Havreaksene kan nu nå en mand til hagen . . . Men Slivsøens bund var i fjor som brosten. Se blot på billedet til højre ...
SLIVSØENS første afgrøder eksporteres til Amerika!
Agerjord med enestående frugtbarhed som tynd skorpe over bundløs mudder
Af Anker Nørgaard
Udviklingen i det store areal, der tidligere udgjorde Slivsøen, er efter tørlægningen for et par år siden gået meget hurtigere, end man dengang havde turdet håbe. Hvor der for et par år siden stod blankt vand over 10-18 meter tyndtflydende mudder, kører i dag en traktor med markredskaber hen over noget af landets frugtbareste jord.
Der er nemlig, takket være sidste sommers tørke og den ringe nedbør i første halvdel af denne sommer, sket det mærkelige og uforudsete, at man åbenbart kan komme til at udnytte midten af det tidligere søareal tidligere, end tilfældet er med de rørtilgroede randarealer.
Den tørre sommer i fjor bevirkede, at mudderet størknede på overfladen. Derpå slog overfladen revner og delte sig i store, uregelmæssige blokke. Luften trængte ned i revnerne, der stadig udvidedes og hele udtørringsprocessen fik i det tørre vejr ro og fred til at udvikle sig. Resultatet blev, at man nu i foråret kunne begynde at køre på søens midterareal med traktor, forsynet med larvefødder, og ved en energisk indsats er det lykkedes at holde arealet fri for det ukrudt, der nu vælter op med en uanet frodighed. I dag er omkring ved 60 ha af den tidligere søbund ved at være klar til tilsåning.
Gynger, men holder
Da direktør Basse fra Hedeselskabet for kort tid siden beså arbejdet, udtalte han, at han var forbavset over, hvor langt man var nået, og der er da også sket store ting i Slivsøen i denne sommer.
Man begyndte i foråret at behandle midterarealerne med stubkultivatorer. Det er landmand Johan Petersen, der har påtaget sig arbejdet, og man har i de sidste måneder, som Petersen siger faktisk kørt på arealet i det uendelige, først med stubkultivatoren, senere med harven. Revnerne i det fede klæglag er blevet udjævnet, overfladen sønderdelt den ene gang efter den anden, og nu er jorden ved at være tjenlig. I disse dage er 20 ha blevet tilsået med rapgræs, hvis frø skal eksporteres til Amerika, og om kort tid tilsås resten af de 60 ha, der er taget under behandling, med almindeligt græs til afgræsning.
Nu må man dog ikke tro, at Slivsøen hermed er udtørret. Det er langtfra tilfældet. Den »skorpe«, som er stivnet, er kun 25-30 centimeter tyk, hvilket bevirker, at grunden gynger under en overalt, hvor man går derude. Og når traktoren kommer brummende med sine redskaber efter sig, kan man tydeligt se, at den faktisk hele tiden kører nede i en -lavning, Det er den tynde, sejge skorpe oven over de 10 meter mudder, der giver sig.
Men det holder - selv om traktoren faktisk hele tiden må køre »op ad bakke«.
Utrolig frodighed
Slivsøarealerne kan allerede opvise de første fine afgrøderesultater. Chr. Carlsen har således nogle rødkålkulturer derude, som siger sparto til det meste af, hvad der ellers ses her på egnen, og endvidere har han en havremark, hvor aksene kan nå at kildre en voksen mand under hagen. Arealet, der findes i randområdet, blev tilsået lige før den 1. maj, og det tegner til at give fold, der roligt kan betegnes som topudbytte.
I det hele taget er arealerne i Slivsøen næsten utroligt frugtbare. Hvis man ude i midten af det tidligere søområde ikke i de sidste måneder havde kørt uafbrudt med traktorredskaberne, kunne man simpelthen ikke have holdt de mange vilde planter, der skyder op, stangen. De steder, hvor traktoren ikke har kunnet komme, vokser rør og andre afgrøder mandshøjt.
Dyr, god jord
Det blev i sin tid sagt, at slivsøarealerne ville blive Danmarks bedste agerjord, og denne udtalelse har, synes det, næppe være meget overdrevet.
Men at det er dyr jord - som der også er blevet sagt - derom er der heller ikke tvivl. Og problemerne i slivsøen er ikke løst endnu, selv om det er gået hurtigere med at få hold på det tyndtflydende mudder, end man i første omgang havde tænkt sig.
Det kniber således med at komme rigtig i dybden med afvandingskanalerne. Så snart man når lidt ned under den øverste, faste skorpe, kommer man ned til en sejtflydende muddermasse, som det ikke er muligt at grave ret dybt i, for siderne begynder at arbejde og skride ud. Her må der stadigvæk tålmodighed til, og den sidste tids nedbør har ikke gjort sagen lettere.
De lodsejere, der har jord midt ude i den tidligere sø, er som nævnt kommet forbavsende hurtigt i gang, når de nu to år efter tørlægningen kan så for første gang. Vanskeligere stiller det sig med de lodsejere, hvis lodder ligger længere ind mod søbredden, de såkaldte randarealer. Her forestår der et meget stort og et meget besværligt arbejde, for den tætte bevoksning af rør, buske m.m. er blevet fjernet. Det er et arbejde, som samtlige lodsejere lader udføre i fællesskab.
Når kommer vejene?
Der er projekteret en produktionsvej, som skal gå på langs ad Slivsøen samt en tværvej, der skal forbinde Sdr. Vilstrupvejen med vejen til Sønderballe, altså nærmest gå i nord-syd gennem arealet.
Disse veje er endnu ikke påbegyndt, idet man endnu venter på de nødvendige bevillinger. Når arbejdet engang starter, vil man også her støde på nye problemer, for disse veje vil i nogen grad komme til at »hænge« ovenpå det dybe dyndlag, som mange år ud i fremtiden vil ligge under den faste overflade, få vejene til at »gynge« og tvinge traktorerne, der kultiverer den tidligere sø, til hele tiden at »køre opad«. |