Hellevad Kirke
Før stenkirken har der antagelig ligget en trækirke på stedet, og før den igen sikkert et hedensk offersted. Der er skriftligt vidnesbyrd om Hellevad Kirke så tidligt som 1118. I 1968 fejrede man da også ved en stor fest kirkens 850 års fødselsdag. Kong Frederik IX og dronning Ingrid kastede ved deres tilstedeværelse glans over højtideligheden. Nu skal man ikke tro, at kirken i dag ser ud som for 8-900 år siden. Bygningen har jo en lang historie. Under de urolige tider i begyndelsen af 1400-årene, da Erik af Pommern førte sin langvarige krig mod holstenerne, synes Hellevad Kirke at have lidt overlast. Måske er den ved den lejlighed blevet bygget større. På samme tid blev landsbyen Egvad ødelagt, herunder præstegården. I stedet for at genopføre den byggede man præstegård i Hellevad, der fra da af blev betragtet som hovedsogn. Trediveårskrigen og svenskekrigene i 1600-tallet gik heller ikke sporløst hen over kirken, og omkring år 1800 var den i så sølle en forfatning, at man overvejede at nedrive den, hvad man dog lykkeligvis opgav. I stedet gennemførtes en restaurering, hvorunder blyet fra taget blev solgt, og kirken fik tegltag. Salget af blyet skal have indbragt næsten hele beløbet til restaureringen, der beløb sig til 6000 mark. Kirkens byggemateriale, rå kampesten, vidner om, at egnen i middelalderen har været fattig. Dog er hjørnerne sat med tilhugne kvadere og munkesten.
Omkring vinduerne og i indermurene er der også anvendt munkesten. De ældste dele af kirken er koret og skibet. Tårnet i vest og sakristiet i nord er sengotiske tilføjelser. Sakristiet vides at være bygget af præsten Laurentius Ditmersus i 1522. Det er af munkesten. Våbenhuset i syd blev revet ned i 1833. Mandsdøren eksisterer, men kun som adgang til at lille redskabsrum. Den tilsvarende kvindedør i nord er tilmuret.
En lille kort multi ved kirken.
På kirkens tårn er der 2 årstal.
Det yngste (højeste) årstal = ABCD
Det ældste (laveste) årstal = EFGH
Cachen finder du på:
N55 04. [C-A] [C] [H-F] E009 12. [D-G] [E+H] [B+E]