Æ synnejysk kaffeboe
Jeg har lånt lokalerne hos FDF Tinglev til lille event, hvor I kan komme og få en smagsprøve på "æ synnejysk kaffeboe". Her er masser af borde og stole - både inde og ude, så der er også mulighed for at spise den medbragte madpakke.
Tid : 12. april klokken 1300 - 1515
Prisen for kaffe / te og kage er 20,- . Folk er meget velkomne til at bidrage til kagebordet - flere har givet udtryk for, at de kan have en kage med. Jeg har desuden nogle kasser sodavand med.
Husk at skrive i "Will attend" hvor mange I kommer, så der kan laves kaffe og kage efter det.
"Æ synnejysk kaffeboe"
Für mein kleines Event habe ich Räumlichkeiten des FDF Tinglev angemietet.
Hier haben Sie die Möglichkeit am “Æ Synne Jysk kaffeboe“ teilzunehmen.
Dieser findet statt am
12. April, von 13.00 – 15.15 Uhr
Kaffee, Tee und Kuchen können für 20,- Kronen vor Ort gekauft werden.
Es sind ausreichend Tische und Stühle, sowohl drinnen und draußen, vorhanden.
Mitgebrachte Speisen und Lunchpakete dürfen auch mitgebracht und verzehrt werden.
Vielleicht bringt ja jemand auch einen Kuchen mit…
Ich bringe einige Kisten Soda Getränke mit.
Bitte geben Sie im “will Attend “ die Anzahl der Personen mit an, damit ich die richtige Menge an Kaffee und Kuchen einplanen kann.
Hvor kommer "Æ synnejysk kaffeboe" fra ?
I slutningen af 1800 – tallet, hvor Sønderjylland var under preussisk styre, straffede myndighederne dem, der gav tilladelse til, at de dansksindede kunne holde møde. Derfor blev man nødt til selv at bygge danske forsamlingshuse, hvor man kunne holde møde. Man kunne ikke få spiritusbevilling. Det var slut med øl og punch. Derfor blev det til kaffe og kager i stedet. Og kagerne blev medbragt. Hurtig opstod der så en kappestrid mellem kvinderne. Hvem kunne bage de bedste kager?
Man tog selv kagerne med
Det sønderjyske kaffebord opstod sammen med den blå sangbog, udgivet af Sprogforeningen. Man sang fædrelandssange og havde inviteret spændende mennesker til at holde foredrag. Disse foredrag var oplivende og styrkede danskheden. Foredragsholderne nord for Kongeåen kunne rejse hjem og fortælle om de overdådige kaffeborde.
Man hyggede sig sammen under foredragene og fædrelandssangene. Familierne tog selv lagkager og skærekager med til møderne. Konerne overgik hinanden med duftende fade.
Kagefadene skulle vandre rundt før foredragene. Man skulle fylde sin tallerken, så man ikke forstyrrede foredragsholderen.
Tysk Gendarm: Danskerne æder for meget kage
De tyske myndigheder ville ikke give spiritusbevilling. Alle møder blev overværet af en tysk gendarm. En af dem blev helt led af alt det bagværk:
- Disse danskere æder kager og kager, derfor kan de aldrig klare sig. Vi tyskere holder os til grogge, det giver varme og styrke.
Foredragsholderen var gerne en nordslesvigsk journalist, frimenighedspræst eller vandrelærer. Ja nogen gange kunne det også være en landmand. Det kunne også være en kendt person fra Danmark, hvis han ellers fik indrejse – tilladelse.
50 forsamlingshuse i 1914
Foredragsforeningerne udsprang af den grundtvigske bevægelse. En masse danske bevægelser opstod. De mødtes de steder, hvor indehaveren trodsede forbuddet mod at udleje til de dansksindede. På alle måder blev de chikaneret af prøjserne.
Derfor måtte man bygge selv. De første danske forsamlingshuse blev bygget i 1892.
Også højskolerne i Sønderjylland blev ramt af de preussiske restriktioner.
I 1914 var der 50 forsamlingshuse, hvor man kunne samles. Foreningsliv og forsamlingshusene gjorde de dansksindede slesvigere til danske sønderjyder. Nord fra støttede man massivt disse initiativer.