggende hovedgårdslandskab udgør kulturmiljøets bærende elementer.
Det bebyggede kulturlandskab sammensættes af landsbyen Fodslette, udflyttede gårde og huse langs vejen til Sønderskov Have og hovedgården Hjortholm med den afskilte proprietærgård, Rødbjerghavn, under 1 km sydøst for Hjortholm.
Rødbjerghavn blev oprettet i 1847 af fire bøndergårde under Hjortholm. Kort efter overdrog Hjortholms ejer, Julianus Hastrup, den til en af sine sønner, hvorefter gården har haft sin egen ejerrække. Oprettelsen af avls- og afbyggergårde krævede endnu på den tid centraladministrationens godkendelse. Rødbjerghavn er således et nyere element i det agrare kulturlandskab og knytter sig til hovedgårdenes interessessfære.
Proprietærgårde som Rødbjerghavn var tidligere store gårde, som kunne beskæftige et større folkehold og forene ejeren med pondus i det lokale landhierarki. Men i takt med at stordriften gennem de senere årtier er slået igennem i landbruget er forholdene ændret. Landbrug i proprietærgårdsklasen kræver i stigende omfang driftsspecialisering for at være rentable. Det gør ældre produktionsbygninger overflødige. Proprietærgårde som Rødbjerghavn med dens velbevarede bygningsanlæg vil formentlig på længere sigt stå i en vanskelig bevaringssituation på grund af de funktionelle forandringer i landbruget.

.


.

Fortsætter man forbi Rødbjerghavn, ender man ved stranden. Dette er bestemt ikke nogen badestrand, men en dejlig strand til gåture, med masser af dejlige sjove sten, hullede sten, smutsten osv.

På de "rigtige" tidspunkter på dagen ser man den store "Colorline" sejle forbi ude i Storebælt.



.
Rødbjerghavn is a mansion on the southeastern part of the island Langeland. The beach is full of many different and funny stones.
Sometimes you will se the big ferry "Colorline" out on the water.

Solnedgang over Langeland/Sunset on Langeland.

Additional Hints (No hints available.)