Så er 4.advent overstået og nu er julen meget nær. Tiden går alt
for stærkt.Denne sidste cache i serien, kan du finde ved
GRANTRÆET, som kan ses tæt på men også langt væk fra…..
Dette grantræ har ikke lidt samme skæbne som det HC Andersen
fortæller om i sit eventyr, som jeg tænker på hvert år, når vi
fælder vores træ. Eventyret begynder sådan:
Ude i Skoven stod der saadant et nydeligt Grantræ; det
havde en god Plads, Sol kunde det faae, Luft var
der nok af, og rundtom voxte
mange større Kammerater, baade Gran og Fyr; men
det lille Grantræ var saa ilter med at
voxe; det tænkte ikke paa den varme Sol og den
friske Luft, det brød sig ikke om Bønderbørnene
der gik og smaasnakkede, naar de vare ude at samle Jordbær
eller Hindbær; tidt kom de med en heel Krukke fuld
eller havde Jordbær trukket paa Straa, saa satte de sig
ved det lille Træ og sagde: "nei! hvor det er nydeligt lille!" Det
vilde Træet slet ikke høre.
Aaret efter var det en lang Stilk større, og
Aaret efter igjen var det endnu een meget længer;
thi paa et Grantræ kan man altid, efter de mange Led, det
har, see hvor mange Aar det har voxet.
"O, var jeg dog saadant et stort Træ, som de
Andre!" sukkede det lille Træ, "saa kunde jeg brede mine Grene saa
langt omkring og med Toppen see ud i den vide Verden! Fuglene vilde
da bygge Rede imellem mine Grene, og naar det
blæste kunde jeg nikke saa fornemt,
ligesom de Andre der!"
Det havde slet ingen Fornøielse
af Solskinnet, af Fuglene eller de røde Skyer,
som Morgen og Aften seilede hen over det.
Var det nu Vinter, og Sneen rundt
omkring laae gnistrende hvid, saa kom tidt en
Hare springende, og satte lige over det lille Træ, - o, det var saa
ærgerligt! - Men to Vintre gik, og ved den tredie var Træet saa
stort, at Haren maatte gaae uden om det. O, voxe, voxe,
blive stor og gammel, det var dog det eneste
deilige i denne Verden, tænkte Træet.
I Efteraaret kom altid
Brændehuggerne og fældede nogle
af de største Træer, det skete hvert Aar, og det unge Grantræ, som
nu var ganske godt voxent, skjælvede derved, thi de store,
prægtige Træer faldt med en Knagen og Bragen til
Jorden; Grenene bleve hugne fra, de saae ganske nøgne, lange og
smalle ud; de vare næsten ikke til at kjende, men
saa bleve de lagte paa Vogne, og Heste trak dem afsted ud af
Skoven.
Hvor skulde de hen? Hvad forestod
dem?
Læs resten af det spændende eventyr ved at klikke på:
http://www.hcandersen-homepage.dk/eventyr_grantraeet.htm
