Nivå ådal-fredningen er en stor landskabskile, der baner sig vej fra rute 229 mod øst til Øresundskysten. Den er det smukkeste eksempel på værdien ved at friholde de kystnære arealer for bebyggelse. Ved kysten ligger noget så sjældent som strandenge, og det er en god fuglelokalitet. Hvis du går ind på google maps satelitkort og kigger på området kan du tydeligt se at det skiller sig markant ud i forhold til resten af Øresundskysten.
I Nivå Bugt er Øresundskysten under udvikling mod en barrierekyst med barriereøer. Det er den eneste kyst af denne type på Sjælland, og området er derfor af Skov- og Naturstyrelsen udpeget som et kystlandskab af national betydning. Området er dermed typelokalitet for flade østvendte kyster i Danmark med begrænsede mængder af løse sedimenter og lav bølgeenergi. I området tilstræbes det, at de dynamiske kystprocesser, fx erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser, kan forløbe uhindret. Det vil sige at naturen får lov til at gå sin gang.
Det er en af de sidste strækninger på Strandvejen, hvor man har det helt store og flotte udsyn, såvel over Nivå-bugten som ind over land. Der er tale om et bredt område ud mod Sundet. Strandengene er med sine 32 ha langt det største, man kan finde ved Øresundskysten.
I jægerstenalderen, mellem 6.000 og 4.000 år f.Kr. var vandstanden højere end i dag, og strandengene og de lavtliggende områder omkring Nivåen, herunder Langstrup Mose, udgjorde en lavvandet fjord, der strakte sig 4 kilometer ind i landet. Siden trak havet sig atter tilbage. Det flade land omkring Nivåens udløb er altså gammel havbund. I jorden er der meget ler. Leret er afsat af gletsjernes smeltevand i slutningen af sidste istid og er tidligere blevet brugt industrielt i teglproduktion på Nivaagaard Teglværk.
Barrierekyst
En barrierekyst dannes, hvor kystprofilet har en lav hældning, og hvor der er overskud af løst materiale. Når bølgerne kommer ind på lavt vand, hvirvles sand og grus op, føres indefter med vandet og aflejres som revler. Ved pålandsstorme kombineret med ekstraordinært høj vandstand føres materialet så langt ind mod kysten, at det danner strandvolde, som tørlægges ved normal vandstand. Barrierens højde kan øges ved klitdannelser. Barrieren kan også dannes, hvor der tilføres materiale ved sedimenttransport parallelt med kysten, fx fra en klint til en bugt. Kysttypen findes i alle verdensdele og udgør 12-15% af verdens kyster.
Da istidens ismasser smeltede, steg vandstanden i havet, og mange flade flodsletter blev oversvømmet, hvorved mange barrierekyster blev dannet. Den største sammenhængende barrierekyst findes langs USAs østkyst og Den Mexicanske Golf og er over 2000 km lang. I de senere år har barrierekyster og deres dynamik påkaldt sig stor opmærksomhed, idet en evt. øget drivhuseffekt og dermed en stigende vandstand bl.a. vil kunne registreres ved, at en barriere rykker mod kysten.
Barrierekystens enkeltformer set i profil.
En barrierekyst består af en aflang, kystparallel halvø eller ø, barriere eller barriereø, opbygget af en enkelt eller flere parallelle sand- eller stenrygge, der er adskilt fra hovedlandet af et lavvandet område, som kaldes lagune. Længden varierer fra 50 m til flere km, og den kan være sammenhængende over lange strækninger eller opdelt i en serie aflange barriereøer med mellemliggende indløb til lagunen. En sandet barrierekyst består ofte af et vegetationsdækket klitbælte, der mod havet er afgrænset af en strandbred og mod land af en lavtliggende strandeng; i tidevandsområder af marsk. Barrierekyster af grus og sten er derimod ofte vegetationsløse. På overgangen til lagunen findes ofte rørsump, et såkaldt tilgroningsforland, med tagrør og strandkogleaks.
For at logge denne cache bedes du svare på følgende 4 spørgsmål:
Spørgsmål 1: Beskriv jorden lige inden for lågen ved WP1: udseende, materiale m.m.
Spørgsmål 2: Beskriv jorden i hullet ved WP2: udseende, materiale, antal og tykkelse af jordlag m.m.
Spørgsmål 3: Sammenlign dine observationer af jord ved WP1 og WP2: forskelle, hvorfor er der den forskel indenfor så kort afstand og hvordan tror du den er opstået?
På vej til og ved WP1 og WP2 er der tydelige tegn på den tidligere teglværksproduktion i området. Tangen her var oprindelig det sted, hvor fra man udskibede produktionen fra teglværket i pramme og småskibe.
Mens du er her ude så kig på REF1. Du kan ikke komme helt ud til REF1 pga. elhegn. Gå så tæt på du kan. Her ser du et af de mest tydelige eksempler på en barriereø under dannelse. Her skal der ikke svares på noget spørgsmål.
Spørgsmål 4: Ved WP3 står du på en markant barriere. Beskriv stedet. Hvorfor tror du barrieren er så markant her? Gå ned til lagunesøen bag barrieren. Hvordan tror du søen vil udvikle sig fremover?
Upload meget gerne et eller flere billede af kysten som den så ud, da du besøgte den, så vi kan følge årets gang i området.
Efter dit besøg bedes du sende dine svar på spørgsmålene til CO (via min profil på geocaching.com) og her efter kan du logge cachen. Jeg kontakter dig, hvis der er problemer med dine svar.
Kilder:
Danmarks Naturfredningsforening
Skov- og Naturstyrelsen
Fredensborg Kommune
Den Store Danske Encyklopædi
TILLYKKE TIL 1LOLLIK MED FTF