Skip to content

Jyllands Kirker - Rubjerg Gamle Kirkegaard Multi-cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden, for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller åbnet cachen, arkiverer jeg nu cachen.

Det er ikke noget problem at åbne cachen igen, hvis den stadig opfylder betingelserne. Du skal bare sende en email til reviewerne.

Med Venlig Hilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com godkender for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: Via min profil på geocaching.com.
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af mailens overskrift eller som som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 7/7/2007
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

New final coordinates 2. dec 2007

Rubjerg gamle kirke og kirkegård

Sandflugtens hærgen i 1500- og 1600-tallet betød, at befolkningen i kystsognene måtte rive deres gårde ned og flytte dem længere ind i land. Således også i Rubjerg Sogn. Kirken blev liggende, og man måtte efterhånden med stort besvær grave sig vej gennem flyvesandsklitten for at komme til døren. I 1904 opgav man helt og kirken blev revet ned. Kun et lille stykke af vestgavlen står tilbage. Stenene fra kirken blev anvendt til den nye kirke, som blev opført længere inde i land. På den forladte kirkegård findes stadig en del gamle gravsteder, som fortæller om de slægter, der med stort slid kæmpede mod de barske livsbetingelser, det fattige sogn tilbød. Kirkegården, der efterhånden groede til i bjergfyr og havtorn, blev i 1967 igen frilagt og kirketomten blev markeret med en græstørvsvold. Man får på stedet et godt indtryk af sandets hærgen, og når en stærk vestenvind fylder luften med det fine sand fra kystskrænten, forstår man godt, hvorfor kirken blev nedlagt.

Går man fra kirkegården ud mod kysten, passerer man et stykke ude i klitten et par kraftige jerndragere nedrammet i sandet. Af de påmonterede træstykker med inskription kan man forstå, at det er gamle målepunkter for Kyst -inspektoratet.

 

 
Rubjerg gl. kirke. Foto: Niels Clemmensen
Omridset af den nedrevne kirke er markeret med en lav jordvold. Et lille stykke af murkernen fra vestmuren har fået lov at blive stående.

Som følge af svenskekrigene i 1600-tallet kom der stor armod til sognet - oven i de vanskeligheder, der allerede var i forvejen som følge af sandflugten. Forfaldet fortsætter op gennem 1700-tallet: 1715 blæser taget af kirken. 1720 tør præsten ikke gå på prædikestolen af frygt for nedstyrtning. 1747 er taget så utæt, at det regner ind. 1754 klager sogneboerne over, at svin og fæ løber ind i kirken "og gør bulder til gudstjenestens forstyrrelse". 1792 vælter vestgavlen (lynnedslag eller manglende vedligeholdelse?).


Gravsted

Resterne af kirken v.
Rubjerg Knude

Wilhelm Hansen
Noget information er fejl?
Some information is wrong?

Rubjerg gamle kirke
Efter reformationen hørte kirken under kronen, men i 1758 blev den solgt til Peder Biering, Sejlstrupgaard. Han overlod godset til sin svigersøn Erich Hansen Wilsbech, der lod kirken forfalde - jf. ovenfor. Der kom så mange klager over ham, at han blev fradømt retten til at eje kirken, hvorefter den atter overgik til kronen. Gode forbindelser til biskoppen sikrede dog, at han fik kirken tilbage. Erich Hansen Wilsbech fjerne i 1793 kirkeklokken. Da beboerne klagede, tog han uden videre Sejlstrup kirkes klokke og hængte den op i stedet for. Den hænger i dag i Rubjerg i kapellets østgavl. Efter Erich Hansen Wilsbechs død blev gods og kirke solgt på tvangsauktion i Hjørring i 1811. De bønder i Rubjerg, der betalte tiende, mødte op og købte deres kirke for 1565 rigsdaler. Tre år senere solgte de blytaget for 1487 rigsdaler og erstattede det med et tegltag, så kirken kun stod dem i 78 rigsdaler.
Poul Nørlund og Egmont Lind nævner i Danmarks romanske Kalkmalerier, 1944, at Rubjerg som den ene af tre vendsysselske kirker har haft romanske kalkmalerier - dog ikke ældre end 1250. De to andre er Tårs og Bindslev. I en fodnote på s. 8 hedder det: "Arkitekt Uldall oplyser i 1887, at der paa triumfvæggen saas "stukglorier" efter en apostelfrise, men det lykkedes ikke at fremdrage figurerne."

 

Kirkens historie

Nuværende Rubjerg kirke, Hjørring Søndre provsti
Rubjerg kirke. Foto: Niels Clemmensen

Den middelalderlige Rubjerg kirke lå i et næsten ubeboet hjørne af sognet. I 14-1600-tallet var sandflugten hård ved sognet. Allerede o. 1570 flyttede præsten med sin præstegård et par kilometer derfra til et sted, der ikke var udsat for sandflugt. Det samme gjorde den øvrige del af befolkningen. Efterhånden lå den middelalderlige kirke tilbage på en næsten tilsandet kirkegård.

Man havde i årevis drøftet en flytning af kirken. Det første konkrete initiativ blevet taget i 1881, da man indsendte en ansøgning til staten om økonomisk støtte til projektet. En væsentlig drivkraft for kirkeflytningen helt fra den første spæde begyndelse var gårdejer Niels Peter Jørgensen, Kajholm, 1853-1929. Han var allerede som 28-årig sognefoged og kirkeværge og spillede også en væsentlig rolle i plantningssagen. Hans ansøgning blev dog i første omgang afvist. I 1897 begynder man at arbejde videre med planerne, og den 3. august indsender man en ny ansøgning om støtte på 10.000 kr. - Fra ansøgningen:

"Vor nuværende kirke, der har så uheldig en beliggenhed, ved at den ligger i klitten helt uden for nogen beboelse i det nordvestlige hjørne af sognet... "

Herefter ligger sagen stille indtil 1900, hvor der fremkommer nogle planer om sammenlægning af Lyngby og Rubjerg sogne, idet man har lignende problemer med kirken i Lyngby, der indenfor en overskuelig årrække ville blive uanvendelig på grund af fare for nedstyrtning i havet. Tankerne om sammenlægning vandt dog ikke gehør i lokalbefolkningen.

I januar 1903 lader biskop forstå, at tegninger og overslag m.v. skal være indsendt senest 1. juni for at komme med på finansloven for 1904-05. Ved provst Harboes mellemkomst overlades arbejdet til arkitekt Kristoffer Varming, København. Det er en del af projektet, at materialerne fra den gamle kirke skal genanvendes i den nye, lige som det er en del af financieringen, at transporten af granitkvadrene skal foretages vederlagsfrit af sognets beboere. Det var en ganske betydelig opgave at transportere de tunge sten på spinkle hestevogne og på sandede veje. Denne gang gik ansøgningen igennem, og den 9. maj 1904 gives der grønt lys til igangsætning af arbejdet. Arbejdet gik hurtigt og uden væsentlige problemer, så den nye kirke kunne tages i brug den 27. november 1904.


Kassen findes på følgende måde:
WP1: På skiltet ved WP1 ses en tegning. Tegningen er fra årstallet ABCD

WP2:  N57 2D.(A+1)A(B-1)  E009 46.(BCD-576)

Her en gravsten med en fejlagtig information. Hvis fejlen er:

Mandens dødsdato er slutkoordinatet: N 57 26.203  E 009 46.328
Mandens fornavn er slutkoordinatet:    N 57 26.173  E 009 46.321

 

 

English:
The ravages and the sand drift from 1500-1800 meant that the local population had to tear down their farms and move them further inland. It is known that the vicarage was placed just south west of Rubjerg Old Churchyard and that it had already been moved by 1570.
The sand surrounded the church and the church-goers had to dig their way to the church door..

In 1904 the struggle was abandoned, and the church was torn down. Only a small piece of the west wall remains. The stones from the churc were used for the new Rugbjerg Church two km further south.

The cache is found this way:

WP1: On the sign at  WP1 there is an old drawing. From which year is it ABCD

WP2:  N57 2D.(A+1)A(B-1)  E009 46.(BCD-576)

Here you find a gravestone with some wrong information. If it is:

The date the man died, the final coordinates are:          N 57 26.203  E 009 46.328
The first name of the man, the final coordinates are:    N 57 26.173  E 009 46.321

Additional Hints (Decrypt)

Haqre fgra / orarngu fgbar

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)