Uden at ane sin Skæbne blinker Slivsøen fortrolig til Trafikanterne paa Hoptrup-Sønderballevejen. Det smukke Landskab vil blive en Idyl fattigere ved Søens Forsvinden, men faar til Gengæld et betydeligt Areal Jord under Plov.
Slivsø - Idyllen i Hoptrup gaar Undergangen i Møde
Endnu er der Tid til af betragte det i flere Henseender enestaaende Stykke Natur, som maa vige for Ploven
En sønderjysk Idyl og samtidig noget i Danmark og for øvrigt i Nordeuropa enestaaende gaar sin Undergang i Møde. Det er Slivsøen i Hoptrup Sogn, hvis Afvanding nu er ved at blive en Realitet efter aarelange Overvejelser. Hedeselskabet har udbudt forskellige Arbejder i Forbindelse med Afvandingen i Licitation, og dermed maa Planerne om den store Afvanding siges at være kommet ind i Realiteternes Verden.
Der kan være nogen Grund til, inden et moderne Maskineri sætter sig i Gang ved Slivsøen, at kigge lidt nærmere paa den rene Naturidyl, som skal forsvinde for at give ny Jord til Danmarks Ager. Idyllen er uomtvistelig, hvad enhver Trafikant paa Hoptrup-Sønderballevejen kan forvisse sig om. At Søen paa sin Vis er enestaaende, kan sikkert, kun et Faatal vide Besked om. Det er den imidlertid ..
En Lagunesø
Slivsøen er en saakaldt Lagunesø, der er dannet paa den Maade, at der oprindelig var Tale om en Fjord og ikke en Sø, hvor nu Slivsøen ligger. I Tidernes Løb er Fjordens Munding sandet til, og tilbage blev det, der i Dag er Slivsøen.
En saadan Sødannelse er enestående i Danmark og Nordeuropa, ved ingen andre Søer af antagelig Størrelse har man den gamle Fjordbund som Søens egentlige Bund. Denne Omstændighed har gennem Aarene gjort Slivsøen til et yndet Tilholdssted for videnskabelige Ekskursioner, ligesom den rigt varierede Fuglebestand har haft stærk Tiltrækningskraft paa ornitologisk Interesserede.
I Landsdelens kønneste Sogn
Den dødsdømte Slivsø er beliggende i Hoptrup Fjorddal, der strækker sig 8-9 Kilometer ind i Sognet. Denne Fjorddal, der skiller Sognet i en nordlig og sydlig Del, er dybt indskaaret med stejle Sider, fremspringende Bakker og Sidedale udgravet af Bækkeløb i det bølgede Bundmorænelandskab. Det rigt varierede Landskab langs Fjorddalen og i dens yderste Løb med Slivsøen i Bunden giver tilsammen et Landskab saa smukt, at Hoptrup Sogn med Rette betragtes som et af de smukkeste i Landsdelen. Naturskønheden vil naturligvis ikke gaa tabt, fordi Slivsøen lægges tør, men Sognet vil miste ikke saa lidt af sin varierede Skønhed, samtidig med, at det rige Fugleliv gaar tabt; ingen Videnskabsmænd vil mere føle sig fristet af Hoptrup for at studere gammel Fjordbund, ligesom det Lystfiskerparadis, Søen har betydet for mange, vil gaa tabt.
Fra det lille Sluseværk ved Djernæs Strand, hvor Slivsøen munder ud i Lillebælt.
Afvandingens Fordele
Hvad vindes der ved Afvandingen af Slivsøen? Der indvindes et betydeligt Areal Jord, som kan inddrages under Dyrkning. Slivsøen dækker et Areal paa 1,5 Kvadratkilometer. Den er 3 Kilometer lang og fra 250 til 750 Meter bred. Foruden selve det af Vand dækkede Areal kommer saa de vidtstrakte Enge langs Søen, som kan gøres brugelig til Dyrkning sammen med Søens Areal.
Det skal ogsaa nævnes, at ved en Afvanding af Slivsøen slipper man for en Aarrække at opleve Søen som et stinkende Morads. Det er saadan, at Søen optager mange Kloakudløb i sig.
Med den Udvikling de sanitære, hygiejniske Installationer er inde i, maa man forudse, at der kun er Tale om et Aare maal, inden Søen vil være at betragte som et ikke videre atraaværdigt, ildelugtende Slambassin. I Løbet af den sidste halve Snes Aar er Tilmudringen at Slivsøen gaaet sted se stærkere frem, og Dyrelivet i og ved Søen tager af i samme Grad som Vandet forurenes. Den videnskabelige Interesse, der knytter sig til Søen, vil ogsaa aftage i samme Grad, som de naturlige Forhold ved Søen forsvinder
Arbejdet med Slivsøens Afvanding er meget stort og vil komme til at strække sig over en Aarrække. Den uskrevne Licitation omfatter Opgravning og Oplægning i Diger af ca. 45.000 Kubikmeter Fyld, Oplægning af 55.000 Kvadratmeter Græstørv, Bygning af Sluse, Rørunderløb m.v. Ministeriet har som en første Bevilling givet Tilsagn om knapt en Million Kroner til Arbejdets Udførelse.
tw.
|