Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

 

Nyboder er et gammelt boligkvarter nær Østerport i København, som på københavnsk udtales "Nybo'er", og hvis opførelse blev iværksat på initiativ af kong Christian 4. i 1631.

Det var et kvarter for søfolk, idet flåden under Christian 4. voksede, og der var behov for rigtige boliger til de menige og deres familier. Der var et tidligere kvarter med samme navn, "Skipperboderne", der først blev opført på Bremerholm, og var forbeholdt officerer - og det var disse, der dannede forbillede for det nye Nyboder, der senere opstod ved Østerport. Den tidligere private indkvartering i byen var ikke populær.

De første 20 huse af Nyboder opføres i 1631, på de grunde kongen tidligere havde købt uden for København. Navnet på den nye bydel kaldes først "dy Boer til Søefolckied" - senere "Bådsmandshusene". Det blev til ca. 200 boliger på hver ca. 40 m² bestående af en stue på 19 m², et kammer, en forstue og køkken fælles med nabolejligheden. Lejlighederne var spejlvendte to og to, og vendte ryggen mod hinanden, hvilket gav problemer med varme og kulde, fordi nogle fik sol, andre ikke. Trods den beskedne størrelse ragede de op over datidens arbejderboliger.

1641 er Nyboder ved at være færdig, som Christian 4. havde planlagt det i samarbejde med Hans van Steenwinckel den yngre og Leonhard Blasius - dvs. den del der ligger sydvest for Suensonsgade. Husenes farve var dengang nationale, dvs. hvide og røde - og ikke som i dag okkergule med rødt tag.

Nyboder anvendes fortsat som tjenesteboliger for forsvarets personale. Frem til 2006 havde Søværnet haft fortrinsret til boligerne.

Nyboder var flere gange udset til at blive revet helt ned, idet ejendomshandlere fristede Staten, der var i pengeforlegenhed. I 1650 finder det første salg sted af Nyboder-huse. Få år senere skæres der yderligere af i yderkanterne. I 1700-tallet blev der dog bygget nye huse på to etager af arkitekt Philip de Lange, mens man nedriver de oprindelige enetages boder i 1800-tallet. Af disse er der kun én længe tilbage, nemlig i Sankt Pauls Gade: "Nyboders Mindestuer", som blev bygget i 1635 og fredet i 1918.

Angreb på Nyboder

Bygherren H.P. Lorentzen købte på auktion i 1858 karreen mellem Kattegade og Pindsvinegade og opførte straks store "kaserner" på grunden samtidig med, at han det følgende år fik omdøbt Pindsvinegade til Lorentzengade trods bystyrets modstand. Arkitekten for disse ejendomme var P.C. Hagemann. I 1865 forberedtes den endelige sanering af Nyboder, men så galt gik det dog ikke. Arkitekten Ferdinand Meldahl ville have én stor karrébebyggelse i stedet for "de usle barakker". Han opnåede dog ikke andet end at få bygget Sankt Pauls Kirke samt frimurerlogen i Klerkegade. I stedet forsøgte man i provisorietiden at genoplive Nyboder med bygning af 2-etagers huse og i 1890'erne blev de fleste huse renoveret kraftigt.

Herved var det dog ikke slut med angreb på Nyboder. Marineminister Jøhnke kaldte på den ene side "Nyboder blottet for hyggens og hygiejnens mest elementære krav", og Marinebladet på den anden side gendrev dette med "et enestående bygningsværk - en by i byen ... om den lå i Paris eller London ville det være en seværdighed".

Holmens bygningsinspektør Olaf Schmidth tegnede de Nye Stokke eller Grå Stokke, der blev opført 1886-1893 i gaderne Haregade, Gernersgade, Rævegade, Sankt Pauls Gade og Olfert Fischers Gade.

I 1930'erne begyndte kommunen at sælge husene til nedrivning af hensyn til forlængelsen af Kronprinsessegade nordud. Forfatteren Johannes V. Jensen blandede sig og udtalte: "Gaderne er fuldstændig ens, lejlighederne er den samme type, om man fredede et eneste af dem, var det mere end nok".

Nyboder blev fredet i 1944. De Nye Stokke blev fredet i 2006.

Den 29. juli 1900 afsløredes en statue af bygherren Christian 4, hvor den nuværende Krokodillegade krydser Kronprinsessegade.

Gadenavne

Det var spændende og eksotiske navne, der blev anvendt - med en hovedvægt på krydderier og dyr:

• Tulipanstrædet, Timianstrædet, Merianstrædet, Krusemyntestrædet, Salviestrædet, Balsamstrædet, Nellikestrædet, Rosenstrædet, Lavendelstrædet
• Elefantstrædet, Harestrædet, Kamelstrædet, Rævestrædet, Enhjørningestrædet, Ulvestrædet, Bjørnestrædet, Løvestrædet, Hjortestrædet, Elsdyrstrædet, Kattestrædet, Pindsvinestrædet, Hindestrædet

Nogle stræder fik også folkelige navne som:

• Bagerens gade, Kockegaden, Skolemesterlængen, Hoppens længe, Bryggerens længe, Nybygte længe eller Fyrstegade, Stenbroen eller bare Broen

I dag (2005) er ikke alle stræder bevaret, bl.a. ville ingeniørkaptajn Thorvald Krak, der blev stadskonduktør i 1858 (og senere kendt for Kraks Kort) ikke acceptere forskellige navne for gader på linje, så antallet af gadenavne er mindsket og nye navne er kommet til:

• Krokodillegade, Delphingade, Tigergade, Leopardgade

Gadenavne blev malet på husmurene. Husnumrene var også anderledes, idet de er fortløbende. Desuden fik husene aldrig et matrikelnummer, måske fordi området var ejet og administreret af flåden.