Dansk (english after the danish)
Blegning var i mange år et af hovederhvervene i Dragør.
Dragør var i det 1700- og 1800-tallet befolket af søfolk. Deres koner og døtre opbyggende over tid en omfattende hjemmeindustri med vævning af lærred. I 1743 var der således allerede registreret over 160 væve i Dragør, svarende til næsten én per hjem i byen.
Men det vævede lærred var gråt, og pladsen i Dragør trang, da solblegning kræver plads. De mange strandenge omkring byen var ideelle til blegning af lærred, og omkring 1800 købte Dragør by derfor ”sydstranden” fra Store Magleby. Med i handlen indgik en klausul om at området ikke måtte anvendes til bebyggelse, og bønderne i Store Magleby havde fortsat ret til at hente tang på stranden.
Frem i Dragør voksende der nu en anseelig industri med blegning af lærred. Dragør blev kendt for sin fine kvalitet, som de fineste butikker i København efterspurgte. Byen blegede ikke længere kun lærred produceret i byen, men også fra andre steder. Fx sendte stormagasinet ”Magasin” i årene op til 1. verdenskrig 6000 ruller lærred af 36 meter til blegning i Dragør.
Blegerne boede i byens sydlige del for at få kortest muligt til strandengene; nærmere bestemt Blegerstræde, (fx i nr. 5, 8, 12, og 16), Bymandsgade og Byskriverstræde. Blegerstræde hed tidligere Skt. Gjertrudsstræde.
Blegningen:
Blegningen foregik dels hjemme i køkkenerne, men også i egentlige blegehuse indrettet til formålet - de såkaldte ”Bygehuse”. Et Sådant hus er udhuset til Bymandsgade 12 (hjørnet af Blegerstræde). Huset er højt for at kunne rumme den høje bygetønde, hvor det ublegede lærred - enten det var hjemmevævet eller leveret fra forretninger inde i København - blev kogt i lud.
Blegningen skete i store kar, ”Bygekedler”. Ordet ”Byge” kommer af ”Bøge”, idet man i lange perioder anvendte bøgeaske fra kakkelovnene på Christiansborg til den lud der blev anvendt til blegningen. Efterfølgende blev lærredet skyllet og ophængt i strandengene i hanke på blegepinde. Efter 14 dage skulle lærredet hjem og ”byges” igen. Dette gentog sig 4 gange! Det var hårdt arbejde der involverede både mænd, kvinder og børn. Blegningen i Dragør fortsatte til et stykke ind i 1930’erne.
Sådan finder du cachen:
Værdierne for X, Y og Z: På kloakdækslet tæt på startkoordinatet står 3 bogstaver. Find den alfanumeriske værdi af bogstaverne, således at A=1, B=2 etc. Ved værdier over 10 tages tværsummen, N = 14 = 5. De 3 bogstaver værdi angiver tallene X, Y og Z i koordinatet.:
Værdier for W, Q og P finder du ved at læse cachebeskrivelsen og svare på følgende.
Ordet ”Byge” kommer af ordet:
· ”Bøge”, W = 3
· ”Regnvejr”, W = 5
Blegningsprocessen blev gentaget
· 2 gange, Q = 4
· 4 gange, Q = 9
· 6 gange, Q = 7
Blegerstræde hed tidligere:
· Flensborggade, P = 4
· Skt. Gjertrudsstræde, P = 5
· Sømandslinien, P = 0
Cachen findes på koordinater:
N 55 35.WQ(Z-1) E 012 40.(Y-2)PX
Dette er en kort gåtur SØ for startkoordinaterne i området på sydstranden hvor der blev bleget lærred.
I cachen bytteting, log, blyant, FFC og TB fra starten.
English:
Bleaching was for many years one of the main industries in Dragør.
Dragør was in the 1700 - and 1800's populated by sailors. Their wives and daughters grew over time a major home industry in weaving cloth. In 1743, there were registered more than 160 looms in Dragør, or almost one per home in the city.
But the woven fabric was gray, and the space in Dragør small. The many salt marshes around the city was ideal for bleaching cloth, and at the start 1800 Dragor city bought "The Southen Beach" from Store Magleby. The deal included a clause stating that the area could not be used for buildings and the farmers in Store Magleby still had the right to collect seaweed on the beach.
In Dragør now grew a considerable industry with bleaching cloth. Dragør was known for its fine quality, with were demanded by the finest shops in Copenhagen. The city no longer only bleached cloth produced in Dragør, but also from other places. In the years leading up to the first World War a leading department store in Copenhagen sent 6000 rolls of cloth of 36 meters for bleaching in Dragør.
The people bleaching cloth were located in the city's south part close to the the salt marshes ; eg. Blegerstræde , (in No. 5, 8, 12, and 16) , Bymandsgade and Byskriverstræde . Blegerstræde was formerly called Skt. Gjertrudsstræde .
Bleaching:
The bleaching was done at home in the kitchens, or in special bleaching houses designed for the purpose - the so-called "Bygehuse". Such a house is the annex to Bymandsgade 12 (corner of Blegerstræde). The house is high to host the large barrel, where the gray cloth - was boiled in lye.
The Bleaching was done in large "Byge"-barrels. The word "Byge" comes from the tree "beech",and for a long period the beech ash from the Christiansborg (Copenhagen castle) was used for the bleaching. The cloth was washed and hung in the salt marshes on bleaching sticks. After 14 days the cloth was brough home and bleached again. This proces was repeated 4 times! It was hard labour that involved both men, women and children. Bleaching in Dragør continued until the 1930s.
To find the cache:
The values of X, Y and Z: On the manhole cover close to the starting coordinates there are 3 letters. Find the alphanumeric value of the letters, so that A = 1, B = 2, etc. Values above 10 use the sum of the digits, eg N = 14 = 5. The 3-letter indicates the numbers X, Y and Z in the coordinates.
The Values of W, Q and P you gets from reading the Cache description and answer the following.
The word ”Byge” comes from :
· ”"beech", W = 3
· ”Bad wether”, W = 5
The bleaching was repeated:
· 2 times, Q = 4
· 4 times, Q = 9
· 6 times, Q = 7
Blegerstræde used to be called:
· Flensborggade, P = 4
· Skt. Gjertrudsstræde, P = 5
· Sømandslinien, P = 0
The Cache is on the coordinates:
N 55 35.WQ(Z-1) E 012 40.(Y-2)PX
This is a short walk southeast of the starting coordinates on the area of Dragør South Beach which were used for bleaching cloth.
In the cache: Logbook, FFC and pencil.