Beskrivelse
Kernebideren er en solidt bygget finke med et meget kraftigt næb, der er blygråt om sommeren og gulligt om vinteren. Den har en flot, farvestrålende fjerdragt i forskellige rødbrune og grå nuancer med et bredt hvidt vingebånd. Hunnen er mere afdæmpet i farverne end hannen. Man kan være heldig at se kernebideren på foderbrættet, men ellers ser man den ret sjældent. Lærer man sig artens specielle kald, et skarpt, eksplosivt zik, at kende, vil man dog oftere kunne få et glimt af fuglen i flugten.
Levested
Kernebideren forekommer i et bælte fra Europa og det nordvestligste Afrika tværs over Asien til Stillehavskysten. I Europa er den en almindeligt forekommende ynglefugl, der dog ikke findes i det aller nordligste. I Danmark har kernebideren en noget spredt forekomst, og den er mest almindelig i Østjylland og på Øerne. Denne udbredelse reflekterer udbredelsen af ældre løv- og blandskov. I takt med at der kommer flere løvtræer i de vestjyske plantager, stiger forekomsten af arten dog i disse områder.
Kernebideren har en tendens til at yngle i små kolonier, og om vinteren færdes arten gerne i småflokke. Da kernebiderenen langt overvejende er standfugl, er disse fugle primært danske ynglefugle, men landet får også besøg af en del nordiske gæster i kolde vintre. På kirkegårde i det indre København er flokke på op til 150 fugle set i 1980erne. Et mindre træk går også igennem Danmark, hvor arten primært registreres på træksteder i det østlige Danmark.
Føde
På kernebiderens menu står især frø af kirsebær, mirabel, avnbøg, taks, ask samt solsikkefrø fra foderbrættet. Endvidere æder den om foråret gerne bladknopper og om sommeren insekter. Selv om fuglen ikke vejer mere end ca. 50 gram, så er den i stand til at yde et tryk på op mod 40 kg med sit næb, og den kan derfor åbne selv de hårdeste stenfrugter.
Bestandsudvikling
Ynglebestanden har været i fremgang siden 1980, dog med markante udsving visse år. Udviklingen i Norge og Sverige har været positiv i perioden 1970-1990, mens Storbritannien har oplevet et markant fald i bestandens størrelse i den samme periode.