Vitskøl Kloster er et af Nordeuropas ældste klosteranlæg. Et cistercienserkloster stiftet og skænket af Valdemar 1. den Store 1158. Klosterkirken forblev ufuldført og forfaldt senere. Vitskøl kloster er i dag en trestjernet kulturhistorisk seværdighed. Klosterbygningen er et trefløjet klosteranlæg; vestfløjen blev ombygget 1643-46 og østfløjen i 1769. Klostret blev inddraget under krongodset efter reformationen 1536 og solgt som hovedgård til rigsråd Bjørn Andersen i 1573. Det er en historisk perle, som gennem de sidste 10 år er blevet nænsomt renoveret. I dag fremstår klostret som et unikt bygningsanlæg, der kan danne rammen om kurser, konferencer og møder. Faciliteterne er præget af storhed, enkelthed og kvalitet. Erfarne medarbejdere sørger for i samarbejde med unge under uddannelse (TAMU), at arrangementerne afvikles i en afslappet stemning. Vitskøl Kloster er bl.a. kendt for sin store krydderurtehave.
Klosterkirkens ruiner er fra middelalderen, og de giver et realistisk indtryk af, hvor stort et område, Vitskøl har strakt sig over, hvor stor en indflydelse kristendommen har haft på mennesker i middelalderen. Vitskøl klosterkirke blev bygget efter de samme principper som klosterkirken Fontenay. Typen var en treskibet kirke med kraftige korsarme og kapeller på østsiden. Klosterkirken var anlagt stort, og den ville, hvis den var blevet fuldført, være blevet større end andre cistercienserkirker i Nordeuropa. Historikere mener, at kun højkor og korsarme nåede at blive gennemført i deres fulde størrelse, hvorimod skibet blev ganske kort. I 1287 brændte klosterkirken. Efter klostret i 1536 blev ophævet forfaldt klosterkirken mere og mere for til sidst at blive den ruin, som netop er blevet færdigrestaureret og giver et godt indtryk af kirkens oprindelige storhed.
Cistercienserordenens munke medbragte lægeurter til Vitskøl kloster, hvoraf en del i dag fortsat gror vildt. Andre er samlet i den store krydderurtehave, der i nyere tid mere end noget andet har gjort Vitskøl Kloster landskendt. En del af haven er opbygget efter en plan, der stammer tilbage fra år 820, og som er fundet i st. Gallen i Schweiz. Den er anlagt med samme indbyrdes mål som den oprindelige plan, hvor planterne står i store bede med brede gange imellem. Den indeholder de forskellige lægeplanter, der var obligatoriske for cistercienserklostrene. Mange af dem er i dag også velkendte krydderurter. I apotekerhaven, som består af syv bikubeformede rum, er samlet over 100 forskellige lægeurter. Urtehaven ved Vitskøl kloster blev benyttet til forskellige planter og urter, for at munkene kunne udvinde medicin deraf. Den er inddelt i syv afsnit. De første seks indeholder planter af samme helbredende virkning. Den sidste indeholder giftplanter - formodentlig for at kunne udvinde antistoffer.
Husk af afslutte dit fund med en god logning. En god logning hjælper fremtidige findere af cachen og glæder cacheejer. Læs mere om kampagnen på www.dengodelogning.dk