Lille Korsnæb er én af de ”granskovsfugle” du har mulighed for at se her i nærheden af cachen.
Foruden Korsnæb, kan du måske se Topmejse, Fyrremejse, Fuglekonge eller måske endda den sjældnere Rødtoppede Fuglekonge.
Korsnæb har – som navnet antyder – krydsede over- og undernæb.
Det lyder umiddelbart ikke smart, men da muskulaturen er kraftigst til bid, fremfor åbning af næbet, er det nu alligevel ganske smart. Korsnæb lever nemlig af gran- og fyrrekogler, og for at få åbnet ind til de nærende frø længere inde i koglen, gælder det om at få presset koglens skæl op. Det gør korsnæb ved at åbne næbet til spidserne når hinanden, presse det halvåbne næb ind under skællet, og så bide sammen, så over- og undernæb krydses, og derved løsner skællet fra koglen, og frøet blotlægges. Smart – ikk’!
Mange andre fugle vil også gerne have fat i koglernes frø, men da de ikke selv kan åbne dem, må de vente til foråret og varmen, hvor koglerne åbnes og frøene falder ud.
Her har Korsnæb den store fordel ved at være på forkant med varmen. Og for at udnytte dette fuldt ud, yngler korsnæb – som de aller tidligste fugle, allerede i januar – ja nogle gange lægges æggene så tidligt som i december, mens vi andre danser om juletræet. Ungerne fodres i januar og februar – længe inden de andre fugle overhovedet tænker på at formere sig.
Her hjemme er det Lille Korsnæb der er lang den mest almindelige i denne lille gruppe af fugle. Sjældnere ses Stor Korsnæb, og Hvidvinget Korsnæb er virkelig en sjældenhed.
|