Tour de Landdistrikt rød fra 1 til 10. Agersted ligger på kanten af Jyske ås, som giver det kuperede og spændende terræn. Disse 10 cache er lagt ud langs den røde rute, som følger en grusvej vest for Agersted. Tour de Landdistrikt er skabt med ønske om, at synliggøre og udbrede kendskabet til de mange stier, oplevelser og kvaliteter, der findes i Brønderslev Kommunes Landdistrikt. I ni af kommunens mindre byer, er der etableret nye, markerede ruteforløb af forskellig længde. Ruterne er alle tegnet af lokale indbyggere, der har kombineret de eksisterende stier og markveje med "gode" steder i et nyt rutenetværk, der præsenterer deres by og omgivende landskab fra bedste side. Alle ruterne er afmærket som Hjertestier, så pak en taske og tag på oplevelse i naturen, mens du glæder hjertet med motion. Du kan finde flere oplysninger om Tour de Landdisstrikt Rutekort. Husk skriveredskab.