Røde
Vejrmølle
Røde Vejrmølle har igennem
århundreder været et vartegn for Herstederne. Den er kendt, ikke
bare af de lokale beboere, men af næsten alle på Vestegnen. Møllen
kan føre sin historie
mange hundrede år tilbage. De første sikre kilder taler om en mølle
ved Herstedøster i 1612. Den blev imidlertid brændt ned under
svenskekrigene 1658-59. 1682 beskrives stedet som et
hus kaldet Møllehuset, liggende ved Smørum Herreds tinghus ved
Københavns Landevej. Da bebos det af en løjtnant ved navn Ulrich,
som giver det navnet Ulrichshus, og det navn hænger
ved stedet i årene fremover . Her var smugkro i slutningen af
1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Og selv om de skiftende
ejere åbenbart forgæves søgte at få kroholdet lovliggjort,
lykkedes det først omkring 1721, hvor Albrect Carstensen fik
tilladelse til at opføre en mølle på stedet. I bevillingsskrivelsen
fra kongen hed det, at møllen kan opføres, for at bønderne i
Herstedvester og -øster, Glostrup, Brøndbyøster og -vester,
Vallensbæk og Ishøj slipper for at skulle rejse så langt for at få
deres korn malet. Kongen bevilliger endda Carstensen frit at
kunne hente tømmer i de kongelige skove til opførelsen - eller
rettere genopbygningen - af møllen. Denne mølle er Røde Vejrmølles
forgænger, for møllen har altid ligget ved landevejen. Da den
nye Roskildevej blev anlagt, flyttede møllen simpelthen med. Og
allerede på dette tidspunkt er der en tæt sammenhæng mellem kro og
mølle, for Albrecht Carstensen får samtidig privilegium
til selv at brygge og brænde. I 1751 overtages mølle og kro af
Henrik Cronberg, som købte en gård i Herstedøster og lægger den
sammen med den jord, der i forvejen hører til møllergården. Der er
nu tale om et anseeligt anlæg, med bygninger såvel nord og syd for
landevejen. Syd for ligger møllen og den tilhørende firelængede
gård, nord for den til kroen hørende rejsestald . I 1772 er den nye
Roskildevej åbnet, og Cronbergs efterfølger, Niels Jensen
Hallander, en udlært møller fra København, søger kongen om støtte
til at flytte virksomheden ned til den nye vej. Den velvilje der
blev møllen til del i 1721 hersker stadig, så kongen bevilliger
“flyttehjælp”, og tre år senere får Hallander desuden bevilling til
at drive kro ved den nye mølle .
Den røde
Vejrmølle
Møllen opføres nord for den
nye Roskilde Landevej, side om side med kroen . Siden bliver møllen
flyttet syd for vejen, men hvornår vides ikke. Sandsynligt er det
dog, at det sker omkring
1783, hvor Christen Christensen Bording pantsætter “den hollandske
Vejrmølle og sigtemølle samt den derved opførte hollandske
Hestemølle og paaliggende nyopførte Bygninger ved
Roskilde Landevej” Måske bliver den ved den lejlighed malet rød og
får sit navn . Senere blev også Røde Vejrmøllegård flyttet med fra
sin gamle plads på vejen til Herstedøster.
Fra 1855 til 1889 havde mølle, kro og gård samme ejer, men blev så
splittet op på flere hænder. Igennem så godt som hele 1800-tallet
var det familien Jacobsen der drev mølleriet -
først faderen Zacharias Jacobsen, der var medlem af såvel
Herstedernes sogneforstanderskab som Københavns Amtsråd, og senere
sønnen, Laurits Jacobsen. Fra 1836 stammer en beskrivelse af
møllerivirksomheden, der lyder således: “Bygningerne, der alle ere
teglhængte, bestaae af et Stuehuus med gebrokket Tag, en Bygning
indrettet til Bageri og 3 Udhuuse; de tvende første ere opførte af
Grundmuur , og de øvrige af Muur og Bindingsværk. I den ene af de
sidstnævnte er opført en Hestemølle, og de tvende andre ere
indrettede til Lade, Stald, Vogneremise o.s.v. (...) Møllen har 2
Sigteqværne, 1 Grovqværn og 2 Skalqværne, som hver holde 10
Qvarteer i Diameter, Naar 3 Qværne gaae, males i Timen 10 til 12
Tdr. Sæd; den aarlige Formaling er 2.000 Tdr. Hvede og Rug, der
sigtes 2 til 3.000 Tdr. Rug til grovt Meel og 2.000 Tdr. Byg til
Gryn. Paa de ovenberørte Hestemølle, i hvilken der ere anbragte en
Grynqværn og en Grovqværn, males i Timen 1 Tde. og om Aaret omtr.
200 Tdr. Sæd til simple Gryn og Malt .
Rugbrødsfabrik
I 1889 købtes møllen af en
møllersvend fra Vestsjælland, Hans Henrik Plambech, der tidligere
havde været forpagter. Plambech oprettede et bageri i tilknytning
til møllen. I starten var det en beskeden virksomhed, men da sønnen
senere overtog den, voksede den sig langsomt større. Under navnet
"H.H.Plambechs mølle og Rugbrødsfabrik", gik Røde Vejrmølle ind i
det 20. århundrede. Selv om der nu voksede en industriel virksomhed
op, var det trods alt de lokale kunder der betød mest. Omkring år
1900 kunne bønderne i omegnen levere rug til Plambechs bageri efter
høsten, og i stedet få leveret rugbrød eller sigtebrød et par gange
om ugen. Fabrikken leverede også brød til en række
statsinstitutioner, bl.a. Statsfængslet i Vridsløselille. Efter 1.
verdenskrig måtte Plambech'erne dog opgive, og fabrikken blev
overtaget af Arbejdernes Fællesorganisation i Glostrup, der i mange
år drev den under navnet "Glostrup og omegns Fællesbageri" efter
samme mønster som lignende kooperative bagerier i landet. Alligevel
holdt fabrikken fast i en lokal kundekreds. Fællesbageriet afsatte
bl.a. sine produkter gennem brødhandlere, der havde deres ruter
rundt på egnen. Flere steder i Albertslund og Glostrup var der
afdelingsbagerier, der forhandlede Røde Vejrmølles brød. I
1940’erne var der store planer om at udbygge mølleri og bageri til
en stor industrivirksomhed med en fabriksbygning i 4-5 etager ud
mod Roskildevej. Det blev aldrig til noget, men fabrikken blev dog
alligevel udbygget og moderniseret, så den efter krigen var
kommunens største virksomhed.
Selv om fabrikken blev udbygget og moderniseret, var det stadig den
gamle mølle der trak læsset lige indtil en januarnat i 1973, hvor
møllen nedbrændte. En kortslutning var årsagen til brandens
opståen, og selv om det lykkedes brandvæsenet at redde
brødfabrikkens bygninger, stod selve møllen ikke til at redde.
Fabrikkens direktør, Alfred Jensen ønskede at genopføre
virksomhedens vartegn, og fandt ud af at Fristrup mølle ved Tølløse
var til salg, så den blev købt, pillet ned, og genopført i
Albertslund. Møllen man ser ved Roskildevej i dag er altså en kopi,
der dog ligner den gamle Vejrmølle til forveksling, og står som det
sidste tegn på den virksomhed, der gennem århundreder har været på
stedet.
Cachen er
en micro og indeholder kun logbog, så husk at medbringe dit eget
skriveredskab. FFC tilsendes pr. mail.
Since about 1783 has there
been a Mill at this place close to the road from Roskilde to
Copenhagen. The Mill that is seen today is a copy of the old mill
that burned down in 1973and is a symbol of the old milling
tradition.
The cache
is a micro and only contains a logbook, please bring yous own
writing utensils