Slivsø #07 Traditional Geocache

I det storm- og regnfulde junivejr ligger Slivsøen som en grå flade mellem de grønne marker. Billedet her er taget fra vejen syd-vest for søen og giver et indtryk af de flade og sumpede arealer omkring søen.

Dødsdom for fugleeldorado giver 325 hektar ny agerjord

Afvandingsarbejdet ved den omstridte Slivsø er nu påbegyndt med 14 års forsinkelse

Endnu engang har teknikken besejret naturen og romantikken. Hvor før fuglefløjt tonede over den idylliske sø til det fjerne akompagnement af havets brusen, larmer i dag en vældig gravemaskine, der med stærke jerngrabber æder sin sorte fure frem gennem det grønne sommerlandskab.
Vi står ved Slivsøens bred i et sumpet englandskab og bliver fortryllet af naturen, den natur, som man nu vil omskabe, trods naturelskeres energiske protester gennem snart mange år. Nu er det definitivt sket, Slivsøens afvanding er vedtaget, de nødvendige penge er bevilget, og for godt en uge siden tog entreprenørens folk og maskiner fat på dette kæmpeprojekt.

Og lader vi fantasien arbejde videre, så kan vi jo også godt se, at så enkelt, som vi først fremstillede det: Et idyllisk og uberørt stykke natur, der voldeligt ødelægges af teknikken og menneskene bag den - så enkelt er problemet slet ikke. Den sure og ufrugtbare sump, vi står i her med mosevandet piplende frem over vore skosnuder, den vil, når afvandingsprojektet ved Slivsø er gennemført, være frugtbart agerland med bølgende kornmarker, og selve søbunden derude vil være erobret og måske netop bære de allerbedste afgrøder til gavn for bonden og os andre, der leve af bondens produkter.
Men lad os et øjeblik forlade diskussionen for og imod Slivsøens afvanding, og i stedet se nærmere på det store projekt, hvis virkeliggørelse man nu omsider er begyndt på.
Formanden for det lodsejerudvalg som har været drivkraften i afvandingsplanerne, er sognefoged, gårdejer Jens Juhl, Djernæs, der beredvilligt fortæller os om afvandingsplanen og tydeligvis selv med liv og sjæl går ind for denne landvinding.

Kernen i projektet er en lang afvandingskanal, der på nordsiden af Slivsø fører fra kysten ind til Hoptrup å, som den afskærer i umiddelbar nærhed af hovedvejen, således at åvandet ledes bort fra det gamle leje og søen, og i stedet for føres via kanalen ud i havet.
Ved denne hovedkanals udløb i havet bygges et sluseanlæg, i forbindelse med hvilket der anlægges et havdige. Dette dige fremkommer ved bygning af en ny kystvej, en meter ovenpå den nuværende vej således at alene vejdæmningen fungerer som dige.
For at fjerne vandet fra Slivsøen og de store omkringliggende sump- og engarealer er det imidlertid ikke tilstrækkeligt at grave en afvandingskanal, der må yderligere bygges fire pumpestationer, hvis stadige drift skal holde de arealer tørre. Således vil der blive bygget en pumpestation på det lave areal vest for hovedvejen, en pumpestation syd for søen omtrent ved Skærbæk å, en tredie pumpestation placeres ved Slivsøens nordvestlige hjørne i nærheden af det sted, hvor afvandingskanalen afskærer Hoptrup å, og endelig placeres en fjerde pumpestation ved søens nordøstligste hjørne.
Udover disse foranstaltninger vil der blive gravet et antal mindre kanaler, ligesom der naturligvis bliver gennemført en grundig dræning af hele arealet.

- Hvor megen landbrugsjord vil man kunne indvinde ved denne plans gennemførelse?
- Vi regner med at få ialt 325 ha, udtaler sognefoged Jens Juhl. Deraf udgør de lave arealer omkring søen 175 ha, mens søen selv giver 150 ha, og for de omkringliggende arealer gælder det, at langt den største part for øjeblikket er helt værdiløs jord.
- Betyder det nu, at der oprettes nye brug på den indvundne jord?
- Det tror jeg ikke. De arealer omkring Slivsøen, som berøres af projektet, er inddelt i 40 parter, som har 34 ejere, og efter afvandingen af Slivsøen vil der blive godt 3 1/2 ha ny agerjord til hver af de 40 parter, foruden den forbedring der samtidig sker med de 175 ha omkring søen. Landvindingen vil simpelthen komme til at betyde et tillæg til de nuværende ejendomme. Noget andet er så, at det bliver nødvendigt med en jordfordeling for at få en fornuftig sammenhæng mellem de nuværende jorder og det indvundne areal.