Skip to content

Røde Vejrmølle Traditional Geocache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, men det er en betingelse for genåbning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

For at få cachen genåbnet skal du skrive en mail til mig med cachen nummer, navn og et link til cachen. Du skal skrive til t.ignika@gmail.com

Følg de danske reviewere på Facebook https://www.facebook.com/DanskeReviewere

Geohilsen

Toa Ignika

Frivillig Geocaching.com reviewer for 2.210.579 km² af jorden (Danmark, Færøerne og Grønland)

Kontaktinformation: t.ignika@gmail.com eller via min profil

Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 1/20/2008
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Røde Vejrmølle

Røde Vejrmølle har igennem århundreder været et vartegn for Herstederne. Den er kendt, ikke bare af de lokale beboere, men af næsten alle på Vestegnen. Møllen kan føre sin historie
mange hundrede år tilbage. De første sikre kilder taler om en mølle ved Herstedøster i 1612. Den blev imidlertid brændt ned under svenskekrigene 1658-59. 1682 beskrives stedet som et
hus kaldet Møllehuset, liggende ved Smørum Herreds tinghus ved Københavns Landevej. Da bebos det af en løjtnant ved navn Ulrich, som giver det navnet Ulrichshus, og det navn hænger
ved stedet i årene fremover . Her var smugkro i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Og selv om de skiftende ejere åbenbart forgæves søgte at få kroholdet lovliggjort,
lykkedes det først omkring 1721, hvor Albrect Carstensen fik tilladelse til at opføre en mølle på stedet. I bevillingsskrivelsen fra kongen hed det, at møllen kan opføres, for at bønderne i
Herstedvester og -øster, Glostrup, Brøndbyøster og -vester, Vallensbæk og Ishøj slipper for at skulle rejse så langt for at få deres korn malet. Kongen bevilliger endda Carstensen frit at
kunne hente tømmer i de kongelige skove til opførelsen - eller rettere genopbygningen - af møllen. Denne mølle er Røde Vejrmølles forgænger, for møllen har altid ligget ved landevejen. Da den
nye Roskildevej blev anlagt, flyttede møllen simpelthen med. Og allerede på dette tidspunkt er der en tæt sammenhæng mellem kro og mølle, for Albrecht Carstensen får samtidig privilegium
til selv at brygge og brænde. I 1751 overtages mølle og kro af Henrik Cronberg, som købte en gård i Herstedøster og lægger den sammen med den jord, der i forvejen hører til møllergården. Der er nu tale om et anseeligt anlæg, med bygninger såvel nord og syd for landevejen. Syd for ligger møllen og den tilhørende firelængede gård, nord for den til kroen hørende rejsestald . I 1772 er den nye Roskildevej åbnet, og Cronbergs efterfølger, Niels Jensen Hallander, en udlært møller fra København, søger kongen om støtte til at flytte virksomheden ned til den nye vej. Den velvilje der blev møllen til del i 1721 hersker stadig, så kongen bevilliger “flyttehjælp”, og tre år senere får Hallander desuden bevilling til at drive kro ved den nye mølle .

Den røde Vejrmølle

Møllen opføres nord for den nye Roskilde Landevej, side om side med kroen . Siden bliver møllen flyttet syd for vejen, men hvornår vides ikke. Sandsynligt er det dog, at det sker omkring
1783, hvor Christen Christensen Bording pantsætter “den hollandske Vejrmølle og sigtemølle samt den derved opførte hollandske Hestemølle og paaliggende nyopførte Bygninger ved
Roskilde Landevej” Måske bliver den ved den lejlighed malet rød og får sit navn . Senere blev også Røde Vejrmøllegård flyttet med fra sin gamle plads på vejen til Herstedøster.
Fra 1855 til 1889 havde mølle, kro og gård samme ejer, men blev så splittet op på flere hænder. Igennem så godt som hele 1800-tallet var det familien Jacobsen der drev mølleriet -
først faderen Zacharias Jacobsen, der var medlem af såvel Herstedernes sogneforstanderskab som Københavns Amtsråd, og senere sønnen, Laurits Jacobsen. Fra 1836 stammer en beskrivelse af møllerivirksomheden, der lyder således: “Bygningerne, der alle ere teglhængte, bestaae af et Stuehuus med gebrokket Tag, en Bygning indrettet til Bageri og 3 Udhuuse; de tvende første ere opførte af Grundmuur , og de øvrige af Muur og Bindingsværk. I den ene af de sidstnævnte er opført en Hestemølle, og de tvende andre ere indrettede til Lade, Stald, Vogneremise o.s.v. (...) Møllen har 2 Sigteqværne, 1 Grovqværn og 2 Skalqværne, som hver holde 10 Qvarteer i Diameter, Naar 3 Qværne gaae, males i Timen 10 til 12 Tdr. Sæd; den aarlige Formaling er 2.000 Tdr. Hvede og Rug, der sigtes 2 til 3.000 Tdr. Rug til grovt Meel og 2.000 Tdr. Byg til Gryn. Paa de ovenberørte Hestemølle, i hvilken der ere anbragte en Grynqværn og en Grovqværn, males i Timen 1 Tde. og om Aaret omtr. 200 Tdr. Sæd til simple Gryn og Malt .

Rugbrødsfabrik

I 1889 købtes møllen af en møllersvend fra Vestsjælland, Hans Henrik Plambech, der tidligere havde været forpagter. Plambech oprettede et bageri i tilknytning til møllen. I starten var det en beskeden virksomhed, men da sønnen senere overtog den, voksede den sig langsomt større. Under navnet "H.H.Plambechs mølle og Rugbrødsfabrik", gik Røde Vejrmølle ind i det 20. århundrede. Selv om der nu voksede en industriel virksomhed op, var det trods alt de lokale kunder der betød mest. Omkring år 1900 kunne bønderne i omegnen levere rug til Plambechs bageri efter høsten, og i stedet få leveret rugbrød eller sigtebrød et par gange om ugen. Fabrikken leverede også brød til en række statsinstitutioner, bl.a. Statsfængslet i Vridsløselille. Efter 1. verdenskrig måtte Plambech'erne dog opgive, og fabrikken blev overtaget af Arbejdernes Fællesorganisation i Glostrup, der i mange år drev den under navnet "Glostrup og omegns Fællesbageri" efter samme mønster som lignende kooperative bagerier i landet. Alligevel holdt fabrikken fast i en lokal kundekreds. Fællesbageriet afsatte bl.a. sine produkter gennem brødhandlere, der havde deres ruter rundt på egnen. Flere steder i Albertslund og Glostrup var der afdelingsbagerier, der forhandlede Røde Vejrmølles brød. I 1940’erne var der store planer om at udbygge mølleri og bageri til en stor industrivirksomhed med en fabriksbygning i 4-5 etager ud mod Roskildevej. Det blev aldrig til noget, men fabrikken blev dog alligevel udbygget og moderniseret, så den efter krigen var kommunens største virksomhed.
Selv om fabrikken blev udbygget og moderniseret, var det stadig den gamle mølle der trak læsset lige indtil en januarnat i 1973, hvor møllen nedbrændte. En kortslutning var årsagen til brandens opståen, og selv om det lykkedes brandvæsenet at redde brødfabrikkens bygninger, stod selve møllen ikke til at redde. Fabrikkens direktør, Alfred Jensen ønskede at genopføre virksomhedens vartegn, og fandt ud af at Fristrup mølle ved Tølløse var til salg, så den blev købt, pillet ned, og genopført i Albertslund. Møllen man ser ved Roskildevej i dag er altså en kopi, der dog ligner den gamle Vejrmølle til forveksling, og står som det sidste tegn på den virksomhed, der gennem århundreder har været på stedet.

Cachen er en micro og indeholder kun logbog, så husk at medbringe dit eget skriveredskab. FFC tilsendes pr. mail.

Since about 1783 has there been a Mill at this place close to the road from Roskilde to Copenhagen. The Mill that is seen today is a copy of the old mill that burned down in 1973and is a symbol of the old milling tradition.

The cache is a micro and only contains a logbook, please bring yous own writing utensils

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx/Zntargvp

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M

N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)