Jydsk væddeløbsbane – JVB.
Jydsk væddeløbsbane ligger på Nordeuropa´s flotteste skråning og fyldte 80 år i 2004. Men inden det er kommet så langt, er der brugt utroligt mange kræfter for at nå hertil.
Arealet fremstod i daglig tale som Marselisborg mark og det er derfra pionererne startede deres ihærdige arbejde.
Aarhus stadion var blevet indviet i 1920 og en betingelse for at kommunen ville være med til at bevilge noget som helst, var at banen skulle anlægges ved Aarhus stadion. Der blev udarbejdet en lejekontrakt frem til 1944 på det utroligt kuperede terræn, - ja, på det tidspunkt kunne hele anlægget nærmest betragtes som én stor skråning ned mod Stadion.
Men det skræmte ikke de jyske pionerer, og via et utroligt stort anlægsarbejde med omkostninger på op mod 40.000 kr. fik man etableret en galopbane med dommertårn, sadlepladser og tribune.
Til en begyndelse var det udelukkende galopløb der var på programmet. Travsporten fandtes stort set kun i København. I 1928 indrettedes banen til også at kunne gøre tjeneste som traverbane, men de afholdte travløb var af en sådan art, at de afgjort ikke tjente sporten til gavn!!
Betingelserne var naturligvis ikke optimale for travhestene. Trods et stort arbejde med at gøre græsbanen så jævn som overhovedet muligt var traverne ikke på hjemmebane på den grønne overflade, og det betød, at man i 1932 kunne indvie en decideret travbane på grus inden for den 1200 meter lange galopbane.
De første forbedringer
Væddeløbssporten var nu blevet en del af bybilledet i Århus, og som kombineret bane blev antallet af løbsdage gradvist øget op gennem 30'erne. Sæsonen indeholdt i 1930 syv løbsdage, men med løbende bedre betingelser for traverne sammenholdt med den øgede interesse for hestesporten generelt, var man oppe på 25 løbsdage i 1940.
Sideløbende hermed var tiden naturligvis inde for forbedringer, for de ofte store publikumsskarer, der overværede løbene bag Stadion. Publikumstal på op mod 6.000 var dengang ikke noget særsyn, og i 1933 opførtes en ny restaurant, en ny tribune, en ny stald og et tidssvarende dommertårn.
Disse anlæg blev alle placeret i den østlige del af arealet, og dette til trods for, at man som i dag – og som alle andre baner på den tid – løb højre rundt, og således reelt afsluttede løbene mod vest.
Der var altså et godt stykke fra den nye restaurant og den nye tribune op til målstregen, hvor den oprindeligt anlagte tribune fra åbningsåret stadig stod. Alligevel blev anlægget taget meget fint imod, og helt frem til drive-in tidsalderen i starten af 1970'erne stod den ”gamle” åbne tribune stadig flot i billedet.
Nordeuropas flotteste bane...
Der var tale om et millionprojekt, og da banen stod færdig to år senere, havde anlægsudgifterne rundet 1,5 million kroner – et utroligt højt tal for den tid. Allerede dengang var kassetænkning en del af det store system, og byrådets godkendelse var faktisk betinget af, at der blev tale om såkaldt nødhjælpsarbejde. Socialministeriet godkendte projektet, hvorved noget så teknisk som beskæftigelseslovens refusionsregler kom i anvendelse, og derved var arbejdspladsen sikret for et par hundrede unge mennesker et godt stykke frem i tiden.
Og resultatet blev enestående efter datidens målestok, - og vel faktisk også nutidens!
I store træk er det nemlig det nuværende anlæg, der blev etableret med statsstøtte tilbage i årene 1938-40, som danner rammen om et besøg på JVB i dag.
Ved omlægningen blev der flyttet ca. 150.000 kubikmeter jord fortrinsvis fra publikumssiden til stadionlangsiden. Det betød en total omlægning af de fire baner, hvor der blev skabt hhv. løbs- og træningsbane til både traverne og galopperne. Samtidig kunne man udjævne niveauforskellen på banen fra de tidligere elleve til nu kun fire meter. Der blev bygget tunnel fra staldene til baneanlægget.
Den store cementtribune til 1.000 mennesker blev opført tillige med de store spillehaller og den lange restaurant med udendørs terrasser (vinduesrækken i restauranten i dag), og foran disse flotte bygninger blev etableret etagelignende plateauer for de stående tilskuere.
En tidssvarende bane – i 65 år!
Der er næppe tvivl om, at anlægsarbejdet i årene 1938-40 har været et helt exceptionelt stykke arbejde og langt forud for sin tid, og det kan man ved selvsyn som gæst på det nuværende JVB konstatere.
Ikke meget er ændret siden de tidlige krigsår, men naturligvis er JVB fulgt med tiden, når dette har været påkrævet.
Grundlaget for al drift af væddeløbsbanerne i Danmark er naturligvis totalisatorspillet.
Omsætningsmæssigt har JVB altid ligget i den pæne ende af landsskalaen, men en sammenligning over årtier er reelt umulig at drage.
Man oplevede efter krigen et sandt boom i interessen for at spille på heste, men derefter fulgte en markant tilbagegang, der var meget længe om at vende på ny. Det kan bedst illustreres ved at nævne, at der på en septemberdag i 1945 blev omsat for 295.000 kr., og det var en rekord, der faktisk fik lov at stå i hele nitten år! Først på Provinsmesterskabsdagen i 1964 kom man op på 330.000 kr., men det var til gengæld indledningen til en række fine år.
JVB kom for første gang over millionen på én dag på 50 års Jubilæumsdagen i 1974, hvor der var hele tretten løb på programmet, og første gang over de to millioner måtte man frem til Grand Prix-dagen i 1991 for at finde. Seks år senere blev også tre millioner rundet, og atter var det i forbindelse med folkefesten på en 4-Årings Grand Prix-dag.
JVB – 100 år?
Arealer, hvor JVB er placeret, har faktisk altid været i offentlighedens søgelys. Det er ejet af Århus Kommune, og som sådan har væddeløbsbanen gennem tiderne været afhængig af lokalpolitikernes velvilje i forbindelse med de løbende forbedringer og langsigtede investeringer.
Som tidligere nævnt lejede man tilbage i 20'erne arealet frem til 1944, og den lejekontrakt er naturligvis siden blevet forlænget flere gange. Den sidste forlængelse gælder frem til og med år 2030.
Op gennem årene har området appelleret til mange alternative forslag fra forskellig side til en anden anvendelse, og agurketidens avisartikler kommer næsten hvert år med nye forslag, som alle tager udgangspunkt i en udflytning af JVB.
Heldigvis er der stærke kræfter, som der synes noget andet, og der er således næppe tvivl om, at JVB stadig troner højt og flot i udkanten af Marselisborg-skovene, når vi i år 2024 skal fejre banens 100 Års-Jubilæum.
Og den umulig skråning er smukkere end nogensinde .....
Denne historie og meget mere kan man se her:
Link her