Cachen er placeret, for at fejre Webmekka´s nr. 3000 fundne cache.
Nu sidder i jo nok og tænker: Hvorfor Pizza, og hvorfor Road og hvorfor dit og hvorfor dat. :-)
Hov ! Det var vist en anden historie.
Godt Webmekka er jo webmaster. Så selvfølgelig skal der være pizza. Alle ved at folk der arbejder med it, lever af pizza.
Road. Ja den ligger jo i vejen, praktisk talt.
I får lige forklaringen på begrebet Road Pizza.
En Road pizza er når et dyr bliver kørt ned, gentagne gange. Efterhånden bliver dyret til noget der i størrelse og udsende minder meget om en pizza.
Og jeg kan da her fortælle, at da jeg var ung i forrige årtusinde, fik vi kun varm mad, hvis vi ved middagstid fandt sådan et dyr.
De smager ikke godt, men til gengæld er de som regel møre: Hvilket også var godt, da vi var så fattige, at vi havde solgt vores tænder, for at få råd til gafler.
Da man jo ikke sådan lige kan se cache, så er der sat et tegn hvor den ligger. Se spoiler billede.
Træd ikke ved siden af stien, uden at tjekke om der er fast grund. Jeg stak en pind i mudderet en ½ meter fra hvor jeg stod. Den røg 1½ meter ned, uden modstand.
Den bedste vej ned, er fra syd/vest siden.
Og sidst. Der er ingen cache der er så vigtig, at I skal risikere liv og førlighed.
Husk de 3 vigtigst ting. Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed.
|