Arkitekt: ukendt
På Frederiksberg var udviklingen allerede startet for 1896. På Kultusministeriets initiativ havde en konimission 1892 udarbejdet en betænkning vedrørende løsningen af kirkenøden såvel i København som på Frederiksberg. For sidstnævnte område planlagdes opførelsen af to nye kirker inden for en 5-årig periode. Men for at betænkningen skulle udløse konkrete lovforslag, havde en kreds af kvinder allerede 1 december 1892 rejst sagen om udskillelse af et nyt distrikt fra Frederiksberg kirke.
Et egnet lokale ville snarest være ledigt, den tidligere gymnastiksal ved F. Falkenstjernes folkehøiskole på Chr. Winthers Vej, der fra december 1890 - oktober 1893 havde været benyttet af Københavns Valgmenighed. Til kirkesalen skulle også knyttes en præst, og valget faldt på den 28-årige kaldskapellan i Bandholm, Harald Ostenfeld, der i øvrigt var en halvfætter til en af de ledende skikkelser inden for det senere, Kirkefond, egyptologen Hans Ostenfeld Lange.
Ostenfeld blev 1 efteråret 1893 indsat 1 sit embede og fik her tildelt et sogn på ca. 4000 medlemmer (Sct Lukas), afgrænset af et område omkring den daværende jernbanelinje fra Hovedbanegården via Frederiksberg station til Frederikssund og Roskilde og omfattende Ceresvej samt dele af Falkoner Allé, Grundtvigsvej, Roffsvej og Yrsavej.
Det var for største partens vedkommende et nyligt bebygget areal, anlagt efter udstykningen af C. C. L. Rathsacks gartneri og præget af lave etageejendomme og enfamillehuse. Området ved Yrsavej med de 1881 fuldførte Classenske Boliger havde siden udvikIet sig til et mere udpræget fattigkvarter.
Sct. Lukas kirkes spæde start udgik således fra disse omgivelser og fra den beskedne bygning, der med pastor Ostenfelds ord var mildest talt afsondret beliggende. Om man havde stillet en Arkitekt den Opgave: Find det Sted i Kvarteret, hvor man bedst kan gemme en kirke, så ingen kan finde den, så kunde han lkke have løst opgaven bedre.
Dette var imidlertid kun første skridt i en mere langsigtet strategi. Bygningen var blot lejet for en treårig periode, og umiddelbart efter den var taget i brug, begyndte indsamlingen til den egentlige kirke under ledelse af Udvalget for Kirkesagens Fremme (Lægmandsudvalget), Kirkefondets forgænger. En grund var allerede forhånden, et areal på Yrsavej, skænket af grosserer A. Risting. Placeringen fandtes dog uheldig, og det blev derfor tilladt Udvalget at foretage et mageskifte, således at en mere egnet grund (matr. nr. 13CN) nord herfor på Falkoner Allé vestside kunne erhverves af handelsgartner Jullus Petersen.
|
Klik på billedet for at se det i stort
Bedesalen på Chr. Winthersvej, hvor Sct. Lukas kirkes menighed havde til huse 1893-97. Hovedindgang mod syd.
Foto efter Københavns Kirkesag 1890 - 1915 (1915)
Interiør fra Bedesalen med inventar, tegnet af Emil F.Jeppesen.
Foto efter Københavns Kirkesag 1890 - 1915 (1915)
|