Skønt kapellet i Årup har været en af Sønderjyllands anseligste kirkebygninger og ifølge sin beliggenhed en valfartskirke, og skønt det tidligst kan være jævnet med jorden på reformationstiden, er kilderne og traditionen om dets eksistens få. Intetsteds antydes, at der her har ligget en bygning af format, eller hvad der har været genstand for den valfart, som betingede den store kirkebygning knap 2 km nord for sognekirken. Årup nævnes som landsby i Åbenrå stadsret 13351 , men det eneste skriftlige vidnesbyrd om, at der på stedet har været et kapel, findes i en fortegnelse over Slesvigbispens cathedraticumafgifter fra 1523, hvor »Arup« er opført side om side med sognekirken Ensted og med samme belob som denne, 12 sk.2 . Om denne forholdsvis beskedne afgift har været den i 1523 gældende, er uvist. Som det fremgår af bygningshistorien, var kapellet genstand for en meget betydelig udvidelse i den allersidste katolske tid, og afgiftens størrelse kan svare til forholdene, som de var for denne udbygning. Om kapellets undergang haves ingen efterretninger, men det kan være blevet ødelagt under begivenhederne i 1523, da Frederik I.s tropper plyndrede det nærliggende Åbenrå. Kapellets ry som valfartssted har næppe været ukendt for de plyndrende skarer. Kapellet nævnes i præsteindberetning 1754, hvor det hedder, at der ved gården Arup ligger et kapel på »Capell-Lükke«, hvortil pilgrimme valfartede i katolsk tid, idet de benyttede en sti, der førte over mosen. I en anden beretning (fra 1768) oplyses det yderligere, at der på stedet er fundet »Ruder[a] von Ziegelsteiner und Kalk«3 . Ved udgravningen er der fundet ni *monter*, de ældste (hulpennige) fra ca. 1400, de yngste fra Christiern I.s tid