Egen Kirke
Denne cache er lagt i forbindelse med eventen "Sol over
Als".
Den ældste del af Egen Kirke (kor
og skib) er opført i 1100-tallet, siden er der tilføjet
diverse tilbygninger. På en gravhøj sydøst for koret er der
sidst i middelalderen rejst et klokketårn af eg. Det er meget
almindeligt for kirkerne på Als, at der ikke er noget
egentligt kirketårn. Rundt om højen er der sat mindesten over
de mange af sognets sønner, der faldt i tysk tjeneste under 1.
verdenskrig. Uden for kirkegårdens nordre port, ved
parkeringskoordinatet, ligger den flotte kirkestald, opført
over en længere årrække i 1700-tallet, i en 75 m. lang,
stråtækt bindingsværkslænge, med 34 nummererede hestestalde.
Kirkestalden blev brugt til opstaldning af kirkegængernes
heste under gudstjenesten.
English:
The church in Egen is particularly known for its beautiful horse
stables from the 18. century.