Da min far er fra Nederland, synes jeg at jeg skal lægge en cache her ved monumentet for Ny Hollænderbyen. Denne har jeg gemt sammen med min far, team.oranje.cph.
Ny Hollænderby
Begyndelsen til Frederiksberg opstod da Frederik den Tredje i 1651 lod 20 familier flytte fra Amager ud til jordene ved Københavns Slots nye ladegård, som Christian den Fjerede nogle år tidligere havde ladet opføre.
Det var efterkommere af de hollandske kolonister, som i 1521 var hentet til Amager
for at forsyne Hoffet og københavnerne med grøntsager.
I Allegade, tæt ved det nuværende rådhus byggede de tyve familier den lille landsby,
der blev kaldt Ny – Amager eller Ny – Hollænderby.
Driften af den nye ladegård gik ikke om den skulle. Det var for dyrt at forsyne hoffet på den måde. Kongen havde set om efter noget andet.
Ude på Amager havde hans oldefar, Christian den Anden sørget for hofbeholdning. Hovedstaden fik samtidig sin beholdning af smør og grøntsager.
De havde et godt ry
De havde ry for deres fine mejerivæsen og højt uddannede havebrug. Måske var man hermed kom ud af den gammeldags ladegårds – drift. Tanken lå nær, at nogle af hollænderne skulle overtage selve ladegårdsdriften.
Godt nok hed det sig, at de hollandske bønder havde fået jorden til evig eje.
Ordningen indeholdt dog så mange forpligtigelser og rettigheder, at
det var tale om en slags forpagtere for kongen.
Landsbyen kom til at ligge øst for Solbjergs gamle bytomt. Gårdene lå i to snorlige rækker fra nord til syd som påmindelse om hollandsk akkuratesse og ordenssans. Bygaden er bevaret i den nuværende Allègade.
Uheldige hollændere
Det hele så meget lovende ud med de der hollændere. Men det hele endte som en stor fejltagelse. Og som en tragedie. Hollænderne kom snart i vanskeligheder. Måske
var det ikke de allerdygtigste bønder, der havde fulgt kongens opfordring, eller også havde hollænderne fra starten haft forholdene imod sig.
Solbjergs stive lerbund har sikkert ikke været så attraktiv som Amagers
fede jord. Afgiften på 35 rigsdaler pr. gård pr. år synes også at
have været ganske højt. Bønderne rendte efterhånden ind i en bundlunds
gæld til kongen.
Pesten i 1654 var en dårlig start. Og i 1658 kom svenskekrigen og belejringen. Hollænder – byen blev evakueret , idet den befandt sig midt i krigshandlingerne.
Da krigshandlingerne fandt de deres nyopførte by øde og ruineret.
De begyndte at sælge dele af deres ladegårdsmark fra – stik imod alle aftaler. Resultatet blev,at 1680 var halvdelen af bønderne fremmedelementer. Køberne eller lejerne betalte heller ikke afgift til kongen.
I 1697 sluttede den sørgelige historie om hollænderne og Ny Amager. Hollænderbyen
fik nådestøddet og blev befriet for sine trængsler. En ildebrand havde hjemsøgt byen og lagt næsten alle gårde øde.
Rentekammeret fyrer hollænderne
Bønderne var blevet kaldt op til Rentekammeret, som fortalte dem, at det var kongens vilje, at de ikke mere skulle drive jordene på Ny Amager,
dels fordi de havde misligholdt aftalerne. Men mest fordi de var bagud
– som altid – med betalingen og ikke havde udsigt til at betale.
Den kongelige husholding fik for lidt ud af hollændernes arbejde.