Den 4. Maj markeres den internationale Star Wars dag rundt omkring i verden. Her samles fans af filmene og Star Wars-universet for at fejre dagen og deres fælles interesse – en form for social interaktion vi som geocachere jo er ganske bekendt med.
Frasen ”may the 4th be with you” er et ordspil over et kendt citat fra Star Wars-universet: ”May the Force be with you”. Reelt kan frasen dateres helt tilbage til 1979: Margaret Thatcher blev indsat som Storbritanniens første kvindelige Premiereminister d. 4.5.1979, hvilket hendes parti fejrede ved at indrykke en annonce i London Evening News, hvor der ganske enkelt stod: ” May the fourth be with you, Maggie. Congratulations”.
Star Wars Day bliver også i geocaching-regi markeret rundt omkring i verden, og da Sappy113 også er ret glad for Star Wars, synes vi at dagen også i vores område skal markeres med et event, hvor vi kan snakke Star Wars, film, geocaching, eller hvad man ellers kan nørde om :-) Udklædning er valgfrit!
Vi mødes torsdag d. 4.maj 2017 kl. 18 i Helsinge (måske bliver koordinatet flyttet - det ved vi først senere, men laver announcement på det). Vi forventer almindelig geohygge den første time og derefter bliver det alvor!
Der vil på dagen ganske givet blive frigivet en række caches. Nemlig Danmarks første 5-farvede geoart - og 3. største geoart (målt på antal) i landet. Det kan derfor kraftigt anbefales at have en computer eller lignende med - og måske endda en mobil sendemast så netforbindelsen er i top, da cacherne vil blive frigivet elektronisk (men ikke online på dagen) - og da der er rigtig mange mystery-cacher er de ikke alle egnede til at kunne løses via en håndholdt gps alene.
Desuden kan det også på det kraftigste anbefales at tage alt udstyr med i geomobilen (se attributter) og måske endda arrangere overnatning, hvis alt skal findes på ét besøg i området!