Naturen rundt om Alslev er skøn og varieret. Alslev Borgerforening har oprettet og vedligeholder en række stier rundt omkring Alslev. Denne grønne rute er på 6,8 km.
Stien er afmærket med pæle. På turen rundt kommer man gennem skov og by, forbi et hedestykke, gennem eng, (som i perioder kan være oversvømmet), og via markveje.
Tag gerne hunden med på tur her. Lad barnevognen stå, en klapvogn kan evt. bruges… men vil dog være lidt fysisk krævende. Cyklen kan også bruges de fleste steder – men vi vil dog mene, at det er bedst at cykle på en mountainbike.
Der er ikke bytteting i cachene. Husk selv at medbringe pen, da cachene ikke indeholder dette.
Tager man hele serien på 10 caches, anbefaler vi parkering ved #1.
First Finder Certificate kan udleveres eller tilsendes pr. mail.
God tur på grøn rute – husk: Rap må det gå!