Skip to content

Fuglenes dag 2020 Mystery Cache

Hidden : 5/25/2020
Difficulty:
4 out of 5
Terrain:
2.5 out of 5

Size: Size:   other (other)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Min far kunne være fyldt 100 år i denne måned. En af mine bedste barndomsminder er når min far fortalte mig om fuglene. I haven, på markerne, skoven og ved stranden. Jeg lærte hvordan man kunne kende fuglene på deres sang, størrelse, deres rede, farven eller måden de fløj på. Jeg lærte mange fugle at kende. 8 år gammel fik jeg min egen fuglebog. Hans Hvas "Fugle i farver". Denne lille bog har fulgt mig siden. Jeg bladrede i bogen, og læste om de mange fugle. Det var også spændende for mig at se på deres latinske navne. At en musvit hed parus major, en stor hornugles latinske navn var bubo bubo, og en tranes grus grus. Når min far og jeg tog på små ture om morgenen så vi på fugle. Vi kørte også somme tider på ture rundt i landet og far var ofte opmærksom på at finde steder hvor der kunne ses fugle. Et sted vi ofte besøgte ved vintertide var Hejls Minde ved Kolding hvor vi så på de store cynus olor der især i de kolde vintre var at se i stort antal. En af de mest fascinerende, fugle min far lærte mig om var cuculus canorus. En yderst associal fugl der har en letgenkendelig stemme. I min farmors stue hang et ur hvor lyden fra denne fugl forsøgtes efterlignet når uret skulle fortælle at klokken var et helt timetal. Men også den lille farvestrålende, men meget sky og sjældne alcedo atthis var et hit. Dog lykkes det kun yderst sjældent at se den.

I dag er det almindeligt at rejse rundt i verden.

Når man sådan rejser ud i alle verdenshjørner kan man støde på et utal af fugle som ikke alle kan findes i min barndoms fuglebog. Dog er både turdus merula som jeg kendte fra min barndoms have når den stolt trak sit bytte op af plænen, og motacilla flava at finde. Sidstnævnte husker jeg at have set med mellemrum, men jeg har fornemmelsen af at den er blevet ret sjælden i modsætning til dens nærmeste slægtning der ofte ses hoppe rundt og vippe med halen.  Man skal lede lidt i fuglebogen hvis man skal støde på en anas penelope. Måske også tringa nebularia.  Når det gælder rupicola rupicola må man lede forgæves hos Hans Hvas.    

Når jeg besøgte min mors forældre var det som at besøge en anden breddegrad. De boede tæt ved en skov. Herfra stammer mit første møde med en picus viridis , mens jeg spejdede forgæves efter luscinia svecica.  Jeg husker ikke circus cyaneus fra min barndom, men den har utvivlsomt svævet over min morfars marker.  I hegnene kunne ses en hippilais icterina og i mosen en podiceps griseigena.

Additional Hints (Decrypt)

cvc cvc

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)